Bedsteforældre for Asyl - Logo

Nyheder

 




Oprettet den 2014-09-03

Ulrik Dahlins artikel i Information den 16-8-2014 om betænkningen fra regeringens udvalg om konventioners inkorporering som dansk lov

Udvalg delt i syn på at skrive FN-konventioner ind i dansk lov.

Regeringen og Folketinget har fået et blandet signal fra det sagkyndige
udvalg, der har undersøgt fordele og ulemper ved at inkorporere en række
FN-konventioner direkte i dansk lovgivning

Seks for. Fire imod. Og fem blanke … Sådan gøres synspunkterne op i
betænkningen fra det sagkyndige udvalg på 15 personer, som siden december
2012 har undersøgt fordele og ulemper ved bl.a. at inkorporere en række FNkonventioner
i dansk lovgivning, hvorved konventionerne direkte bliver en del
af dansk ret.

Et af de overordnede formål fra regeringens side har været et ønske om at sikre,
at »dansk opfølgning af påtagne forpligtelser kan dokumenteres og overvåges
løbende«, som det bl.a. hedder i udvalgets kommissorium.

Men hvis regeringen havde forventet en samlet indstilling fra de 15 sagkyndige,
må den 360 sider lange betænkning være lidt af en skuffelse. Lidt utraditionelt
har de fem udvalgsmedlemmer, der repræsenterer regeringen, ikke haft et
mandat, så de har afstået fra at give en mening tilkende, »før udvalgets arbejde
er afsluttet«, som det hedder.

I en pressemeddelelse udtrykker justitsminister Karen Hækkerup (S) glæde
over, at den færdige betænkning »vil udgøre et solidt grundlag for regeringens
videre overvejelser på området«.

Seks enige og fire uenige

Seks af udvalgets medlemmer er indstillet af bl.a. Institut for Menneskerettigheder,
Advokatrådet, handicaporganisationer og Ligestillingsnævnet, og de
anbefaler, at seks ud af i alt syv undersøgte konventioner inkorporeres i
lovgivningen.

Fire medlemmer, der er indstillet af bl.a. KL og Dommerforeningen, er derimod
principielt betænkelige eller modstandere.

Alle udvalgets 15 medlemmer er enige om, at en inkorporering af FNkonventionerne
vil styrke borgernes retsstilling, fordi myndighedernes pligt til
at anvende konventionerne tydeliggøres.

Ligeledes er alle enige om, at en inkorporering vil rumme en signalværdi over
for omverdenen, fordi vi dermed imødekommer de opfordringer, som Danmark
fra tid til anden har fået fra international side. Hele udvalget er også enige om,
at en inkorporering af konventionerne ikke må betyde, at borgerne ved
domstolene tilkendes rettigheder, som de ikke i forvejen kunne få gennem den
eksisterende lovgivning.

Endelig er udvalget også enige om, at en inkorporering af konventionerne kan
indebære en risiko for en forskydning mellem Folketinget og regeringen på den
ene side og domstolene på den anden side. Her stopper enigheden.

Hvor de seks udvalgsmedlemmer, der anbefaler inkorporering, vægter
borgernes retsstilling tungest, fordi konventionerne så bliver »en umiddelbar
del« af dansk ret, vægter de fire udvalgsmedlemmer, der er skeptiske eller
modstandere af en inkorporering, risikoen for en mulig magtforskydning fra
Folketinget og regeringen til domstolene højest.

Disse fire udvalgsmedlemmer peger i stedet på, at selv om de syv FNkonventioner
allerede i dag er gældende ret i Danmark, så ser de alligevel »en
ikke ubetydelig risiko for«, at domstolene efter en inkorporering vil komme til
at træffe afgørelse vedrørende bl.a. fordelingspolitiske spørgsmål, »som det
efter dansk forfatningstradition tilkommer lovgivningsmagten at træffe.«

Blandt disse fire er to dommere, som ikke mener, at der kan tages stilling til
inkorporering alene ud fra juridiske og retsligt prægede overvejelser.

»I sidste ende er der tale om et valg, som disse medlemmer finder det rigtigst at
overlade til regering og Folketing«, som det hedder i betænkningen.

Børn og handicap

De FN-konventioner, som udvalget har kigget på, drejer sig om borgerlige og
politiske rettigheder, barnets rettigheder, tortur, racediskrimination og
diskrimination af kvinder. Den syvende er FN’s konvention om sociale
rettigheder, men ingen i udvalget anbefaler at inkorporere den, bl.a. fordi dele af
konventionen indeholder vage og upræcise bestemmelser.

De seks udvalgsmedlemmer, der anbefaler inkorporering, peger specielt på
»den praktiske betydning« af at inkorporere konventionen om barnets
rettigheder og konventionen om handicap, fordi det drejer sig om »beskyttelsen
af de to persongrupper, der i praksis er i særlig risiko for at blive udsat for
indgreb og overgreb«.

Information har tidligere beskrevet, hvordan Justitsministeriet sidste år
gennemførte en praksisændring, fordi det var usikkert, om myndighederne
havde taget tilstrækkeligt hensyn til barnets tarv, som følger af
Børnekonventionen.

»En inkorporering af disse to konventioner vil være et rygstød for de
organisationer, der arbejder inden for disse områder, fordi det også vil være et
vigtigt indenrigspolitisk signal,« mener Jonas Christoffersen fra Institut for
Menneskerettigheder, der har deltaget i udvalget.

Han peger på, at efter en inkorporering vil det ikke længere være muligt f.eks.
for en sagsbehandler at se bort fra en handicappets rettigheder med den
begrundelse, at handicapkonventionen ikke er en del af lovgivningen.

For Børnekonventionens vedkommende henviser han til en undersøgelse, der
viste, at selv om kommunerne ifølge loven havde pligt til at gennemføre
partshøringer med børn, der skulle hjemtages efter en anbringelse, var det
undladt i tre ud af fire tilfælde.

»Børn og handicappede har visse rettigheder, og det bliver lettere at få
forståelse for, hvis man inkorporerer Børnekonventionen og
Handicapkonventionen. Inkorporering sætter skub i udviklingen.«

Jonas Christoffersen frygter ikke, at inkorporering kan føre til socialpolitisk
omfordeling via domstolene, fordi borgere får tilkendt nye ydelser.

»Alle er enige om, at det skal komme til udtryk inden for de gældende
økonomiske og juridiske rammer,« siger han.

Tilsvarende finder han risikoen for en magtforskydning fra regering og
Folketing over mod domstolene »teoretisk«.

»Det drejer sig om, hvad vi tror, der vil ske i fremtiden. Efter vores mening er
der hverken konkret eller empirisk grund til denne frygt. Risikoen har jo
allerede bestået i 25 år, hvor den europæiske menneskeretskonvention har været
inkorporeret i dansk lovgivning. Dengang var der også denne frygt, men
udvalget har ikke fundet ét eksempel på, at domstolene er gået for vidt i deres
fortolkning,« siger han.

Betænkningen, der nu skal i høring, indeholder et kortfattet udkast til et
lovforslag, der kan inkorporere de seks FN-konventioner, som en del af
udvalget anbefaler.

Lovudkastet fastslår, at de pågældende konventioner »gælder her i landet«, og
det uddybes i udkastets lovbemærkninger:

»Det betyder, at konventionerne og protokollerne gøres til en del af dansk ret
ved lov. Derved skabes der et lovbestemt grundlag for, at borgerne kan
påberåbe sig og domstolene og andre retsanvendende myndigheder kan anvende
de inkorporerede konventioner og protokoller.«




NYHEDSOVERSIGT
Ingen aktuelle nyheder

Gamle nyheder