Bedsteforældre for Asyl - Logo

Nyheder

Politiken 5. nov. 2022: Anklageskrift mod 3 mødre, der kom hjem fra lejre i Syrien

 

Støttegruppen Børnene hjem fra Syriens mangfoldige aktiviteter og diverse nyheder kan ses her

https://www.bedsteforaeldreforasyl.dk/index.php?id=117

 

 




Oprettet den 2014-07-07

BfA tilslutter sig SOS mod Racisme

Bedsteforældre for Asyl demonstrerede foran Sandholm søndag 6/7 og vi blev enige om at udsende følgende meddelelse fra os:

Bedsteforældre for Asyl tilslutter sig pressemeddelelsen fra  SOS mod Racismes. Vi deler  skuffelsen  over,  at Radikale Venstre har givet køb på en menneskeværdig udlændingepolitik.

 

SOS mod Racisme er skuffede over, at Radikale Venstre har givet køb på en menneskeværdig udlændingepolitik

Pressemeddelelse 4. juli 2014
 
SOS mod Racisme er skuffede over, at Radikale Venstre har givet køb på en menneskeværdig udlændingepolitik
 
SOS mod Racisme beklager, at De Radikale har solgt udlændingepolitikken for at stå bedre ved næste folketingsvalg. Angiveligt for at undgå en VKO-regering, hvor udlændingepolitikken defineres af Dansk Folkeparti.
Men den aktuelle stramme udlændingelovgivning er også defineret ud fra Dansk Folkepartis fremmedfjendske holdninger.
 
Vi er skuffede over:
- at fx dansk-udenlandske ægtepar og deres børn fra lande uden for EU og EØS og Svejts fortsat ikke
har ret til at bo sammen i Danmark, men kun kan få opholdstilladelse, hvis de opfylder tilknytningskravet, 24-årsreglen, og hvis den familiesammenførte består en dansk-eksamen inden for de første 9 måneder i Danmark.  
Tilknytningskravet, som er et særegent dansk fænomen, har kun til formål at forhindre familiesammenførsler til Danmark. Kravet består i, at parrets samlede tilknytning til Danmark skal være større end til ethvert andet land;
 
- at regeringen ikke har fundet en menneskeværdig løsning for de afviste asylansøgere, som har boet i Danmark i mange år, og som ikke kan rejse tilbage til det land de flygtede fra, og at de fortsat bliver 
tvangsudsendt folk til lande, hvor de er i risiko for tortur og fængsling;
 
- at humanitært ophold stort set er afskaffet, og at  psykisk syge og handicappede afviste asylansøgere i stort tal tilbagesendes med deres børn efter mange år i Danmark. Det endda uden, at de har mulighed for at få den nødvendige medicin eller midler, der kan lette handicappet i hjemlandet.
 
- at kun de få asylansøgere, som på ethvert tidspunkt medvirker til deres egen tilbagesendelse i tilfælde af at de bliver afvist, får mulighed for at flytte uden for asylcentrene. Og selv da er deres muligheder for at kunne arbejde og uddanne sig fortsat ekstremt små.
 
Vi vil opfordre regeringen til - i stedet for at underkaste sig Dansk Folkepartis politik - at genindføre en udlændingepolitik, der overholder menneskerettighederne, og som respekterer alle menneskers værdighed.
 
Jette Møller, formand - Anne Nielsen, næstformand


SOS mod Racisme, Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N
sos@sosmodracisme.dkwww.sosmodracisme.dk




NYHEDSOVERSIGT
Ingen aktuelle nyheder

Gamle nyheder