Bedsteforældre for Asyl - Logo

Nyheder

 




Oprettet den 2013-11-25

BfA i dialog med Justitsministeren

BfA's Høringssvar til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg

En lægegruppe med tilknytning til bevægelsen ”Bedsteforældre for Asyl” har gennem længere tid  beskæftiget sig med problematikken omkring humanitær opholdstilladelse og ønsker derfor på vegne af ”Bedsteforældre for Asyl” at afgive et høringssvar til Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven og kildeskatteloven, Lovforslagets paragraf 1,nr.7, stk.4:  ” En ansøgning om opholdstilladelse efter paragraf 9 b har ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, medmindre ganske særlige grunde taler herfor.”

Lægegruppen kan, såfremt det nedenfor anførte forbehold tilgodeses være enig i,…” at det bør være udsigten til, om ansøgeren opfylder betingelserne for at blive meddelt humanitær opholdstilladelse i den konkrete sag og ikke ansøgningstidspunktet, der bør være afgørende for, om ansøgeren kan blive i landet under sagens behandling….”

En sådan ændring af Loven er efter Lægegruppens opfattelse kun acceptabel og meningsfuld, hvis der til grund for myndighedernes stillingtagen til en ansøgnings mulige opsættende virkning foreligger en lægeerklæring udfærdiget på grundlag af fuldstændige oplysninger om ansøgerens helbred (anamnese) og grundige undersøgelser – herunder screening for torturfølger - af ansøgeren ved speciallæge.

Lægegruppen skal endvidere understrege det retssikkerhedsmæssigt betænkelige og fagligt utilstrækkelige i, at der ved ministeriets vurdering af fremsendte lægeerklæringer vedrørende ansøgning om humanitær opholdstilladelse ikke deltager lægekonsulenter. Det er urimeligt at pålægge ministeriets embedsmænd på egen hånd at træffe afgørelser i sager om oftest dybt alvorlige lægefaglige problemstillinger.

Ændringsforslagets afsluttende bemærkning, som antyder at ansøgninger om humanitær opholdstilladelse kan have bidraget til ”… misbrug af asylsystemet …” , må Lægegruppen opfatte som en udokumenteret og indtil dokumentation foreligger urimelig påstand.

Lægegruppen konstaterer med tilfredshed, at der ikke foreslås ændringer i lovtekst og praksisnotat, som vil umuliggøre at også andre forhold end meget alvorlig sygdom kan begrunde tildeling af humanitær opholdstilladelse.
                                                                                                                                     Bedsteforældre for Asyl, Lægegruppen    /  Jørn Nerup

 

SVAR fra Justitsministeriet til:

Folketinget                                                                                                                  JM, Udlændingeafdelingen
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik                                                                Dato:    15. november 2013
Christiansborg Kontor                                                                                                Kontoret for Humanitært Ophold og Udsendelser
1240 København K                                                                                                      Sagsbeh:    Thomas Rasmussen                                                                                                                                                                                                                  Sagsnr.:    2013-0037-0046
                                                                                                                                                                     Dok.:    924928


Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven og kildeskatteloven. (Udvidet adgang til registersamkøring, bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af ansøgningsskema eller en digital ansøgningsløsning, ændring af reglerne om opsættende virkning i sager om humanitært ophold, eftersøgning af familiemæssigt netværk, overførsel af klagesager fra Justitsministeriet til Udlændingenævnet m.v.). (L 11), som Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsministeren den 4. oktober 2013.


                                                                             Morten Bødskov                   /Pernille Breinholdt Mikkelsen

side 2
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven og kildeskatteloven. (Udvidet adgang til registersamkøring, bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af ansøgningsskema eller en digital ansøgningsløsning, ændring af reglerne om opsættende virkning i sager om humanitært ophold, eftersøgning af familiemæssigt netværk, overførsel af klagesager fra Justitsministeriet til Udlændingenævnet m.v.). (L 11).

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 17. september 2013 fra Lægegruppen i Bedsteforældre for Asyl, jf. L 11 - bilag 2.”

Svar:
I høringssvaret fra lægegruppen med tilknytning til bevægelsen ”Bedsteforældre for Asyl” anføres det bl.a., at en afgørelse om opsættende virkning alene bør træffes, hvis der foreligger en lægeerklæring udfærdiget på grundlag af fuldstændige oplysninger om ansøgers helbred og en grundig undersøgelse, herunder screening af ansøger for torturfølger, ved en speciallæge. Det anføres videre, at det ikke er forsvarligt, at der ikke deltager lægekonsulenter ved behandlingen af ansøgninger om helbredsbetingede humanitære opholdstilladelser.

Som anført i den kommenterede høringsoversigt skal det ved vurderingen af, om der er grundlag for at meddele opsættende virkning vurderes, om der på baggrund af de foreliggende oplysninger i sagen er konkret grund til at antage, at udlændingen vil blive meddelt humanitær opholdstilladelse, f.eks. på baggrund af oplysninger fra læger, psykologer eller psykiatere, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7. Dette svarer til den vurdering, som allerede foretages i dag i sager indgivet efter fristen i § 33, stk. 4, 1. pkt.

Justitsministeriet finder på den baggrund ikke, at ændringen er retssikkerhedsmæssig betænkelig. Det kan i forlængelse heraf oplyses, at den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 33, stk. 4, blev indsat i forbindelse med, at ansøgningstidspunktet i sager om humanitær opholdstilladelse blev rykket frem, så der kunne ansøges allerede i forbindelse med registreringen som asylansøger. Formålet hermed var netop at undgå, at en ansøgning om humanitær opholdstilladelse kunne bruges til at forlænge et processuelt ophold, og fristen i § 33, stk. 4, 1. pkt., skulle således tilskynde udlændinge til at indgive en eventuel ansøgning om humanitær opholdstilladelse inden for et kort tidsrum efter registreringen som asylansøger.

Ministeriet finder endvidere ikke, at der på baggrund af den foreslåede ændring er anledning til at overveje at indføre en særlig screeningsordning til brug for en eventuel ansøgning om humanitær opholdstilladelse.


BfA's svar                                                                                                                22. november 2013

Til Udvalget for udlændinge og integration
Til Justitsministeren

Justitsministerens kommentar til Bedsteforældre for Asyls lægegruppes høringssvar (L11-bilag 2) illustrerer et stort problem i dansk udlændingepolitik og administrationen af denne. Man konstaterer et problem (in casu at en ansøgning om humanitært ophold kan forlænge asylansøgningsproceduren), man laver en lov, der giver mulighed for at ansøge samtidig med eller kort efter asylansøgningen. I denne lov giver en tidlig ansøgning opsættende virkning på kravet om udrejse. Det forlænger i nogle tilfælde urimeligt et processuelt ophold. Så laver man en lov, der siger at heller ikke en tidlig ansøgning har automatisk opsættende virkning på udrejse, mens ansøgningen behandles. Som ved alle senere ansøgninger har ansøgningen nu kun opsættende virkning på udrejsen, såfremt der på baggrund af de foreliggende oplysninger i sagen er konkret grund til at antage, at udlændingen vil blive meddelt humanitær opholdstilladelse

Men Justitsministeren tager ikke fat på hovedproblemet i denne del af loven: Afslaget på opsættende virkning på udrejse sker i praksis ofte på et ganske ufuldstændigt grundlag. Ansøgeren, som ikke må arbejde og er helt uden økonomiske midler, skal selv fremskaffe de nødvendige erklæringer. Hvis ikke han kan det, anvendes helt utilstrækkelige notater fra asylcentrenes sundhedsjournaler. Han er derfor afhængig af at humanitært sindede læger per bono undersøger ham og udfærdiger en  kvalificeret erklæring. Bedømmelsen af erklæringerne sker alene af en sagsbehandler uden lægefaglig baggrund. Og selv om andre forhold end alvorlig sygdom ifølge Justitsministeriets praksisnotat kan give humanitært ophold, indgår det næppe i vurderingen af om ansøgningen har opsættende virkning.

Hvad angår det retssikkerhedsmæssige: Justitsministeren finder ikke, at lovændringen er ’retssikkerhedsmæssig betænkelig’. Men det kan ikke skjule, at hele sagsbehandlingen er retssikkerhedsmæssigt betænkelig: Alle afgørelser beror på skøn uden klageadgang. Den tidligere ombudsmand Lars Nordskov Nielsen har udtrykt det således: "Der er ikke ret mange administratorer, der er virkelig egnet til at sidde og træffe afgørelser i en situation, hvor de har det sidste ord, hvor de ikke efterfølgende kan blive kigget i kortene". (Om retssikkerhed – en foredragsserie i Undervisningsministeriet 1989 på initiativ af dav. Undervisningsminister Bertel Haarder).

Der er mange gode grunde til at få hele flygtningelovgivningen kulegravet, forenklet og ikke mindst styrket hvad angår retssikkerheden.

Med venlig hilsen                    På vegne af lægegruppen i bedsteforældre for Asyl      Inge Lynge

 




NYHEDSOVERSIGT
Ingen aktuelle nyheder

Gamle nyheder