Bedsteforældre for Asyl - Logo

Nyheder

 




Oprettet den 2013-11-06

Asylrets tale på Nytorv d. 1. nov.

Vi er samlet her i dag for at kræve stop for tvangsudvisningerne af svært psykisk syge mennesker. Vi kræver at denne praksis stoppes, fordi den er umenneskelig.

Danmark tvangsudviser bl.a. svært psykisk syge asylansøgere til Afghanistan, hvor det er forbundet med skam at være psykisk syg og hvor  den almindeligste behandling er en 40 dages kur på vand og brød lænket til et særligt træ, lænket til en klippevæg i en klippehule eller lænket til et andet helligt sted, hvor der mod betaling er tradition for, at der holdes opsyn med den syge, mens man venter på, at denne udmattelseskur driver den onde ånd ud af den besatte. Hvis ikke virkningen indfinder sig hurtigt nok kan den hjælpes på vej med fysisk afstraffelse.

Mens vi forfærdes over den traditionelle afghanske  behandling bør vi i virkeligheden undres og forfærdes over dansk praksis, når det gælder tvangsudvisningerne af svært psykisk syge asylansøgere, for hvis man leder efter menneskeligheden i afghansk ond-ånd-uddrivelse og efter menneskeligheden i gældende dansk udvisningspraksis er der faktisk mest barmhjertighed at hente i førstnævnte, der dog trods alt finder sted for at hjælpe patienten.

I vores såkaldte oplyste land driver vi ikke onde ånder ud; vi driver asylansøgere ud. Vi lænker ikke psykisk syge asylansøgere med kæder, mens vi sulter dem til de udtrættes.

Nej, vi sætter dem på et fly, bedøver dem fra sans og samling og lader dem gå til grunde i hjemlandet – og mener samtidig i fuldt alvor, at vi skal belære og oplyse hele den  ikke-vestlige verden om demokrati og menneskerettigheder.

Det hænger ikke sammen  –  og uret bliver aldrig ret, uanset hvor meget regeringen anstrenger sig for at gemme og glemme sin umenneskelighed bag udlændingelovens paragraffer og ministeriets benhårde praksis, hvor der fifles og fuskes langt mere end almindelig sund fornuft og almindelig fornemmelse for retssikkerhed bør lade sig byde.

Aziz blev tvangsudvist til Afghanistan den 7. juli direkte fra den lukkede afdeling på Hillerød sygehus. Han vurderes at være i selvmordsrisiko niveau 2, hvor patienter normalt ikke udskrives, og er så syg, at tvangsudvisningen må foregå under lægeledsagelse! Trods patientens tilstand skrider planlægningen af tvangsudvisningen planmæssigt frem.

I journalnotat af 5. juli står der at: ”han orienteres af betjente i god ro og orden og på professionel vis om at han kan blive iført bælte, der kan påsættes håndlænker og han vil blive fikseret således. Oplyses endv. om at der vil blive klargjort til en i yderste situation og kun om nødvendigt benfiksering,  således vil han også blive påført remme omkring hvert ben, der som førnævnt bindes sammen om nødvendigt."

Han oplyses om: "at alle toiletbesøg vil ske ved politiets hjælp, skulle han vælge at forrette sin nødtørft i bukserne vil han blive iklædt ble og sort plasticpose, da det ikke er praktisk muligt at håndtere en sådan rengøring om bord på et fly...  han vil få tilbudt akut beroligende medicin som stesolid intravenøst...  dette vil nødtvunget kunne ske mod hans vilje..  men kun i yderste nødstilfælde...  der skal medbringes rubensballon samt antidot.”

Antidot betyder modgift og gives ved medicinforgiftning.
En Rubensballon kan bruges til genoplivning i tilfælde af, at åndedrættet sætter ud.

Da Asylret protesterede over tvangsudvisningen af den svært psykisk syge mand direkte fra den lukkede afdeling, fik vi af ministeriet oplyst, at Aziz var blevet udskrevet den 11. juni !  Journalnotaterne, som Asylret har rekvireret, beviser sort på hvidt, at det ikke forholder sig, som ministeriet påstår.  Asylret venter stadig på svar, efter vi henledte ministeriets opmærksomhed på dette faktum.

Asylret har efter tvangsudvisningen fundet frem til Aziz, der er flygtet fra Afghanistan til Pakistan og har været i telefonisk kontakt med ham.

Han har intet sted at bo, han sover i en park , han har ingen penge, han kan ikke få sin medicin. Han har fået malaria. Han er blevet overfaldet, og hans ene ben er svært skadet.

Han er ikke klar, når man taler med ham, men glider ind og ud af samtalen og ved kun momentvis, hvem han taler med.

Hvad skal der blive af Aziz?   Hvor længe kan han holde sig i live under de betingelser?
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
V. er en ung asylansøger fra Kosovo i begyndelsen af 20’erne. Han har paranoid skizofreni og svær PTSD og var i medicinsk behandling med det anti-psykotiske præparat ”Abilify”, da han den sammen med 25-30 andre asylansøgere fra Kosovo blev sat på et særfly og tvangsudvist den 11. juli. Hans sag om humanitært ophold var ikke færdigbehandlet.

Justitsministeriet hævder, at det anti-psykotiske præparat ”Abilify” er tilgængeligt i Kosovo. De producentoplysninger Asylret har har indhentet i marts 2013 siger noget andet. Dette faktum har vi lige siden forgæves forsøgt, at få Justitsministeriet til at forholde sig til. Først da DR  i programmet ”21 Søndag” i september måned, ansporet af Asylret, når frem til samme resultat, reagerer en tydeligt presset Morten Bødskov.

At Justitsministeriet i et halvt år vælger at ignorerer fakta – og fortsætter med at tvangsudvise berørte psykisk syge asylansøgere mod bedre vidende -  lige indtil ministeren ramler ind i en DR journalist med et rullende kamera bag sig, er beskæmmende i sig selv.

Endnu mere beskæmmende er det, at Danmark overhovedet udviser mennesker, der er så syge som V. Hans psykiater skriver i en udtalelse til ministeriet bl.a.: ”han er svært handicappet og tilbagetrukket socialt[…] Han har en meget alvorlig funktionsnedsættelse” …  ”Konsekvenserne af behandlingsstop vil være en svær forværring i hans lidelse. Udsigterne til bedring vil forsvinde helt, der vil ses en yderligere kronificering og i sidste instans formentlig være en betydelig risiko for selvmord”

Hvad skal der blive af V.? Hvor længe kan han mon overleve? 

Ministeriet begrunder i en telefonsamtale tvangsudvisningen med, at det er muligt for V. at organisere parallelimport af den nødvendige medicin til Kosovo. Det tror Asylret ikke på, han er i stand til. Vi ved, hvor syg han er. Det fremgik desuden af ”21 søndag”, at det er ulovligt for både læger og patienter selv at importere medicin.

Ministeriet henviser altså til, at en svært psykisk syg asylansøger skal begå ulovligheder i sit hjemland for at skaffe den medicin, der gør det tåleligt for ham at være til. Det er en særdeles kreativ tolkning af medicinsk  tilgængelighed i hjemlandet, ministeriet opererer efter.

Asylret mener, at det er juridisk uholdbart.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Remzi er lige blevet 16 år. Han har aldrig kendt sin mor og han har ingen kontakt med sin far. Han har været flygtning, siden han var 2 år og er vokset op på forskellige danske asylcentre. Han var også om bord på særflyet til Kosovo den 11. juli sammen med sin farfar.

Lige som V. var han i behandling med ”Abilify”, da han blev tvangsudvist. Han blev tvangsudvist, mens hans faste børne- ungdomspsykiater var langtidssygemeldt og således ikke kunne svare på de meget specifikke lægelige spørgsmål, som ministeriet havde fremsendt. Spørgsmål, der normalt indikerer, at en humanitær sag nærmer sig en afgørelse.

På udvisningstidspunktet var ministeriet endda orienteret om, at psykiateren forventedes raskmeldt indenfor 14 dage. Alligevel tvangsudviste ministeriet Remzi, der juridisk set er et barn, inden hans sag om humanitært ophold var afgjort. Remzi forblev asylbarn i hele sin barndom. I alle de år han var i Danmark levede han med en uvished om fremtiden, der blev tungere og tungere at bære.

For tre år siden, da han mistede sin farmor, kunne han ikke mere, og fik brug for psykiatrisk hjælp. Da han omsider fik den bevilget og behandlingen fungerede, blev han tvangsudvist til et land, han ikke kender. Myndighederne i Kosovo har sat ham i albansk skole -  han taler ikke albansk.

Hans og farfarens nærmeste familie bor i Danmark og det er her, hans farmor ligger begravet.  Selvom han er vokset op i diverse  asyllejre er det her, han har levet og fortsat gerne vil leve sit liv. 

Børn og unge mennesker i Remzis situation bør få lovligt, permanent ophold i Danmark.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Hvad kræver Asylret – udover at Aziz, V. og Remzi hentes tilbage til Danmark?


Vi kræver Morten Bødskovs afgang, men det er en biting   -    lang vigtigere er det:


at ”Opsættende virkning på udrejsefrist” bliver genindført i praksis, så  psykisk syge mennesker ikke tvangsudvises, mens deres sag er under behandling.

at den reelle adgang til medicin og behandling i hjemlandet igen bliver udslagsgivende ved afgørelser i humanitære sager, som det var praksis før stramninger i 2010.

at Justitsministeriet vil arbejde redeligt -  og med skyldig respekt for konventionerne og UNHCRs henstillinger -  udvise menneskelighed i deres afgørelser.


Asylret takker alle, der er mødt op her i dag. I står her i protest. Jeres engagement og jeres protester  er nødvendige, hvis tingene skal ændre sig.

Støt op om Asylrets krav og fremfør dem når og hvor I kan. Lad protesterne sprede sig. Tak for jeres tilstedeværelse. Tak for ordet.

Asylret, Johanna Haas og Said Parvin.
Demonstrationen var arrangeret af Asylret og Bedsteforældre for Asyl og blev støttet af  SOS mod Racisme, Et anstændigt Danmark, ARN, Demos og Afa.

 




NYHEDSOVERSIGT
Ingen aktuelle nyheder

Gamle nyheder