Bedsteforældre for Asyl - Logo

Nyheder

 




Oprettet den 2013-11-06

Jørgen Kirkegaard, med i Bedsteforældre for Asyl på Nytorv d. 1. nov.

Jeg er glad for i dag at få lov til at tale om een af mine kæpheste: Konventionerne. Og der er en helt aktuel anledning, det vil jeg komme tilbage til.

Måske kan der være grund til at nævne, at Bedsteforældre for Asyl allerede i den forhenværende regerings tid var ganske aktive omkring FNs Menneskerettigheds-konvention. Danmark skulle i maj 2011 til eksamen i menneskerettigheder hos FN i Geneve, og vi bedsteforældre sendte en lang kritik af den daværende regerings politik. Det kunne NGOere nemlig gøre.

Den var på engelsk, endog på højt niveau, - jo, vi har mange talenter blandt bedsteforældrene, også sprogtalenter. Den eksamen gav anledning til 133 alvorlige kritikpunkter imod den daværende regering, som måske også bidrog en smule til denne regerings fald. I hvert fald hentede vi god ammunition i disse tekster.

Hvad er så disse konventioner så for noget? Det er nok ikke alle, som ved det. Det er simpelthen en række fælles internationale spilleregler på mange forskellige områder. Ofte er det især nogle minimumskrav om ret og rimelighed.

Mange har nok hørt om den europæiske menneskerettighedskonvention. Den er særlig værdifuld af een eneste grund: Den er inkorporeret i dansk lov, og der er knyttet en domstol til konventionen, som sidder i Strasbourg. Denne domstol kommer ofte med nogle afgørelser, som flytter tingene i den rigtige retning, også i Danmark. Mange vil nok huske, at det var denne domstol, som bestemte, at man ikke længere måtte sende asylansøgere tilbage til Grækenland, fordi asylsystemet her faktisk var brudt sammen.

I FN er der i tidens løb vedtaget en lang række konventioner, de vigtigste er om flygtninge, kvinder, børn, tortur og handicappede. Danmark har tilsluttet sig alle disse gode konventioner, ofte som eet af de første lande.  -  MEN: de har ikke lov-kraft i Danmark !! De gælder, men gælder alligevel ikke.

Domstolene skal naturligvis dømme efter Danmarks internationale forpligtelser, men domstolene har nogle ejendommelige principper, som gør, at man alligevel slipper uden om dem. De hedder på jura-sprog formodningsreglen og fortolkningsreglen. Jeg forstår det ikke helt, men indholdet er, at domstolene formoder, at konventionen er overholdt. Og så er den ikke længere! Så konventionen kan ikke bruges for alvor.

Og nu kommer vi til det aktuelle: Regeringen har nedsat et udvalg under Justitsministeriet, som skal komme med en udtalelse om, hvilke konventioner, der skal inkorporeres i dansk lov. Faktisk skulle udvalget have været færdigt i september. Jeg ringede i går til ministeriet for at høre, hvordan det gik, men det var trukket ud. Dette udvalgsarbejde er nævnt i regeringsgrundlaget, men det er jo ingen garanti, - andre smukke tanker i regeringsgrundlaget er forlængst visnet. FN-forbundet har tørt udtalt: "regeringens engagement kunne være større".

Direktøren for Institut for Menneskerettigheder, den dygtige jurist Jonas Christoffersen, har i en kronik i Politiken for nylig udtalt, at man behøver ikke at være betænkelig ved at gøre de vigtigste FN-konventioner til dansk lov. Domstolene vil ikke blande sig i det politiske og økonomiske, men de ville være en fin sikring af rettighederne for udsatte grupper, bl.a. flygtninge og børn.

Hvad kan vi så gøre for at fremme den gode sag? - Vi må vel gøre som vi plejer: Tale med dem, vi kender, som så måske taler med andre. Desuden sætte det på hjemmesider, nævne det i referater, måske i læserbreve og ved demonstrationer. Og man skal ikke undervurdere betydningen af et sådant pres, som er folkeligt i ordets bedste betydning.

Der forestår et kommunalvalg, og måske kunne man også spørge en kommunalpolitikker, om konventionerne ikke skulle gøres til dansk lov.
Han eller hun vil naturligvis afvise spørgsmålet, men det vil blive husket !  Politikkerne er så positive og lydhøre her op mod et valg...

Jeg vil slutte med at læse nogle få centrale artikler op fra konventionerne. Først fra FNs børnekonvention fra 1989, vedtaget nogle få dage efter Murens fald:  

           Artikel 3:                I alle foranstaltninger vedrørende børn, ... skal barnets tarv komme i første række.

           Artikel 9:                Deltagerlandene skal sikre, at barnet ikke adskilles fra sine forældre imod deres vilje... 

              FNs Menneskerettighedserklæring fra 1948, artikel 16:
                                                    Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse.

           Og fra den europæiske menneskerettighedskonvention, som jo har lovkraft:
                                         Enhver, der lovligt befinder sig på en stats område, skal inden for dette have ret til at færdes frit og til selv at vælge        
                                         opholdssted... (dog ikke kriminelle, psykisk syge o.l.).

Hvordan dette kan forenes med Ellebækfængslet for asylansøgere er den højere jura.

Tak for ordet ! - Og glem ikke, at konventionerne skal gøres til dansk lov nu !





NYHEDSOVERSIGT
Ingen aktuelle nyheder

Gamle nyheder