Bedsteforældre for Asyl - Logo

Nyheder

 




Oprettet den 2013-11-03

Heidi Hansen på Nytorv d. 1.nov.13

Speciallæge i psykiatri Heidi Hansens tale på Nytorv d. 1. nov. 13

Jeg har aldrig tænkt, at jeg skulle tale ved en demonstration, men som forholdene har udviklet sig for svært psykisk syge flygtninge, der ofte har opholdt sig flere år i Danmark, må jeg prøve at blive hørt.

I mit psykiatriske arbejdsliv har jeg haft min længste ansættelse på Anstalten ved Herstedvester, der tidligere hed psykopatforvaringen. I 15 år var jeg ansat der som administrerende overlæge. Selvom behandlingen der var af psykisk syge men ofte meget alvorlige kriminelle og farlige personer, har jeg aldrig oplevet en sådan kynisme i behandlingen,  som man i dag udsætter svært psykisk syge flygtninge for. Det er blandt andre flygtninge, som den tidligere regering gav tidsbestemt humanitært ophold, medens den nuværende regering inddrager opholdstilladelserne og tvangshjemsender disse svært psykisk syge til kummerlige forhold. 

I afslagene på fornyet humanitært ophold står der ofte, at deres sygdom er af så alvorlig karakter, at den berettiger til ophold, men da deres antipsykotiske medicin er tilgængelig i hjemlandet, bliver de udvist. Som om en behandling af så syge mennesker alene drejer sig om medicin. Hvis det var så vel, kunne vi jo godt nedlægge psykiatrien. Psykisk sygdom er ikke en legemlig sygdom, som man ofte kan behandle alene med medicin, men psykisk sygdom er en sygdom i sindet. Det er derfor man også kalder dem sindsygdomme.

Til illustration af den nuværende regerings kyniske udlændingepolitik vil jeg, så kort som muligt, beskrive en sygehistorie. Den er på ingen måder enestående, der er mange lige så oprørende sygehistorier. Det drejer sig om et ægtepar, der nu er i tresserne. De er romaer og udstødt af begge sider i den voldelige konflikt i Kosovo. Man brændte deres hus ned og truede dem til at forlade landet. Deres ældste datter var nogle år forinden flygtet til Danmark, hvorfor ægteparret i 1996 - altså for 17 år siden - kom til hende. Ingen af deres øvrige børn bor mere i Kosovo. Ægteparret fik arbejds- og opholdstilladelse og begge var i arbejde, da tilladelserne på grund af en af de utallige stramninger i udlændingelovgivningen blev inddraget i 2006. De turde ikke rejse tilbage, hvorfor de blev tvangsudsendt til Kosovo i begyndelsen af 2007 til en håbløs situation.

De boede i et telt og måtte tigge og finde mad i containere. Efter nogle måneder blev ægteparret en nat overfaldet af fire hætteklædte mænd. Hustruen blev truet med kniv og voldtaget, medens ægtemanden blev truet til at overvære det. Begge blev derefter slået bevidstløse. Hustruen vågnede først, efter nogen tid vågnede manden, men han har ikke siden været sig selv. Det lykkes for dem at flygte tilbage til Danmark i 2007.

En person der havde kendt ægteparret før de blev tvangsudvist skriver: ”Jeg var rystet over at se den ændring der var sket med HASSAN, jeg kunne næsten ikke genkende ham. Han havde et udslugt udtryk i ansigtet og skar hele tiden tænder. Han var helt opslugt i sin egen verden, umulig at føre en samtale med.” Sådan har hans tilstand været siden og er endog forværret. Han har siden haft mindst to blodpropper i hjernen og sandsynligvis mange småblodpropper. Han er nu en tung plejepatient, som skal have hjælp til alt. Hustruen har gennem årene klaret pasningen af sin syge mand, men på grund af hendes traumatiske oplevelser, men mest på grund af de tidsbegrænsede humanitære ophold med stadig risiko for udvisning, er hun nu så psykisk nedbrudt at hun kun ved daglig hjælp af sin datter og svigersøn kan klare pasningen af sin syge mand. Trods alle disse oplysninger overvejer Justitsministeriet nu at udvise ægteparret til Kosovo med den begrundelse, at den medicin ægteparret behøver er tilgængelig i Kosovo.




NYHEDSOVERSIGT
Ingen aktuelle nyheder

Gamle nyheder