Støttegruppen Børnene hjem fra Syriens mangfoldige aktiviteter og diverse nyheder kan ses her
https://www.bedsteforaeldreforasyl.dk/index.php?id=117
En rapport fra Serbien.
Vi er tilbage efter vores tur til Serbien, hvor vi besøgte vores romafamile, mor med to børn, nu for 3.gang. Vi havde besluttet at tage ned på den samme campingplads som sidste år, fordi de og vi havde kendskab til stedet og er trygge ved det.
Det var en god tur, og de er meget lykkelige over, at vi kommer derned og utrolig taknemmelige over det. Hanuma takker igen og igen for den hjælp, som de får fra dem, der er med til at støtte hende - og græder.
Det, vi igen ser, er, at alt drejer sig om at overleve, at købe det billigste, man kan finde. Hanuma og børnene fremtræder jo pæne og rene, men der f.eks en flækket sål på træskoen. De fortænder, som Hanuma havde fået lavet, var faldet ud, men tandlægen har erkendt, at det var hans fejl, så hun vil få lavet nogle nye. Hun har det uændret dårligt med hjerteproblemer, som hun får medicin for, har hovedpine og er meget bange og ængstelig overfor fremmede.
Det var slemt og trist at høre Edisa (10 år) sige nej til at prøve at springe i trampolin, fordi det kostede penge. Edison siger, at vi ikke skal købe et nyt strygejern til dem, men at de kan få et billigt på et marked…..Hver gang vi skulle købe noget, prutter Hanuma med prisen, - hun kan ikke læse, men regne, det er hun god til!
Vi talte med Edison om hans fremtidsmuligheder, at han skal lære engelsk for at have en chance, går nu kun i skole én time om ugen. Hans tanker om at blive buschauffør er muligvis ikke realistiske, fordi han siger, at ”de ikke vil have ”sorte” til at køre bus.” Da vi talte om at blive soldat og dermed få et kørekort, sagde han, at de ikke vil have romaer ind. Det kan man kalde diskriminering…………..
Der var en meget ubehagelig situation, da vi stod udenfor en forretning, og Hanuma ville vise os noget honning, som hun havde købt som gave til os. Der kom en dame hen for at ”ville redde os” fra nogle romaer, der i hendes øjne, tilsyneladende ville prakke os noget på. Det var meget ydmygende, og det er det liv og den holdning, de må leve med hver dag………..Det gør noget ved ens selvfølelse og selvforståelse. Som Hanuma siger: ”jeg er født med den forkerte farve”.
Det altoverskyggende er deres bosituation. Udlejeren har annonceret, at han vil sige dem op, så snart han har en køber. Det gør Hanuma ude af sig selv af skræk og bidrager naturligvis til hendes somatiske dårligdomme, som hendes læge også påpeger. Derudover opsøger udlejeren hende flere gange om måneden og har drukket, så hun er meget bange for ham og tør ikke tage til genmæle udover at sige, at hun har betalt sin husleje. Børnene er naturligvis meget påvirkede af dette, så Edison vil stille op til ”bank”, men Hanuma beder ham om at bide det i sig. Romaer/sigøjnere har ikke nogen god sag hos myndighederne, hvis der er problemer.
Vi har selvfølgelig tænkt meget på deres fremtidige bosituation, så Edison på 16 år, ikke behøvede at bo i samme rum som Hanuma og Edisa. For os, der kender dem, er det ikke til at bære, at de måske skal ende på gaden. Edisa har blivende ar efter de bid, hun fik, da de boede i kælderen uden vinduer og en dør.
På én eller anden måde vil vi prøve, om vi kan skaffe penge til en bolig til dem. Vores overvejelser går på noget med at gå nettet, bl.a. via facebook og foundraising. Det er vi ved at undersøge.
Hele verden over er der folk, der har behov for hjælp, men det er anderledes, når man kender én konkret familie.
Kærlig hilsen Ebbe og Lise
| Ingen aktuelle nyheder |