Støttegruppen Børnene hjem fra Syriens mangfoldige aktiviteter og diverse nyheder kan ses her
https://www.bedsteforaeldreforasyl.dk/index.php?id=117
Kære alle i BfA´s netværk
Vi sender denne meget sørgelige historie videre til jer alle, idet vi håber, at I vil være med til, at vi får sat spotlys på de forfærdelige forhold ikke mindst for børnefamilierne i Udrejsecenter Sjælsmark. Og helt konkret vil vi håbe, at nogen melder sig som kontaktperson(er) for familien. Vi står i Styregruppen gerne til rådighed med råd i denne sammenhæng.
De bedste hilsner fra Styregruppen i Bedsteforældre for Asyl.
Fredag den 6 oktober.
Sidst i august 2017 besøgte jeg familien Ahmadi på Sjælsmark udrejsecenter. Jeg kendte familien fra Hanstholm, hvor jeg i en periode havde arbejdet som lærer for de flygtningebørn som boede på asylcentret. I maj måned 2017 blev familien sendt til Sjælsmark udrejsecenter.
Den dag i august var første gang jeg besøgte Sjælsmark og det var en meget trist oplevelse.
Familien bor på et værelse i en af de gamle bygninger, som engang fungerede som kaserne. Området omkring bygningerne ligner noget fra 2 verdenskrig, med gammelt slidt asfalt og hegn alle vegne. Jeg så ingen tegn på at der boede børn i området, der var ingen legeplads, intet. Det virkede meget øde.
Værelset som familien bor på er forholdsvist stort med højt til loftet, de sover alle i det samme rum. De har deres eget badeværelse, men de har ikke køkken. De må ikke lave mad på Sjælsmark, alt mad skal de spise i kantinen. Familien fortæller at maden er dårlig, det virker som om den er 2-3 dage gammel og nogle gange er maden ildelugtende. De bryder sig ikke om at spise maden. Faren er syg og har brug for noget specielt mad, men det tager man ikke hensyn til.
Familien har ikke ret mange ting, for inden de rejset fra Hanstholm asylcenter fik de besked på at efterlade alle deres ejendele. På Sjælsmark får beboerne ingen penge, så det er ikke muligt for familien at købe noget som helst.
De har hverken fjernsyn, computer, legetøj og de har kun lidt tøj. Mange af de andre familier som bor på Sjælsmark har kontakt med familier/venner udenfor Sjælsmark. Familien Ahmadi kender ingen uden for Sjælsmark, som kan hjælpe eller støtte dem.
I begyndelsen da familien kom startede deres børn i en skole for asylansøgere. De to piger på 12 og 15 år var meget ked af at gå på denne skole.
Familien nåede at bo næste 3 år på Hanstholm asylcenter og børnene gik i skole på Hanstholm skole. Det var nogle meget dygtige børn, så de kom i en dansk klasse med danske børn. Især pigen på 12 år er meget intelligent og super dygtig til dansk. Den lille dreng på 8 år gik også i dansk klasse i en periode, og er også meget dygtig til dansk. Børnene var meget glade for at bo i Hanstholm, hvor de havde mange venner og en god skole og fritidsklub.
Da de kommer til Sjælsmark satte man børnenes i en klasse med andre som ikke kunne tale og forstå dansk. Så pigerne stoppede hurtigt med at gå i skole, for de lærte ingenting.
Efter mit besøg kontaktede jeg skolen, her fik jeg at vide at børnene var udskrevet af skolen og ingen ville tage ansvar. Jeg ringede til Sjælsmark, som bliver drevet af kriminalforsorgen, men de ville ikke snakke med mig om familien. Jeg skrev til Røde Kors og spurgte til børnenes skolegang, men de svarede ikke.
Hver gang jeg snakker med familien spørger jeg dem om der er kommet nogen for at hjælpe dem med at komme i skole, men det er der ikke.
Så børnene sidder på værelset med deres mobiltelefoner og venter og venter. De laver ingenting og sådan har det nu været i 5 måneder. De ved ikke hvor længe de skal vente eller hvad de venter på.
Problemet er at deres far er meget syg og er afhængig af dialyse 3 gange om ugen. Det er derfor ikke muligt for familien at tage nogle steder hen. De kan hellere ikke tage tilbage til Afghanistan for så dør faren.
Faren har det også psykisk dårlig og skaber en dårlig stemning i hjemmet, fordi han råber meget af hans kone og børn. De er lidt bange for deres far, men de har ingen steder de kan gå hen, for at komme væk fra faren. Pigerne har spurgt efter samtale med psykolog, men der er ikke blevet gjort noget for at hjælpe familien.
Jeg vedlægger en artikel som blev skrevet dengang familien blev sendt til Sjælsmark, her kan I læse mere om selv asylsagen.
En afghansk familie med fire børn har fået afslag på både asyl og humanitært ophold. Det sker på trods af, at faren er blevet tortureret af Taliban og lider af svær kronisk nyresvigt som kræver en livsvigtig behandling han ikke kan få i Afghanistan.
Siden familien Ahmadi i oktober 2016 blev nægtet humanitært ophold i Danmark, er faren, Kazem Ahmadi, blevet væsentligt dårligere, og familien frygter nu at han ikke vil kunne overleve at blive udvist. I Afghanistan venter både truslen fra Taliban, der tidligere har bortført og tortureret Kazem, og fra et sundhedssystem der ikke kan give ham den livsnødvendige behandling, som hans nyresvigt kræver. Kazems nyrefunktion er helt nede på 3 %, og han får dialyse tre gange ugentligt. Det kan man ikke kan få i Baghlan-provinsen, hvor familien kommer fra, og i Herat og Kabul er behandlingen alt for dyr. Overlæge Egidijus Bacevicius fra Aalborg Sygehus har desuden fortalt, at det er livsnødvendigt at Kazem snart får en nyretransplantation, hvilket der også er utroligt dårlige udsigter til at få foretaget i Afghanistan.
På baggrund af Kazems forværrede helbred har familien genansøgt om humanitært ophold. I den forbindelse udtalte Advokat Kåre Traberg Smidt til TV Midt-Vest: “Dialyse handler jo om liv og død. Hvis du ikke får dialyse, så dør du. Og hvis du i hjemlandet ikke kan få tilbudt den type behandling, så vil det være et argument for at tildele humanitært ophold”.
Forfulgt af Taliban
Familien Ahmadi flygtede fra Afghanistan i 2011, efter at Kazem var blevet bortført af Taliban, holdt fanget og udsat for tortur gennem flere måneder. I perioden efter Kazem var sluppet fri - mens han holdt sig skjult hos sin fætter - blev resten af familien gentagne gange opsøgt og truet af Taliban. I Baghlan vil de være under alvorlig trussel fra terrororganisationen, der stadig står stærkt i området og blandt andet besætter skoler i deres kampe mod det afghanske militær. Desuden har de lokale Taliban-styrker i Baghlan sendt billeder af Kazem rundt til Taliban i hele Afghanistan, så Kazem er ikke i sikkerhed nogle steder i landet. Mens familien har været i Danmark har Taliban flere gange ringet til Kazem og truet ham og hans familie på livet.
Tvangsflytning er et overgreb
På trods af deres igangværende sag blev familien Ahmadi for godt en uge siden flyttet fra asylcenter Hanstholm til Udrejsecenter Sjælsmark. Denne tvangsflytningen er et tydeligt brud på anvisningerne fra Sundhedsstyrelsen, der i rapporten Dialyse ved Kronisk Nyresvigt skriver:
“Kronisk nyresvigt og dialysebehandling påvirker familien og hverdagslivet. [Det er] vigtigt for patienter og deres familier at bevare et normalt liv og i størst mulig udstrækning at holde fast i det liv de kendte og hidtil havde levet”.
I lyset af at de ikke kan udvises før der er truffet afgørelse om deres nyeste ansøgning, virker tvangsflytningen endnu mere uforståelig og som et unødvendigt overgreb mod familien Ahmadis liv.
Ingen Udvisninger Uden Modstand kræver:
Jeg bliver meget trist når jeg oplever at vi behandler mennesker så dårligt i mit eget land. Som barn var jeg stolt af at være dansker, fordi vi dengang var kendt som et godt og næstekærligt land. Nu skammer jeg mig over mit land og den måde det politiske system behandler flygtningene på. Jeg håber der er nogle som kan hjælpe denne familie, for det er ikke til at holde ud at være vidne til deres triste skæbne og de fortjener så meget mere af livet!!
MVH Maja Smed Andersen
Lærer, politiker, menneskeretsforkæmper og ven
| Ingen aktuelle nyheder |