Møder og aktioner

I fjor var det Svend, min bror, der talte ved denne demonstration. Mon ikke mange  husker hans bevægende formulering:

Dette er ikke om love og paragraffer Dette er om mennesker, medmennesker. Dette er om at sætte mennesket først og vise barmhjertighed. Mister vi evnen til inde bag den fremmede fremtoning at genkende os selv som fædre, mødre, søskende børn, har vi sat vores medmenneskelighed og medfølelse over styr. Så har vi udtørret de dybeste kilder i vores sind.

Siden er det gået fra slemt til værre: Rydningen af Brorsonskirken var et chok – selv i det gamle Østtyskland lod man folk være i fred i kirkerne skønt de der dengang søgte kirkeasyl, faktisk var en trussel mod det kommunistiske regime. hvad de irakiske asylsøgere jo aldrig var mod Danmark. Og så måden det sket på: om natten som om de arme irakere ikke havde oplevet nok af den slags i deres liv. Og så oveni et politi der tæskede løs på demonstranter – og bagefter kun fik ros af regeringen.

Vi har stadigvæk en asylpolitik som får folk ude i verden til at spærre øjnene op: Danmark omgås FNs flygtningekonvention som en oversmart og lettere anløben revisor omgås skattelovgivningen: den presses til det absolut yderste.

Og selvom forholdene i asylcentrene er bedre her end mange andre steder, lader vi de arme asylansøgere være der i årevis hvilket er ødelæggende. Glem ikke at 7 år er et liv for et barn. Sådan gør man ingen andre steder i Europa, de der dér ikke kan få asyl, sendes hjem meget hurtigere. Og kan de ikke sendes tilbage efter højst 1,5 år, slipper de ud af centrene, efter omkring 3 år får de lov at blive.

For den danske regering er det nærmest blevet en sport at moppe udlændinge,  især da dem med muslimsk baggrund, og det rammer i øvrigt flygtninge der ofte har været udsat for tortur endnu værre. I går vedtog et flertal i Folketinget  yderligere stramninger på den med at der ved lægebesøg ikke skulle gives tolkebistand til indvandrere der har været her i en kortere årrække  - det er et spareforslag, men det bliver dyrt både i penge og i menneskelig lidelse. Den med beskæringen af børnecheken til familier med flere børn end to var også møntet på indvandrere som jo med Pia Kjærsgaards poetiske udtryk ”yngler som kaniner”. At forslaget i hovedsagen rammer ”danske” familier, var jo ikke så heldigt. Men det er den brøler der er blevet klaget over – hvor der burde have lydt et ramaskrig over at man igen ville gøre livet surt for dem, de andre, altså udlændingene –.

Jamen hvad sker der med os? – Svends minderige ord til os rummede også en advarsel: mister vi vores egen menneskelighed, tørrer de vigtigste livskilder ud! Det vil ikke kun gå ud over dem , der har så hårdt brug for vores hjælp og beskyttelse - vores muligheder for at klare de udfordringer vi står overfor nu vil forringes voldsomt. Hvis vores medfølelse og indlevelsesevne ikke kan nå længere end til vores aller nærmeste, hvordan skal vi så få kræfter til at redde livsrummet for vores efterkommere og mennesker ude i verden, hvordan redde klima og miljø, hvordan få afviklet verdens uretfærdigheder? Dertil kræves at vi virkelig kan mærke at også de langsigtede mål er vores ansvar. Truslerne mod fremtidens mennesker skal røre os personligt – bevæge os så vi kommer i bevægelse - ellers vil det umuligt lykkes.

Denne demonstration er livsvigtig for mange flere end flygtningene.

Svend sagde at det ikke drejede sig om love og regler, men om medmenneskelighed. Ja, men skal vi genskabe et system der virker, må vi også se på love og regler. Og husk her at det ikke er Gud, men os selv der har lavet lovgivningen. Det er selvfølgelig også os der skal få den rettet op.

Ingen af os ønsker at man bare skal åbne grænserne – det ville slet ikke fungere. Men vi skal have love og regler vi kan være bekendt, nogen man ikke skammer sig ved at fortælle om ude i verden.  Vi skal have en fortolkning, en brug, af konventionerne som kan bringe Danmark tilbage i det humanistiske førerfelt vi gerne vil være i.

Jeg er sikker på at vi også får den genopretning på sporet når vi får en anden regering – det bliver givet vis en sej kamp for det er jo lykkedes regeringen sammen med vennerne i DF at dæmonisere næsten alle fremmede, også flygtninge. Men stadigvæk har de fleste danskere hjerte i livet – det skal vi tale op til, ikke ned til selvtilstrækkeligheden, så skal vi nok få dem med os.

--------- o---------

Bent Melchiors tale ved demonstrationen på Christansborg Slotsplads d. 17 juni 2010.

Må jeg begynde med at udtrykke min beundring for alle je,r der har kunne stå her så lang tid og stadigvæk er her. Jeg sagde til en af arrangørerne i går, at jeg regnede med at det kun var hende og mig der ville være de eneste der var tilbage, når jeg fik ordet, men da gjorde I mig til skamme.

Og min beundring for Bedsteforældre for Asyl, som nu, år ud og år ind, har taget denne helt fundamentale sag op og ikke ladet sig slå ud af tilbageslag. Jeg udgør selv en lille filial af foretagendet. Det er den filial der hedder ”Oldeforældre for Asyl”.

Så det er derfor jeg har tilladt mig at bede om en stol at sidde på. Men bortset fra det, så tror jeg, at vi er helt på linie af hinanden.

Lad mig begynde med lidt personlig betragtning. Det er 67 år siden at dansk tolerance, dansk medmenneskelighed, reddede mit liv. Havde det ikke været for de kvaliteter i det danske samfund, så havde jeg ikke eksisteret mere, så havde jeg allerede været væk i over 65 år. Det har jeg jo ikke glemt, og jeg konstaterer, at når Danmark har haft et godt navn ude i verdenen og haft plads blandt de nationer, der nedkæmpede diktaturet og umenneskeligheden, så var det for en del den aktion der var i oktober –43, og det holder jeg ikke op med at sige tak for.

Vi kom til Sverige og kom i det der på moderne dansk hedder asyllejr. Vi var der 14 dage, og vi syntes at det var rigeligt til at få lejrkuller af. Det kan jeg jo ikke glemme, når jeg besøger Sandholmlejren og ser de mennesker, der har siddet der år ud og år ind på den mest forbryderiske måde. Hvorfor i alverden kan vi ikke få disse mennesker ud at virke i vort samfund?

Jeg læste i avisen i dag, at der i første kvartal dette år er kommet 4.500 fremmede arbejdere ind i Danmark, men der er hundreder som sidder lejrene, dem vil man ikke gøre brug af. Jeg synes, at det er en skamplet, og jeg er glad for at bedsteforældrene mødes ved Sandholmlejren igen og igen – og bliver ved indtil det virker.

Vi har et retssystem, som er et parallelsystem til det egentligt danske retssystem. Det hedder Flygtningenævnet. Hvad er Flygtningenævnet? Ja , når man taler med dem der i dag udgør flertallet i huset her til venstre for mig, så er Flygtningenævnet oraklet fra Delfi. Når de har talt, så er alt i orden. Hvad er Flygtningenævnet kære venner? Jo, der sidder en dommer og så sidder der to bisiddere, af hvilke den ene er groft inhabil, for det er en bisidder der er udnævnt af Ministeriet, og derfor ved hvordan han eller hun nu skal agere. Denne institution som i bedste fald, i bedste fald, hvis jeg ser bort fra denne inhabilitet, kan kaldes for en byret, en dommer med to bisiddere. Den bliver her i landet kaldt for Højesteret, man kan ikke appellere. Flygtningenævnet har talt, og derved vil det være. Jeg synes at det er skamplet for vores retssystem og jeg synes at det er synd at der er  folk fra retssystemet, der lader sig misbruge til at deltage i det cirkus der kaldes Flygtningenævnet.

Jeg havde den lykke i nogle år, at være ansat som assistent for min egen far. Vi skulle ikke afgøre nogen sager, så der var ikke tale om inhabilitet, men vi afløste hinanden på en talerstol her i byen, en dejlig talerstol, som jeg ind i mellem stadigvæk opsøger. Og når det var min tur til at tale og min fars tur til at lytte, så skete det tit og ofte på vej hjem, og min far som var en sprogrøgter af egen klasse, han kommenterede ikke hvad jeg havde sagt, men han citerede, du sagde i dag sådan og sådan, sig mig sagde han, er det dansk? Det hændte en gang imellem at jeg tog min far i at bruge et udtryk, som i hvert fald ikke på den tid var optaget i nudansk ordbog. Så når vi gik hjem sammen efter en tjeneste, kunne jeg godt tillade mig at sige, ja -jeg sagde altid først undskyld jeg spørger - du brugte i dag sådan et udtryk, er det dansk? Hvortil min far sådan skævende ud af øjenkrogene hen imod mig svarede: nu er det.

Det jeg gerne vil tillade mig at spørge om er, at den måde vi behandler flygtninge på, er det dansk? Jamen jeg vil så gerne fastholde det fornemme ved at være dansk, og derfor vil jeg fastholde, at det vi foretager os, det er i allerhøjeste grad udansk. Og så hjælper det ikk,e at man omgiver sig med dannebrogsflag og synger nationalsang, for symboler skal dække over noget reelt og i realiteten dække over en ordentlig behandling af flygtninge. Det har været karakteristisk, at når vi har taget ordet til fordel for flygtninge, så har der fra anden side været rejst skræmmekampagne: hå-hå de vil åbne Danmark som en ladeport, og så vil der komme hundredetusinde fra alle egne af jorden, de vil strømme til Danmark – sludder og vrøvl- . Vi har ingen planer om at åbne for nogen ladeport, vi har planer om, at det skal gå ordentligt til, og at de mennesker der kommer indenfor vores rækker, de skal behandles ordentligt.

I mine unge dag kunne jeg sige til folk, der kom til Danmark og havde fået opholdstilladelse, at nu blev de behandler på linie med andre folk, der bor i dette land. De sociale vilkår der gælder for andre, vil også gælde for jer, sagde jeg. Det er en saga blot. I dag er det noget med starthjælp. Vi har fundet ud af, hvad der er minimum at leve for, og så trækker vi fra det minimum, og kalder det for starthjælp. Er det dansk? Jeg konstaterer, som det allerede har været antydet, at vi i disse dage har fået en lov, som i visse tilfælde begrænser muligheden for visse patienter at kunne få tolk til at  forklare sig overfor en læge og forstå hvad lægen siger, jamen er de vanvittige? Er det dansk?

Vi skal konstatere, at nogle af de tilfælde, der bliver tvangsudvist af Danmark, er mennesker der bliver taget ud af deres familier. Vi hørte lige det glimrende indlæg om familiesammenføring. Vi ikke bare stopper familiesammenføring, vi splitter familier via familiesplitning. Er det dansk? Og sådan kan vi jo blive ved, desværre i længere tid.

Men jeg skal ikke misbruge jeres styrke til at kunne stå op så længe, så lad os være enige om, at vores vidunderlige symboler i dette land - til hvilket huset her jo hører som et af de helt væsentlige - skal disse symboler skal stå for det, der vil sige at være dansk og lad os hjælpe vore politikere ved at støtte ved enhver mulig lejlighed og på enhver mulig måde, at vi bliver anstændige mennesker, og at vore ry ude i verdenen bliver genoprettet - hellere i dag end i morgen.

Tak for ordet.

 

---

Grundlovsdag 2010 i Jørlunde.

Foto: Erik Hansen

---

I mandags d. 19.04.10 gennemførte vi vores aktion i Folketinget, og dens forløb var ganske vellykket.

opfattes som et bilag til vores høringssvar. Efter tappert at have hørt på debatten i over to

timer (og glædet os over, at S-SF var ved at ændre opfattelse til nu at stemme imod den

uhyggelige lovstramning) sang ca. 30 bedsteforældre med høj røst 6-8 vers fra

tilhørerpladserne og endnu flere gange på gangen uden for. En

vis minister blev rasende. I flere medier har det givet genlyd. 

Med venlig hilsen

Jørgen Kirkegaard

SE BILLEDERNE HER og klip fra Folketinget på Youtube

--------

Til Folketingets medlemmer 18.4.10

Bilag til Bedsteforældre for Asyls høringssvar til forslag til Lov om ændring af integrationsloven, L187, L188 og L189

Der findes børn, der må flygte,

men du har intet at frygte,

ingen skal mishandle dig,

håber jeg.

Sådan udtrykker digteren Benny Andersen sig i sin sang Barndommens land, som vi i Bedsteforældre for Asyl nu 132 søndage i træk har sunget foran Sandholm.

Vi står i Bedsteforældre for Asyl hver søndag foran de tre asylcentre Avnstrup, Kongelunden og Sandholm med vores budskab om en anstændig asylpolitik i forhold til de børn og voksne, der som flygtninge har søgt beskyttelse i Danmark.

Vores krav er blevet uddybet i utallige andre sammenhænge: ved demonstrationer i København, i læserbreve, debatindlæg, møder og foredrag. Vi har afholdt høring på Christiansborg og udgivet en bog om emnet. Samtidig har vi engageret os i asylansøgernes sager og praktiske hverdag i centrene, så vi hele vejen igennem har haft dokumentationen i orden.

Men uanset hvad, lykkes det os ikke at få jer, de ansvarlige politikere i tale. Tværtimod fortsætter I i tavs majestæt med at stramme Europas i forvejen strammeste asylpolitik. Det nye lovforslag til udlændingeloven, som I behandler i folketingssalen 19.4., er kronen på værket.

Det har vi den 7.4.2010 afgivet skriftligt høringssvar på (www.bedsteforaeldreforasyl.dk) med vægt på behandling af de uledsagede unge flygtninge samt mulighederne for integration af kvinderne og de syge og torturramte.

Vi ønsker ikke til vores børnebørn at efterlade et barndomsland, som af al magt og på trods af alle internationale konventioner arbejder på at ekskludere netop de allersvageste af vores flygtninge. Hvordan vil I have, at vi skal forklare dem det?

Sangen Barndommens land bliver afsunget mandag d. 19.4. som bilag til vores høringssvar.

Med venlig hilsen

Bedsteforældre for Asyl

Efter aktionen i folketinget er det strømmet ind med tilkendegivelser på vores kontakt adresse: kontakt@bedsteforaeldreforasyl.dk

Mange af disse kan læses på denne liste

 

---

Referat.

Foretræde Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Ved BfA’s foretræde den 27. April 2010 kl. 15 for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik deltog fra Sandholm: Lene Kragh Pedersen, fra Kongelunden: Sus Rostrup og fra Avnstrup: Alfred Dam.

Integrationsudvalgets formand Irene Simonsen bød vclkommen og oplyste at vores høringssvar var uddelt til udvalgets medlemmer.

Følgende udvalgsmedlemmer eller suppleanter deltog:       Karsten Lauritzen (V),  Peter Skaarup (DF), Jesper Langballe (DF), Søren Krarup (DF), Astrid Kragh (SF), Karen  Klint (S) og Lennart Damsbo-Andersen (S) + diverse sekretærer. (Det var jo ikke det store fremmøde når man betænker at udvalget har ialt 34 medlemmer –incl suppleanter!)

Karsten Lauritzen spurgte om vi ikke sang. Vi svarede at det kunne vi da godt!

Alfred Dam takkede fordi udvalget ville modtage os og præsenterede BFA repræsentanterne. Understregede, at vi ikke var en forening men en gruppe, som gennem lang tid havde fået personligt kendskab til flygtninges kamp for at overleve menneskeligt, deres bestræbelser for at få en fremtid, deres fortvivlelse og psykiske nedture.

Nedenstående indlæg gengives i henhold til de pågældendes manuskripter:

Lene Kragh Pedersen: I bevægelsen Bedsteforældre For Asyl (BFA) er vi lige som mange politikere optagede af værdier. På et debatmøde i partiet Venstre udtalte tidligere skatteminister Christian Jensen for nylig, at en af fordelene ved at inddrage værdier i arbejdet var, at der så var et mindre behov for regelstyring. Men på lige præcis flygtningeområdet ser vi en endeløs strøm af nye love og regler. Skyldes det mon et manglende overordnet værdigrundlag? Vi har i BFA svært ved at se, hvilke værdier det er, der styrer området.

”Viden er magt” – sagde Christian Jensen. Ja. Men vi vil gerne tilføje: Viden forpligter. 

Jeg har en sundhedsfaglig baggrund og har bl.a. arbejdet på børneområdet. I dag ved vi f.eks. at børn, der udsættes for vedvarende stress - produktion af stresshormoner -  risikerer varige hjerneskader.

Christian Jensen bad tilhørerne drømme om, hvilket samfund vi ønsker at leve i. I BFA drømmer vi om et samfund, hvor man ikke internerer børn og udsætter dem for vedvarende stress.  Vi kan ikke bruge standardsvaret om, at det er forældrenes ansvar. Det er os, der internerer dem.

I BFA går vi selvfølgelig ikke ind for asyl til alle. Men de mennesker, der er i vores varetægt, skal behandles, og så de ikke tager skade, og også gerne med respekt. 

De værdier og holdninger har vi svært ved at finde i endnu et nyt lovforslag – det senest fremsatte.

Sus Rostrup: Vi er som bedsteforældre og som borgere i Danmark bekymrede over det foreliggende forslag til regelsanering og regelstramninger.Vi er bekymrede for de mennesker, som det kommer til at ramme meget negativt.

Den kvinde f.eks. der kommer fra en kultur, hvor kvinders status og placering i samfundet er ganske anderledes end den er i den vestlige verden, uden uddannelse, ofte analfabet og uden socialt netværk og sociale kompetencer og ikke sjældent misbrugt, hun går altså ikke lige ud, lærer dansk, tager en uddannelse, får et job og bliver badmintontræner i den lokale klub som det kræves i det foreslåede pointsystem.

Og hvordan forestiller man sig, at mennesker med fysiske og psykiske lidelser som følge af forfølgelse, tortur og anden mishandling i deres hjemlande skal have ressourcer og overskud til at deltage i foreningsliv og andre samfundsaktiviteter.

Mange flygtninge er traumatiserede og fortvivlede – traumer, som det tager år at hele, hvis det overhovedet kan lade sig gøre. Traumer som i mange tilfælde er blevet værre p.g.a. mange års ørkesløst og ufrugtbart ophold i centre uden mulighed for et meningsfyldt liv.

Men vi er også bekymrede for den mistillid til andre mennesker, som forslaget giver udtryk for og vi er bekymrede for, hvad det gør ved Danmark og danskerne, når vi i den grad prioriterer de stærke på bekostning af de svage.

Forslaget strider for os at se grundlæggende mod værdier, som vi ellers bekender os til i Danmark, og som vi plejer at være stolte af. Demokratiske værdier som medmenneskelighed, beskyttelse af mindretal, ytringsfrihed og lige ret for alle baseret på den enkeltes evner og kompetencer.

Som forslaget ligger vægter det i højere grad den nytteværdi, som flygtningene skal have for Danmark og danske interesser, frem for at det tilgodeser flygtningenes behov og tarv.  

De allerfleste mennesker ønsker at have styr på deres egen tilværelse, udvikling og uddannelse i det omfang de magter det.

Men entydigt at pålægge svage mennesker ansvaret for egen integration, sådan som forslaget egentlig lægger op til, er ikke at hjælpe disse mennesker, men at fralægge sig ansvaret for dem.

Vi er fuldstændig enige i, at det er vigtigt at styrke integrationen, og det foreslåede pointsystem vil sikkert være motiverende for især unge og ressourcestærke flygtninge.

For de svage vil det kun styrke håbløsheden og betyde endnu flere nederlag oveni dem de i forvejen har og vil næppe føre til større integration.

Vi har svært ved at tro, at det skulle være forslagets hensigt at gøre de svage svagere, men den ånd det afspejler kunne tyde på det.

Alfred Dam:  (skrevet efterfølgende)

 Vi har set konsekvenserne af den nuværende udlændingelovgivning. Ikke alene angribes menneskers forhåbninger, men også deres evne til at tage vare på eget liv.

Nu vil man stramme kravene yderligere, og det vil først og fremmest ramme de svageste, de der har beskedne resourcer. Det er ikke mindst dem, vi i BfA kar kendskab til. Man skal ikke være professor for at kunne se, at man med de foreslåede ændringer vil gøre tilværelsen endnu vanskeligere for flygtningene. For ikke at sige umulig for den, der vil arbejde for at kvalificere sig til vedvarende opholdstilladelse.

Den såkaldte starthjælp har bragt minder op i mig fra dengang man havde fattighjælp. Hvor der blev ydet hjælp efter meget restriktive trangsbestemmelser. Selvforskyldt fattighjælp med forskellige konsekvenser/indskrænkninger af normale borgerlige og menneskelige rettigheder.

Har der været tvivl om denne udlægning, må tvivlen være borte med de nu foreslåede stramninger i lovgivningen.

Jeg har personligt været med i socialt arbejde i 50 år og har altid været optaget af, at systemerne skulle bygge på  den enkeltes ansvar , støtte op om det enkelte menneskes evner og resourcer. Det er det absolut modsatte, lovforslaget lægger op til.

I august 2009 ratificerede Folketinget FN’s handicapkonvention. Denne konvention gælder også fuldt ud for udlændinge i Danmark. Der er en række bestemmelser, blandt andet fsva toturramte men også andre udsatte grupper.

Jeg har drøftet dette kort med fhv landsdommer Holger Kallehauge, og han er enig i, at flygtninge, asylansøgere osv er omfattet fuldt ud af denne konvention.

Man må vel gå udfra at Regeringen undersøger, hvorvidt de foreslåede lov- og regelændringer (og for den sags skyld også den nuværende lovgivning og praksis) ikke er i konflikt med handicapkonventionen. 

 

Efter vores indlæg var der spørgsmål fra udvalgets medlemmer.

Karsten Lauritzsen spurgte, om vi ikke skelnede mellem forskellene mellem flygtninge med midlertidigt eller vedvarende opholdstilladelse.

Og bemærkede at der var taget højde for handicapkonventionen. Den var nævnt flere gange i lovteksten.

Jesper Langballe: henviste til Nasser Khader, som havde udtalt, at tortur ikke nødvendigvis gjorde de mennesker som havde været udsat herfor, til vrag.

Han spurgte, om vi ikke havde det vanskeligt med, at vi foregøglede asylansøgere urealistiske muligheder. Udtalte, at hvis vi (altså BfA) fik givet alle flygtninge i Danmark amnesti, så ville udlændingepolitikken bryde sammen.

Havde en lille kenvisning til Brorsons kirken.

Karen Klindt talte om flygtninge, som havde været udsat for tortur og senvirkninger heraf (altså efter vurderingen af deres sager). Spurgte om vi havde forslag til, hvorledes man kunne forbedre børnenes forhold.

Astrid Kragh, der konstaterede, at BFA har god indsigt i børnenes forhold og situation, efterlyste forslag til hvordan børnenes forhold kan forbedres indenfor de nuværende rammer.

Lene Krag Pedersen svarede:

Mennesker, der udsættes for tortur har forskelllige resurser. Nogle bliver mere skadet end andre. Man kan ikke generellisere. Der blev refererer to eksempler fra mit eget kendskab: En ung mand tortureres i slutningen af 2. Verdenskrig. Eftervirkningerne tog til efterhånden som årene gik. Da han var i begyndeldsen af halvtredserne, måtte han forlade en stor direktør stilling, og han kom aldrig i arbejde igen. En flygtning fra eksjugoslavien, som jeg traf i toget. Var uddannet økonom, fik asyl i Danmark, blev omskolet til en anden uddannelse. Kunne ikke passe den nye funktion. Er først nu kommet i behandling for sin tortur. Ingen af de to ønskede at være ofre, men at bestride deres jobs. Det er vigtigt, at der sættes ind tidligt med behandling af eftervirkningerne af tortur.

Lene K.P. svarede til Astrid Kragh: Hvis man vil hjælpe børnene, skal man hjælpe forældrene. Hvis de trives, har mulighed for struktur på dagen og ugen, så øges deres muligheder for at være noget for deres børn. Det samme gælder børnene. De skal gå i institution/skole med et perspektiv. Og man skal fjerne den konstante stress, der er, når man bor et sted, hvor der er vold, skænderier, angst, hvor familier bankes op om natten o.lign. En bamse mere eller mindre gør det ikke.

Alfred Dam svarede: Naturligvis skelner vi mellem de forskellige faser som flygtningene skal igennem, men at vi mere hæfter os ved de mange regler og forhindringer der er knyttet til de enkelte faser. (AD: jeg svarede ikke på at Handicapkonventionen er nævnt i lovforslaget - for det er den. Problemet er, om konventionens bestemmelser er overholdt i lovforslagets enkelte bestemmelser. Og det anser jeg for meget tvivlsomt). 

Og til Langballe: At mange i BfA faktisk gør meget ud af at forklare flygtninge, de vanskeligheder, de står overfor.

Desuden udtalte Astrid Kragh tilfredshed med at høre, at vi ikke gik ind for asyl til alle. (Det virkede som om, det var en overraskelse....). Hun var enig med højre fløjen i at så ville hele udlændingepolitiken bryde sammen.

Hele seancen varede ialt små 20 minutter. Det er ikke alverden, man kan nå på så kort tid, og desværre tror vi da heller ikke vi flyttede noget.

Referat: Lene Krag Pedersen - Sus Rostrup -–Alfred Dam

---

---

Video fra høringen på Christiansborg d. 5 no

Referat af høringen på Christiansborg d. 5.11.09

 

Se også referat fra http://multisamfund.dk

 

---

Invitation til Høring i Folketinget d. 5. november 2009.     Hent den her!

 

Man skal købe billet på politikenbillet: politikenbillet.dk   Bemærk: Billetsalget begynder d. 13.09. UDSOLGT!!

 

"Kom kl. 12.15 af hensyn til sikkerhedstjek"!!

Hent program her.
Revideret 20.20.09

---

 

 

 

Juni 2009

 

Anstaendighed@gmail.com + Bedsteforældre for Asyl

   NEJ til tvangsudvisninger - JA til medmenneskelighed

Nu får du chancen for at markere, hvad du mener – bryd magtesløsheden kom med på

 

Christiansborg Slotsplads torsdag 18. juni kl. 17

 … og gå med til Rådhuspladsen

hovedtaler: Svend Auken

Vi har gjort det før – vi kan gøre det igen.

Vi gjorde det 10. januar, da vi var omkring 8000 mennesker, der på

Christiansborg Slotsplads og Rådhuspladsen slog fast, at nu var det for svært at gøre ingenting.

Kan du huske den følelse at være en af så mange, der viste, at nu var det nok?

VI MÅ GØRE DET IGEN!

Regeringens beslutning om at tvangshjemsende 282 irakere viser, at vi må på gaden igen!

Vil du være med til at markere, at vi ikke kan acceptere:

-         at den danske regering nægter at lytte til FN´s Flygtningehøjkommissariats

      advarsler, om ikke at sende flygtninge tilbage til usikre områder,

-         at den danske regering er villig til at splitte familier – familier der ikke har fået en chance
her i landet til at vise, at de kunne blive aktive borgere.

Vi har en moralsk pligt til at lade dem blive her,

fordi vores ”behandling” - gennem mange år - har stresset og passiviseret dem

og derved ødelagt deres muligheder for at vende hjem og opbygge deres land.

Vil du være med til at hindre, at det går for os, som det gjorde for den ældre generation,

hvor for mange så stiltiende til, da de tyske jøder i 30´erne blev sendt tilbage og endte i

de nazistiske udryddelseslejre?

Vi ønsker et Danmark, hvor vi kan se os selv og andre i øjnene !

     

                                                           Venlig hilsen og vel mødt

Jørgen Bache                                                 Svend Broberg

       for et anstændigt Danmark                       Bedsteforældre for Asyl                                 

      anstaendighed@gmail.com          anstaendighed@bedsteforaeldreforasyl.dk

Rødt lys er tegn for stop medbring en diode-cykellygte, der lyser rødt !

DU MÅ MEGET GERNE SENDE DENNE MAIL VIDERE I DIT MAILSYSTEM 

Demonstration under BRH's tale i Herthadalen 5 juni 2009

 

Foto: Gerd Gottlieb

 

 

---

 

Fra overrækkelsen af ytringsfriheds prisen 1. mai i Gladsaxe hos Enhedslisten og SF.

 

Fotos: Henrik Prehn

 

---

Sent: Wednesday, April 01, 2009 7:37 AM

Referat fra Bedstemødre for Asyls møde foran Sandholmlejren søndag den 4. maj 2008

Mogens Fischermann fra Alle Børns Rettigheder fortalte om FNs børnekonvetion og Danmarks implementering af denne.

Konventionen skal sikre alle børn, som befinder sig på dansk jord visse minimumsrettigheder i modsætning til voksne.

Familien er den grundlæggende enhed, som skal sikre barnets vækst og trivsel. I alle foranstaltninger som vedrører børn, skal barnets tarv komme i første række.

Artikel 19 i konventionen udtrykker, at de enkelte stater skal træffe passende foranstaltninger til beskyttelse af barnet mod fysisk og psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt og forsømmelig behandling. Forældre, som har ophold sig i mange år i danske asyllejre, risikerer at miste evnen til at varetage forældrerollen. Herved risikerer børnene at blive udsat for vanrøgt.

Alle stater, som har ratificeret børnekonvention inkl. Danmark, skal i år indsende en rapport til FN’s børnekomite, om hvorvidt de lever op til principperne i konventionen. Da Danmark i 2003 indsendte den seneste rapport, udtrykte FNs børnekomitte i sit svar stor bekymring for asylbørnenes psykiske og sociale forhold.

NGO'er og de frivillige organisationer, med interesse for området, opfordres til at udarbejde én fælles skyggerapport, som sendt til FN børnekomite vil indgå i komiteens vurdering på lige fod med den, som det officielle Danmark indsender. Dette arbejde er i gang i ”Samarbejdsgruppen om børnkonventionen” under Børnerådet, hvor 15 NGO'er og frivillige organisationer inkl. Alle Børns rettigheder deltager.

Justitsministeriet har for flere år siden nedsat et inkorporeringsudvalg, som skal vurdere om Danmark med fordel kan inkorporere børnekonventionen i den danske lovgivning. Indtil dato har udvalget ikke kunne anbefale dette. Dette er sket i Norge, hvor man er gået endnu videre, idet børnekonventionens regler går forud for al anden national lovgivning.

Danmark og en lang række andre stater overtræder uomtvisteligt artikel 12., som understreger barnets ret til selvstændigt at blive hørt. Foreningen Alle Børns Rettigheder arbejder for nærværende på at finde egnede sager, hvor asylbørns rettigheder er overtrådt, og for at søge disse sager rejst ved de danske domstole. Foreningen vi prøve at søge om fri proces eller finde sponsorer, som vil støtte projektet. Ole Espersen er inddraget i arbejdet. Sagen kan også rejses ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men sagen skal først have været afvist i Danmark ved alle 3 retslige instanser.

I Canada førtes en sag (Baker-sagen), hvor Canada ville udvise em mor og hendes 4 børn. Her valgte højesteret at lægge vægt på børnenes tarv. De fik asyl og dermed fik moderen også asyl. Holdningen til Børnekonventionen blandt danske jurister er mere kritisk, idet man hævder at konventionen kun er retningsgivende og er meget lidt konkret.

Alle Børns Rettigheders konference i oktober 2007 om asylbørn og deres forældre er optaget på film og overført til DVD. Ved henvendelse til foreningen og fremsendelse af frimærker (kr.20,50) til porto vil DVD’erne  blive fremsendt vederlagsfrit. Hvis man ønsker at fordybe sig i disse emner, findes der en mængde materiale på foreningens hjemmeside www.alle-boerns-rettigheder.dk.

Arrangørerne af LIBE-mødet arbejder også på at gennemføre en retssag, og at sende en klage til ombudsmanden i forbindelse med en konkret eller principiel sag vedrørende danske asylbørn. Den cypriotiske formand for det EU-udvalg af parlamentarikere, som besøgte Danmark, følte sig meget dårligt behandlet af vor integrationsminister