Her finder du referater fra STORmøder:
Referat 27. feb. 2014 klik her
Referat 3. dec. 2013 klik her Referat 30. sep. 2013 klik her
Referat 6. juni 2013 klik her Referat 4. apr. 2013 klik her
Referat fra stormødet i BfA 3.12.2013 kl. 11-14.30 i Humlebæk
Ordstyrere var Ingrid Hjarnaa og Sus Rostrup, referent Jørgen Kirkegaard - ca. 55 deltagere
1. Tvangsudvisningerne af svært psykisk syge samt den stadigt mere reducerede brug af humanitær opholdstilladelse. Indledning ved forskningsleder ved Institut for Menneskerettigheder Thomas Gammeltoft-Hansen
Ingrid Hjarnaa bød velkommen og gav straks ordet til forskningschef i Institut for Menneskerettigheder, Thomas Gammeltoft-Hansen (Th.G-H), da han kun havde begrænset tid til os.
Med sin store viden og erfaring fortalte han om de aktuelle forhold omkring tvangsudvisningerne:
Danmark er bl.a. bundet af internationale konventioner som den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Flygtningekonventionen og Børnekonventionen, samt af EU-regler, herunder EU's udsendelsesdirektiv fra 2008 og EU's charter om menneskelige rettigheder. De danske regler afspejler i vidt omfang de internationale forpligtelser.
Der er flere former for udsendelse: frivillig udsendelse, påset udsendelse (hvor politiet følger den udsendte op i flyet), og ledsaget udsendelse (hvor typisk to betjente følger den udsendte hele vejen til udsendelseslandet). Politiet må aldrig selv medicinere, derfor er der undertiden en læge med.
Ledsaget udsendelse kan være særdeles dyrt. Pga. begrænsede flyruter og sikkerhedsregler koster det således 16 fulde arbejdsdage at gennemføre en ledsaget udsendelse til Afghanistan!
Vedr. magtanvendelse gælder som hovedregel "proportionalitet": "kun den nødvendige magt må anvendes". Nærmere kan læses i Politilovens kapitel 4. Undersøgelser peger på, at politiet i vidt omfang følger reglerne. Det primære problem er, at vi ikke ved ret meget om, hvad der sker, når flyet først er lettet. Alle hændelser - dvs. faktisk magtanvendelse - undervejs skal rapporteres tilbage, men det sker ikke altid. Dette er bl.a. blevet kritiseret af Folketingets Ombudsmand, der er udpeget som kontrolinstans. Tilsvarende har journalister, der har talt med udsendte efter, at de er vendt tilbage, i visse tilfælde rapporteret om overgreb.
Et helt særligt problem er, at private firmaer i stadig højere grad bliver involveret i tvangsudsendelser. Også Danmark bruger private firmaer, bl.a. i 2009 og 2010, og det er meget, meget betænkeligt, da der ikke eksisterer den samme retssikkerhed og gennemsigtighed ift. konventionsbrud. Især England har været foregangsland: efter år 2000 outsourcede man fuldstændigt tvangsudsendelser til G4S; det er et af firmaets store vækstområder. Men et dødsfald under en tvangsudsendelse i 2010 førte til, at firmaet blev opsagt. (hvis vil man vide mere om denne skandale, kan man google: Jimmy Mubenga).
I øvrigt brød han sig ikke om betegnelsen menneskesmuglere. Mange af disse havde gode og reelle hensigter om at hjælpe folk i nød; et mere præcist ord kunne være migrationsindustrien.
Spørgsmål:
Per Elvekjær spurgte, om den aktuelle Im-sag ikke kunne løses med et humanitært ophold?
T.G-H svarede at det kunne det i princippet, omend der her er tale om en person, der allerede har haft ophold og derfor i første omgang blot ikke burde miste dette. Han tilføjede mere generelt, at konventioner og love ikke fanger alle situationer, derfor er det nødvendigt også at kunne bruge helt almindelige humanitære principper. Det er stærkt problematisk, at humanitær opholdstilladelse nu næsten udelukkende er blevet en teknikalitet.
Bente Rich fandt det underligt, at Danmark og Sverige reagerede forskelligt på på samme UNHCR-vurdering, idet Sverige gav ophold, mens Danmark sendte ud.
T.G-H svarede, at skøn og asylpraksis er forskellig. Det er et spørgsmål om, hvor snittet lægges.
Per Husfeldt fandt det meget groft, at man sendte alvorligt syge og hjælpeløse mennesker ud, og at man anbragte torturofre i Ellebækfængslet. - T.G-H erklærede sig enig i dette.
Nanna Carlsen spurgte, om de aktuelle sager om bl.a. Im og drengen fra Havdrup ændrede noget.
T.G-H svarede, at der var kommet en vis følsomhed overfor politiske skandaler i systemet, men på lovplan var der ikke sket ændringer. Dog tilføjede han, at de påtænkte modtage-centre i Afghanistan næppe bliver til noget.
2. TV-filmen "Asylbørn" af Bente Rich, fra 2005, ca. 30 min.
TV2 havde en plan om at genudsende filmen i dette efterår, men havde opgivet tanken. (Hvorfor??) Filmen, som vist kun få af os havde set, gjorde stort indtryk: de endnu tapre, dansktalende børn og de fortvivlede forældre. En mor var blevet meget svært angst-psykotisk og fandt fred i at samle myrer i en cola-flaske. Tre måneder efter kunne hun kun ligge i en seng og stirre ind i væggen. I filmen sagde Bente Rich: Vi har en asylpolitik, som ville ryste folk i Norge, Sverige og Tyskland..
Efter filmen var der stor tilslutning til tanken om, at så mange af os som muligt skulle skrive til TV2 og bede om en genudsendelse. Karen Vad gjorde opmærksom på, at det ville være fint, hvis facts o.l. blev opdaterede, - ellers ville det blive for let blot at afvise den som forældet.
3. BfA's økonomi
I kassererens fravær gennemgik Ole Bergmann kort regnskabet. Der var ikke så meget nyt. I 2013 havde vi haft ret store indtægter og næsten lige så store udgifter, som tidligere har været omtalt.
Kassebeholdningen lige nu er 10.168 kr.
Henni Gelfer fortalte kort om Uri Yari, hvis fond havde givet os en smuk donation (se evt. Google).
Ingeborg Gimbel gjorde opmærksom på behovet for nye flyers og også badges og streamers.
Sus Rostrup gav tilsagn om, at Styregruppen ville tage dette op.
Hun fortsatte med at fortælle om den hæderspris, som vi for ti dage siden havde modtaget fra "Et anstændigt Danmark". Den var ledsaget af en fin erklæring, som med gode ord priste vores utrættelige indsats. Meget á propos bestod prisen af en stor kurv med mange varme sokker, Gammel Dansk, snaps, kaffe, et halstørklæde mv.. Ved mødets slutning ville alt dette blive sat på auktion, og det, som kommer ind, vil blive brugt til at glæde de indsatte i Ellebækfængslet en smule op mod jul.
4. Tilbagemeldinger fra de nedsatte grupper
Grupperne om Folkemødet på Bornholm var godt i gang, naturligvis især på brainstorming-niveau. Mange forslag var blevet vendt, bl.a. at gentage det gode Aarhusmøde med biskop Holm og Gammeltoft-Hansen d.æ.. Desuden et rollespil med professionel instruktør og skuespillere, en raket, en drone (?!) - Kort sagt: mere vil fremkomme når ideerne konkretiseres.
Ole Bergmann kunne oplyse, at det gode telt (S27, 3x3m.) og iscafeen var bestilt og et lokale til 60 personer. Han ville holde øje med muligheden for igen at få plads på skibet ligesom i år. Nanna Carlsen sagde, at vi på cykelturen opnået en god effekt ved hver at forestille en flygtning. Nina Lørring sagde, at det også ville have god effekt, hvis vi opsøgte andre gruppers og partiers arrangementer og blandede os! - Flere støttede dette og var inde på, at det skulle systematiseres.
Fundraising-gruppen var også godt i gang. Ulla Sandbæk oplyste, at man havde valgt at søge ret få fonde mv., men så søge om større beløb. Flere fonde, vi tidligere havde modtaget fra, var søgt igen.
Gerd Gottlieb gjorde rede for sin tanke om, at nævne så vidt muligt alle de fonde og partier mv., som vi i tidens løb havde modtaget penge fra, på hjemmesiden. Det kunne give et indtryk af, hvor bred støtte, vi faktisk havde, og måske motivere andre til også at støtte os. Tanken blev godt modtaget, dog skulle man overveje, om det var i orden for alle at blive nævnt. - Sus Rostrup henviste tanken til nærmere overvejelse i en hjemmesidegruppe og evt. i Styregruppen.
Per Husfeldt fortalte om lægegruppens virksomhed. Man havde haft flere kontakter, breve mv. til lægeforeningens etiske udvalg, men intet skete. Efter den grove udsendelse 14. nov. er der blevet mere lydhørhed. *) Ole Hartling m.fl. havde i DR's Orientering støttet vore synspunkter, bl.a. at læger ikke skulle medvirke ved tvangsudvisninger. Det sker ikke i Norge. Lægeforeningen har nu fået ny formand, og lægegruppen ville fortsætte med at søge at få tilslutning til vore synspunkter.
Karen Vad fortalte om sit arbejde som kontaktperson på hjemmesiden, som hun var blevetopfordret til på sidste stormøde. Siden sidst havde hun haft ca. 10 henvendelser af broget karakter: Højskoler, TV2News, DR, Jyllandsposten mm.. Opgaverne var blevet fordelt efter bedste skøn.
Nina Lørring nævnte, at en sådan henvendelse havde ført til hele 3 artikler i "Ude og hjemme"!
Sus Rostrup gjorde rede for tankerne omkring en hjemmesidegruppe, som før har været nævnt. For tiden klarer Henrik Mottlau og Torben Bror hjemmesiden, støttet af den tekniske Morten, og de gør det ganske godt (selv om hjemmesiden stadigvæk er under opbygning...). De vil gerne have støtte af en hjemmesidegruppe, for siden er for uegal, og en egentlig redigering kunne være nyttig.
I debatten blev det nævnt, at 900 følger vores facebook-side, den er slagkraftig! Ulla Sandbæk påtog sig at redigere og sende historier til denne side. Her bør så mange som muligt være aktive!
En hjemmesidegruppe blev nedsat bestående af Sus Rostrup, Karen Vad, Torben Bror, Henrik Mottlau og (i hvert fald indledningsvis) Nina Lørring.
6. Forårets stormøder
Datoerne ligger fast, 27.2. og 27.5., selv om enkelte mente, at den sidste måske var for tæt påsommerferie og sommerhuse (og, viste det sig, for tæt på vor værtinde, Gerda Herbøls, runde fødselsdag!). Tidspunkterne var der ingen utilfredshed med: kl. 11-15 ligger fast.
Stedet gav anledning til nogen debat. Der var stor tilfredshed med det gode lokale her i Humlebæk, men bl.a. Ulla Liberg gjorde sig til talsmand for, at vi måske hver anden gang valgte København. Det ville være lettere for fynboer og andre, og vi kunne så vise os og sagen frem nye steder. Hun tilbød at finde et lokale på een af de institutioner, hun kendte.
Resultatet blev, at 27.2. bliver i Humlebæk, 27.5. et sted i København, som Ulla Liberg finder.
Der var en smule debat om transporten fra Humlebæk station til Bakken, men bussen klarer vist det.
7. Eventuelt
Susanne Graae sagde, at den ny, helt aktuelle adresseliste er blevet færdig, og Ole Bergmann gav tilsagn om at sende den ud til alle snarest belejliget. Fire papirudgaver blev fordelt.
Sus Rostrup afviklede en auktion over indholdet af den smukke kurv fra Et anstændigt Danmark, nævnt oven for. Auktionen indbragte 1220 kr., - Per Husfeldt måtte bøde 250 kr. for brændevinen!
Efter demonstrationen ved Sandholm 15.12. vil de gode sager blive overdraget til de indsatte iEllebækfængslet. Referenten blev betroet denne opgave.
Efter mødet interviewede fire unge sociologistuderende to bedsteforældre og fik aftaler med andre.Desuden har de fået forskelligt materiale, rapporten fra cykelturen 2011, flyers mv..
Referent: Jørgen Kirkegaard
*) Bente Rich gjorde på mødet opmærksom på at et indslag herom ("Læger medvirker i tvangsudsendelse") blev bragt i DR P1 Orientering d. 14-11-13. Hør indslaget, klik her . (tbl).
Referat fraStormøde for Bedsteforældre for Asyl, 30.9.13 i "Bakken", Humlebæk
Ordstyrer var Knud Vilby, og ca. 60 bedsteforældre deltog i mødet, hvor stemningen var fin.
Gerda Herbøl bød velkommen og nævnte bl.a., at mandage i fremtiden ikke var en velegnet ugedag.
1. Folkemødet på Bornholm
Ole Bergmann fortalte om erfaringerne fra dette års arrangement, som alt i alt var gode. Iscaféen havde fungeret godt, trods en del støj. Talen på Speakers Corner var fin, men placeringen var ikke optimal. Ved arrangementet på båden "Britta" fyldte bedsteforældrene meget; det kan nok være vanskeligt at undgå, men det blev fra salen nævnt, at bedsteforældrene næste år bør holde sig tilbage til fordel for det almindelige publikum.
For næste år gælder det, at det er en stor fordel at planlægge alt i god tid. Events vil være en god ide, evt. en maskering som flygtninge eller andet. Fælles indkvartering kan overvejes, evt. i et sommerhus. Ole B. og Henrik M. vil holde øje med tilmeldingsfrister. Udgifterne havde været ca. 25.000 kr.
Man kunne håbe på en ramme på op til 50.000 kr. næste år.
Ulla Sandbæk sagde, at et udvalg under styregruppen vil gå i gang med at søge fonde og nævnte, at en god aktivitet er det også at opsøge andre arrangementer og her påvirke direkte.
Nina Lørring sagde, at vi nok bør være beskedne med rammen og overveje kun eet arrangement, mens Ole B. mente, at der nok var kræfter og økonomi til flere arrangementer.
Ordstyreren konkluderede, at der var tilslutning til at deltage næste år, og at ingen havde talt imod en foreløbig ramme på 50.000 kr.
For næste år blev følgende udvalg nedsat:
Koordinationsudvalg: Ole B., Jørn N., Inge, Kirsten B. og Kirsten S.
Økonomiudvalg: Henrik M., Ole B. og Ulla S.
Tryksagsudvalg: Else L.
Event- og debatudvalg: Bolette, Mogens, Kirsten B., Vibeke N., Lise R., Ulla S., Nina L., Stig E.,
og Inge L.. - Ulla vil kontakte Hanne Geist om evt. at deltage her.
Næste års folkemøde er 12.-15. juni, begge dage incl.. - Udvalgene er som altid åbne.
2. Den aktuelle situation på asyl- og flygtningeområdet
a) Sjælsmark-planerne
Ordstyreren orienterede kort om situationen og nævnte senere et brev til BfA fra Enhedslisten, hvor partiet beder om evt. tilbagemeldinger om vores erfaringer.
Bente Rich lagde op til visning af TV2-dokumentaren "Asylbørn" fra nov. 2005 om asylbørnene i Kongelunden, som TV2 nu vil genudsende om kort tid i anledning af deres 25-års jubilæum. Vi måtte desværre opgive at vise filmen, da teknikken ikke ville adlyde.
Men hun kunne gøre rede for tankerne bag: Filmen er igen aktuel nu i forbindelse med planerne om et udrejsecenter i Sjælsmark, som også kan komme til at omfatte børnefamilier. Dette er endnu uklart, men Røde Kors vil etablere undervisning, og det er vel for børn?
Måske kunne det blive aktuelt at flytte vores søndags-demo'er til Sjælsmark?! Mange medarbejdere i Sandholm er blevet fyret med 3-5 måneders varsel; kontakt til Auderød- og Ringsted-centrene kan måske blive hensigtsmæssig.
Ingeborg Gimbel sagde, at Røde Kors faktisk handler som regeringens forlængede arm, som gradvis pålægges nye forringelser. Røde Kors bør sige fra, og vi bør overveje at lægge pres på Røde Kors.
Heidi Hansen sagde, at Røde Kors nu åbent har givet udtryk for deres store bekymring over behandlingen af asylansøgerne. Det er nyt.
- Nina Lørring supplerede ved at sige, at det ville være uheldigt, hvis der opstod konflikt mellem Røde Kors og BfA, som nu faktisk vil det samme.
Ingeborg Gimbel svarede bl.a., at det er værd at bemærke, at Danmark er det eneste land, hvor Røde Kors administrer asylansøgere og centre.
Ingrid Hjarnaa kunne fortælle, at mange kræfter i Hørsholm arbejder intenst på at forhindre et udrejsecenter i Sjælsmark, - og det vil i øvrigt være meget uheldigt, hvis Kriminalforsorgen kunne finde på at brede sig til at administrere flere centre.
Jørn N. slog fast, at vi skulle være omhyggelige med i et evt. brev ikke at fremstå som Enhedslistens forlængede arm. Vi er og har altid været helt uafhængige af de politiske partier.
b) Sommerens mange tvangsudvisninger.
Said Parvin fra Asylret fik ordet og sagde, at Asylret og BfA var lige kompromisløse i indsatsen for asylansøgerne. Han var rystet over, at S + DF + Enhedslisten havde udtrykt glæde over, at 550 serbere, især romaer, var blevet udvist. Hvad skal Enhedslisten i dette selskab? - 33 mennesker havde Asylret i den senere tid skaffet asyl eller ophold. Hver eneste dag bliver der begået overgreb på asylansøgerne. Asylrets arbejde tyder på, at måske 90 % af justitsministeriets afgørelser er forkerte. - Ansøgning om humanitært ophold skal indgives senest 14 dage efter ankomst; søger man senere, har det ikke opsættende virkning. Denne praksis er ny, og på mange andre områder er der sket stramninger. - Said Parvin gjorde rede for, at det er umuligt lovligt at skaffe bestemte typer medicin i Kosova, som vist i TV-avisen dagen før. En helt tilsvarende sag findes fra Georgien.
Bente Rich sagde, at det måske er en ide, at vi skriver til Ombudsmanden. Han behandler ikke asylsager, men har kompetence til at behandle al forvaltningspraksis. Det har tidligere haft effekt.
Said P.: Problemet er statsracismen! - Vi må gå til medierne!
Nina L.: Skal man have adgang til medierne, er det afgørede, at man kan påvise konkrete fejl.
Ulla S.: Man skal nok tolke Enhedslistens udtalelse sådan, at hvis alle muligheder for asyl eller ophold er udtømt, så er det fornuftigt at alle, også romaer, bliver udsendt.
Bente R.: Dansk Flygtningehjælp skal indrages ved alle udvisninger. Dette kan vi måske udnytte.
Ebbe Ravn, som netop havde besøgt romaer i Serbien, fortalte om deres forfærdelige forhold her.
Jørn N. sagde, at BfAs lægegruppe netop havde sendt et høringssvar til Integrationsudvalget, hvori man bl.a. krævede en langt mere rimelig praksis omkring ansøgning om humanitært ophold.
Senere i debatten sagde Bente R., at vi skulle holde øje med det nye Udlændingenævn, som i seks af syv sager havde stadfæstet Flygtningenævnets afgørelser. Hun vil i øvrigt skrive til Rigspolitiet for at bede om en klar redegørelse for reglerne i forbindelse med udvisninger.
Ulla L. opfordrede til, at vi, som har kontakterne, skal sprede oplysningerne om, at der nu er muligt at få en godtgørelse, hvis man som statsløs tidligere var blevet ukorrekt behandlet.
c) ERPUM-projektet
Her var der p.t. intet særligt nyt. Ordstyreren henviste til Red Barnets redegørelse, der tidligere er udsendt over "kontakt".
3. BfA's økonomi
Vores kasserer Henrik Motlau gjorde rede for BfAs nuværende økonomiske status. Vi har p.t. 21.878 kr. til rådighed.
De 50.000 kr. fra Caroline Amalies Fond var nu brugt til børneformål, - og lidt mere til, til børn i Aunstrup, klippekort, ekskursioner, Baunehøj Efterskole mv..
Ingrid Hjarnaa sagde, at der bør dannes en fundraising-gruppe nu, så dette ikke bliver et problem kun for Styregruppen. - Ulla S. og Henrik M. vil påtage sig dette og vil forsøge at få Anna Marie Brixtofte med, samt Eva Truelsen som rådgiver.
Karen Vad sagde, at der jo er mange gode formål, men klippekort er vigtige og skal prioriteres.
4. Valg af to personer til Styregruppen
Sus Rostrup gjorde kort rede for baggrunden for de to ledige pladser og opfordrede interesserede til at melde sig. Da ingen umiddelbart meldte sig, sagde hun, at man havde kontaktet Susanne Graae, som var villig til at gå ind i arbejdet og desuden Jørgen Kirkegaard, som var villig, hvis ingen andre
meldte sig. - Disse blev så valg med applaus, som helt overdøvede sidstnævntes for spage protester!
5. Orientering fra Styregruppen.
- Ulla S. slog indledningsvis fast, at hendes valg som formand for Støtteforeningen er rent formel efter Anne-Marie Vinds død, sådan som det hele tiden har været tanken med denne post.
- Jørn N. gjorde rede for lægegruppens uopfordrede høringssvar vedr. ændringen af Udlændingelo-vens § 9. Med Inge Lynge som drivende kraft havde gruppen fået en kronik optaget i Kristeligt Dagblad (efter afvisning i Politiken og JP...). I morgen, 1.10., skal gruppen have foretræde for Folketingets Integrationsudvalg, hvor man bl.a. vil argumentere for rimelighed i behandlingen af sager om humanitært ophold, spec. læge- og advokat-bistand straks fra starten, og for børns selvstændige asylsag.
- Heidi Hansen gjorde opmærksom på, at psykiatrisk behandling ikke kun handler om medicin.
- Said Parvin fortalte, at der i Afghanistan var eet psykiatrisk hospital med ret få senge til 30 mio. indbyggere. At tale om muligheder for psykiatrisk behandling her er nærmest absurd.
- Karen Vad fortalte om sit meget forskelligtartede arbejde som kontaktperson på hjemmesiden, som nu er suppleret med, at man kan henvende sig til Styregruppen. Hun var villig til at fortsætte som kontaktperson, men måske kan man overveje også at nævne telf.-numre til Styregruppen.
- Henrik Mottlau, suppleret af Torben Bror Larsen, oplyste, at hjemmesiden nu fungerer, selv om den stadig er under udvikling. Han opfordrede alle til at bruge den og give tilbagemeldinger. Alle input og gode råd er velkomne, ligeledes nyheder og billeder.
- Ole B. sagde, at tilmelding til nyhedsbrevet (KONTAKT) endnu ikke fungerer på hjemmesiden.
- Flere talte for at bevare KONTAKT, som fungerert godt. Det blev nævnt, at vi på sigt kan få brug for en hjemmesidederedaktør/redaktion.
- Bente Rich sagde, at en lille oversigt over henvendelserne til Karen Vad kunne være nyttig. Karen Vad svarede, at det ville blive ret kompliceret, da alle mulige henvendte sig om alt muligt, men hun vil dog godt forsøge at lave en oversigt i det omfang, det er muligt.
- Else Lidegaard sagde, at det var vanskeligt at finde frem til BfA's historie på hjemmesiden, og hun beklagede, at det gamle hoved på hjemmesiden er gledet ud. Det var udført af en asylansøger og havde derfor en særlig værdi.
- Erik H. sagde, at redaktøren bør luge ud i helt irrelevante nyheder.
- Flere argumenterede for, at hjemmesiden skulle havde en funktion både som interessevækkende nyhedskilde og som vores arkiv, også bl.a. for opgaveskrivere.
- Ole B. sagde, at Facebook-gruppen nu fungerer for os, med kun een Bedsteforældre for Asyl-side med dagsordener mv..
6. Eventuelt
Lissie Thording fra Odensegruppen, gjorde opmærksom på to arrangementer i Odense:
Kortfilmen "Ordet fanger" vises 10. oktober kl. 19 i Odense Fagskole, Ørstedsgade 28, hvor instruktøren Helle Hansen desuden fortæller om tankerne bag filmen. Hun ønsker i øvrigt kontakt med en sprogligt undertrykt asylansøger, hvis nogen kender en sådan.
Den 22. okt. er der et større teater-arrangement i Vollsmose Kulturhus med asylansøgere og instruktører. Nærmere oplysninger om dette må nok findes på hjemmesiden.
Jørn N. gjorde opmærksom på et arrangement 23. nov. på Århus Universitet arrangeret af BfA-Østjylland. Biskop Kjeld Holm, Bente Rich og Jens Vedsted Hansen deltager. Nærmere på hjemmesiden.
Ulla L. sagde, at næste år, i nov. 2014, fejres der 25-års-dag for FNs børnekonvention. Flere organisationer vil markere dette, og vi bør også deltage.
Susanne Graae sagde, at hun nu som lovet på sidste stormøde i Humlebæk har udarbejdet en oversigt over alle vores navne, mailadresser mv.. Ole B. vil udsende den over kontaktnettet, og man bedes så checke om alt er OK.
Jørn N. opfordrede til, at andre faggrupper end lægerne gik sammen og så på asylproblemerne med faglige øjne. Det var efter erfaringen fra lægegruppen nyttigt. En Djøf-gruppe om jura mv. og en sproggruppe kunne tænkes. - Desuden opfordrede han til, at vi forsøgte at forny os ved at skaffe flere nye bedsteforældre til BfA; vi bliver jo ældre...
Kirsten B. nævnte, at Danmarks Lærerforening eller elevorganisationer evt. kan mobiliseres.
Ordstyreren takkede for god ro og orden og afsluttede mødet kl. ca. 14.40 Referent: Jørgen Kirkegaard
Referat af stormødet i Bethesda den 6.juni 2013
Ordstyrer: Ingrid Hjarnaa - Referent: Sus Rostrup ca. 35 deltagere
Ingrid Hjarnaa bød velkommen og gjorde opmærksom på, at vi denne gang var i lejede lokaler, idet det ikke er muligt at finde vederlagsfri lokaler i København.
Asylbørns skolegang mv. efter den nye lov.
Ved fagchef og skoleleder Henrik Bang Pedersen, Røde Kors
Ingrid Hjarnaa bød Henrik Bang Pedersen (HBP) fra Røde Kors velkommen. Det var styregruppens og BfA´s ønske at få et oplæg fra Røde Kors (RK) for at høre, hvad RK´s begrundelse har været for i forbindelse med den nye asyllovgivning at anbefale oprettelse af regionale asylskoler drevet af RK i stedet for at satse på, at asylbørnene så hurtigt som muligt bliver sluset ud i almindelige danske folkeskoler.
HBP takkede for invitationen, han var glad for at have denne lejlighed til overfor BfA at redegøre for de motiver, som RK har haft for at anbefale, at asylbørns indslusning i det danske uddannelsessystem sker via regionale Røde Kors-drevne skoler.
Han understregede indledningsvist, at det for RK er helt afgørende at yde en merværdi til asylbørnene gennem undervisningen, hvilket man søger at opnå gennem en høj faglighed, en bevidst struktur og et socialiserende omsorgsarbejde med børnene.
I forbindelse med den nye asyllov har RK fået til opgave at dele sin undervisningsvirksomhed op i 5 regioner, hvor de 4 ligger på Sjælland og den femte i Jylland. Hidtil har RK-skolerne primært modtaget børn fra asylcentrene, mens spredningen af børnene med den nye asyllov kan forventes at blive større, da familiernes udflytningsmulighed nu øges.
HBP redegjorde for, hvorledes RK på dette område har et tæt samarbejde med de kommunale tilsynsmyndigheder og de faglige 2-sprogs-konsulenter. Og det er i høj grad anbefalinger fra disse samt RK´s egne hidtidige erfaringer, der har været medvirkende til ønsket om regionale asylskoler.
Det afgørende har været hensynet til asylbørnenes særlige behov. De er i almindelighed ikke parate til at klare og begå sig i en almindelig dansk folkeskole, der ikke er gearet til at modtage disse ofte stærkt traumatiserede børn og fokusere på de problemer og udfordringer, som det stiller skolen overfor. RK har gennem flere år opbygget en viden og ekspertise i undervisning af disse børn og er indstillet på deres særlige menneskelige og faglige behov. Man har også med oprettelsen af de regionale skoler ønsket at reducere transporttiden for børnene. Det hidtidige system med større og mere spredte skoler har også været både dyrt og transportmæssigt uhensigtsmæssigt.
Endvidere er der et stort flow over året, idet asylbørnene ofte kun er i den enkelte skole i kort tid p.g.a. flytninger. RK er indstillet på at have korte forløb, hvad folkeskolen ikke er.
Det blev fra en af deltagerne påpeget, at flytningerne ikke i samme grad som tidligere er et problem, mens en anden deltager understregede, at flowet som sådan er administrativt betinget, og at man bør arbejde ihærdigt på at få det og flytningerne reduceret mest muligt, hvilket HBP tilsluttede sig og oplyste, at det er noget RK arbejder meget på.
Han understregede, at man i RK er helt enig i, at målet naturligvis er at få asylbørnene ud i de almindelige folkeskoler så hurtigt som muligt og RK´s målsætning er, at børnene højst skal undervises ét år i RK-regi, inden de sluses ud til folkeskolerne.
Med henvisning til en svensk forsker Lars Gustafsson fortalte han, at det man i asylskolerne vil lægge vægt på er at skabe et rum, hvor børnene kan glemme den hverdag de kommer fra, en slags frirum. Man arbejder ud fra den såkaldte STROF-model, hvor det fundamentale er Struktur, Tid, Ritualer/gentagelser, Organiseret leg, og man arbejder løbende på at tilpasse STROF-modellen til undervisningen.
HBP nævnte, at en anden måde at organisere undervisning for asylbørn på bl.a. ses i Brovst kommune, hvor der er oprettet en slags asylskole integreret i en folkeskole.
Flere blandt deltagerne henviste netop til Brovst-modellen som en umiddelbart mere hensigtsmæssig løsning på undervisnings- og integrationsproblemerne for asylbørnene og var uforstående overfor, at RK ikke har ment, at den var værd at arbejde videre med.
HBP havde forståelse for synspunktet, men RK er tvivlende overfor modellen som generel model, idet man har oplevet, at børnene kan blive isolerede og ikke i samme grad får den sociale træning, som er vigtig før indslusningen i folkeskolen. Man samarbejder tæt med 2-sprogskonsulenterne om det tidspunkt, hvor børnene vurderes parate til en dansk folkeskole.
Under diskussionen gik det til stadighed igen, at BfA ikke helt kunne tilslutte sig RK´s argumenter til fordel for regionale skoler frem for Brovst-modellen.
På et spørgsmål om det var et økonomisk spørgsmål for RK at fastholde RK-drevne skoler på regionalt plan oplyste HBP, at det er det ikke, idet der ikke overføres penge fra asylafdelingen til hovedforeningen.
Efter en livlig dialog takkede HBP for debatten, som han fandt konstruktiv og udbytterig, selvom vi havde divergerende holdninger og synspunkter, og ordstyreren takkede også HBP for indlægget og hans åbenhed i debatten.
Orientering fra styregruppen
Valg af deltager til styregruppen efter Anne-Marie Vinds død. Ifølge beslutningen i november 2012 om styregruppens sammensætning skal den bestå af et ulige antal på mellem 7 og 11 personer. Efter Anne-Maries død bestod gruppen af 8 personer, og for nylig har Arne Normann meddelt, at han ønsker at udtræde, hvorefter gruppen består af 7 – altså et ulige antal, men det ville være dejligt med et par stykker til. Der var ingen på mødet, der meldte sig til at gå ind i styregruppen. Spørgsmålet tages op igen på næste stormøde i september. I øvrigt er styregruppens møder åbne for alle blot man tilmelder sig. Når den nye hjemmeside begynder at virke, vil styregruppens mødedatoer kunne ses der.
Aktiviteter for børn og unge i sommer: BfA har modtaget 50.000 kr. fra Dronning Caroline Amalies Fond til dette formål. Foreløbig er der bevilget 18.000 kr. til Kongelunden dels til bondegårdstur for børnefamilierne, dels til efterskoleophold for nogle af de unge. Endvidere 10.000 kr. til et andet efterskoleophold og 2.300 kr. til klippekort til kvindegruppen i Kongelunden (de har siden mødet fået bevilget yderligere 2.300 kr.). Styregruppen orienterede om, at der lå en ansøgning om knap 2.800 kr. til en Tivoli- og Blå Planet-tur for en udflyttet familie, og i Sandholm havde man foreslået indkøb af et antal tablets til brug for børn og unge i Kongelunden. Styregruppen var med forskellige argumenter splittede i deres holdning til disse 2 ansøgninger og anmodede deltagerne i stormødet om en holdning hertil. Konklusionen blev, at vi som hidtil i almindelighed ikke yder støtte til enkeltfamilier- eller personer. Det blev endvidere oplyst, at der fra centrene arrangeres forskellige udflugter, hvortil også de udflyttede familier inviteres. Hvad angår tablets til Kongelunden var den gennemgående holdning, at det ikke er BfA´s opgave at indkøbe elektronik til centrene. I Kongelunden var man glad for, at der var tænkt på dem, men man var usikker på, hvordan administrationen af dem kunne klares, og man indkøber i øvrigt aldrig materialer til centeret uden først at have rådført sig med det om behovet.
BfA´s økonomi: Henrik Mottlau oplyste, at BfA fra Uri Ari Fonden har modtaget 6.000 kr., så indtægterne i alt beløb sig til godt 114.000 kr., mens udgifterne er på ca. 98.000 kr. Vi råder således over 16.000 kr. + lige knap 10.000 fra vores egenkapital, i alt ca. 25.000. Der er pt disponeret 1.000 kr. i leje for lokalet til dagens stormøde samt 3.000 kr. til et debatarrangement i forbindelse med folkemødet, hvorefter der er 21.000 kr. til rådighed.
Den nye hjemmeside: Henrik Mottlau og Torben Bror Larsen (Kongelunden) er webmastre. Henrik oplyste, at hjemmesiden, der kommer til at have følgende adresse: www.bedsteforaeldreforasyl.dk, i øjeblikket testes, og den vil blive åbnet inden længe. Man er meget interesserede i, at brugerne giver respons i form af ideer til forbedringer mv.
Folkemødet på Bornholm: Ole Bergmann orienterede om programmet, hvor der er mange indslag, debatter, foredrag om asylproblematikken. Der var stort applaus til programmet.
Visning af filmen Ordet fanger” af Helle Hansen
Filmen, der varer en halv times tid, er en tankevækkende fremstilling af, hvorledes vi umærkeligt kommer til at acceptere sprogtermer- og udtryk, som vi oprindelig tog afstand fra, og stiller det spørgsmål dels om vi skal acceptere det, dels om den sproglige udvikling også øver indflydelse på vores holdninger.
Eventuelt
Jørgen Gimbel fortalte, at der i Albertslund er en udstilling af Jens Galschiøts værker, arrangeret af Albertslund Kunstforening. Den er dels i byrummet i gader og på pladser omkring Albertslund Centrum, dels på Birkelundgård og den rummer mange provokerende og tankevækkende kunstværker. Oplysninger kan findes på www.albkunst.dk
Næste stormøde finder sted i Humlebæk - dato følger i kalenderen