En analyse af forskellene på vores behandling af asylansøgere og de andre EU-landes (hvor vi har gennemført ringere standarder som følge af vore retslige forbehold).
Er Flygtningenævnet en domstol?
Nej - Flygtningenævnet er IKKE en domstol, men et administrativt organ
Når asylsøgere, der har modtaget afslag i Flygtningenævnet, alligevel ikke tør rejse hjem, bør følgende fakta huskes:
· Flygtningenævnets medlemmer består af tre personer: en dommer, en advokat udpeget af advokatsamfundet og en person udpeget af Integrationsministeriet.
· Der er ikke offentlig adgang i Nævnet, ej heller for personer, som ansøger selv ønsker tilstede.
· Nævnet har tidligere bestået af 7 personer, men det blev skåret ned til 5 og nu 3, hvorved bl.a. en repræsentant fra Dansk Flygtningehjælp blev afskåret.
· Det har forgæves været kritiseret af Europarådet at nævnet er bemandet med en person fra Integrationsministeriet, som jo er samme regi (overordnet myndighed) i forhold til Udlændingeservice, som træffer asylafgørelser i første instans.
· Foreningen af Udlændingeretsadvokater har forgæves gennem flere år påpeget, at der bør stilles uddannelsesmæssige krav til de tolke, der benyttes af Udlændingeservice og Flygtningenævnet.
· Foreningen har videre forgæves påpeget, at der bør foretages båndoptagelser af interviews hos Udlændingeservice, når der er denne tolkeusikkerhed.
· Flygtningenævnets afgørelser kan ikke påklages til domstolene, hvilket ellers er almindeligt for afgørelser i alle mulige andre administrative nævn med tilsvarende sammensætning - hvis afgørelser ikke har samme vidtrækkende konsekvenser for ansøgeren.
· Flygtningenævnets anerkendelsesprocent er langt lavere end i de lande, vi sammenligner os med.
Advokat Helge Nørrung
i bestyrelsen for Foreningen af Udlændingeretsadvokater juni 2008
20.05.08
Vi har fået tilsendt oplæg og referater fra LIBE-besøget, i alt 23 vedhæftede filer. herunder er udvalgt 8 af disse som væsentligt informationsmateriale, informationer som vi ellers ville have vanskeligt ved at få i så overskuelig form.
Dokument 1: Deportations-5-1
Dokument 2: Hvad er LIBE-5-1
Dokument 3: Important figures-6-1
Dokumet 4: LIBE - DFH presentation 10 april 2008 (rev-5-1.)
Dokumet 5: LIBE- Amnesty Internationals recommendations-5-1
Dokumet 6: LIBE-delegationens besøg i Kongelunden-5-1
Dokumet 7: Motivating measures and other forms of degrading treatment-5-1
Dokumet 8: Worry about the psychiatric diseases-5-1...
PS Hvis I vil have mere fra LIBE - besøget, så gå ind på www.europarl.europa.eu og tryk på dansk - og se på nyhedsartiklerne - der ligger ca 5 stk. fra delegationsbesøget på Europaparlamentets hjemmeside
Europa-Parlamentet kritiserer dansk asylpraksis.
Europa-Parlamentets udvalg for borgernes rettigheder og EUs indre sikkerhed (LIBE) besøgte Danmark i april i år. Formålet var ved selvsyn at opleve asylansøgernes situation i landet og at udveksle synspunkter såvel på regeringsniveau som med civilsamfundet.
Den foreløbige rapport foreligger nu med en række alvorlige kritikpunkter i forhold til vores asylpraksis. Udvalget finder ganske vist, at modtagelsen i asylcentrene er god, men det kritiseres stærkt, at afviste asylansøgere kan opholde sig i mere end 10 år i centrene uden nogen form for rettigheder i samfundet. Rapporten anbefaler, at Danmark giver en form for beskyttelsesstatus til de afviste ansøgere, der ikke kan hjemsendes. Det fremhæves endvidere, at det virker paradoksalt at presse folk til frivilligt at vende hjem til lande, som Danmark på grund af sikkerhedsforholdene ikke selv kan sende dem tilbage til ifølge international lov. Ikke mindst irakernes situation påtales som stærkt bekymrende.
Udvalget beklager, at det ikke var muligt at møde Birthe Rønn Hornbech personligt. I rapporten understreges det, at det er første gang, at udvalget, som har aflagt besøg i mange forskellige europæiske lande, ikke har haft lejlighed til at møde den ansvarlige minister for asyl og integration.
Europa-Parlamentets udvalg bekræfter med andre ord den kritik, som er rejst igen og igen af utallige officielle humanitære organisationer, NGOere og folk af alle slags i form af debatindlæg, demonstrationer og underskriftsindsamlinger igennem de senere år. Men selv over for det europæiske udvalg har integrationsministerens mund været hermetisk lukket. Denne ulykkelige og skamfulde situation i dansk flygtningehistorie er således fortsat låst fast. Hvor længe endnu kan vi leve med det?
Gerd Gottlieb