Version 2 fra november 2009:
(mel.: CLEMENTINE) Tekst Jesper Jensen
Inde bag asylets vægge
rådner børn og voksne op.
Man ku ønske Folketinget
følte lidt på egen krop
Vi har børnebørn og spør nu
og vi gør det hånd i hånd:
skal de rådne op i centre –
er det virklig LOVENS ÅND?
Bagved Borgens tykke mure
fjernt fra liv og virklighed
ser de ikke dem, der drømmer
om et sted hvor der er fred.
Vi har børnebørn og spør nu
…
De skal fjernes, det er LOVEN
de skal hjem til vold og krig.
De som ikke kender angsten
er berøvet fantasi.
Vi har børnebørn og spør nu
…
Hvem er de som godt vil flygte
og forlade hus og hjem
hvis der intet var at frygte
kun en fremtid der er slem?
Vi har børnebørn og spør nu
…
Vi er rige, sande danske
og vi elsker vores flag
sproget slutter som en handske:
Sig nu tak, og skrup så af!
Vi har børnebørn og spør nu
…
jj
Barndommens land
Barndommens land
Tidens mælketand.
Verden er ny for dit øje.
Folk er to tre meter høje,
så de må bøje sig
ned til dig.
Fluen er blå
Kilder på din tå.
Og et par myrer du kender
hygger sig på dine hænder.
Skruptudsen tisser en tår
før den går.
Solen er varm.
Stikker på din arm
ligesom hvepse og bier,
der er så gale, de svier.
Regnormen føles så blød.
Den er sød!
Slog du dit ben
på en kampesten?
Kom lad mig puste til skrammen.
Vi skal ha’ lappet dig sammen.
Du må vist hellere få
plaster på.
Eller i logo: klik her |
Verden er stor.
Kaldes ”Moder Jord”.
Der findes børn der må flygte,
men du har intet at frygte.
Ingen skal mishandle dig,
håber jeg.
Græsset er højt
som et fuglefløjt.
Solen er ude af syne.
Putter sig under sin dyne.
Gaber måske – li’som du –
sover nu.
Barndommens land.
Nu er jeg en mand.
Tit har jeg lyst til at love
solskin og dejlige skove.
Men der er lang vej igen.
Sov, min ven.
Benny Andersen 1981
| |
JUL I DANMARK
Julens komme oser af /trafikale aggressioner/ børns forventninger/ og øget fantasi /Mange penge skifter ejere/
og materielle overflødighedshorn /antager ubestemmelige dimensioner i forretningslivet /som skrues op/ med lys
og glimmer og pynt på budgettet/ og de glade brugere/ ønsker hinanden god jul/ og smiler/ styrter hjem/ og
pakker ind/ hvis de har tid/ ellers venter de til de har det.
Familier søger sammen på trods af uenigheder i dagligdagen/ for i julen skal man være gode ved hinanden/ og
komme hinanden ved/og finde ud af hvem man skal holde jul sammen med eller hvordan/og nogle bliver glade
/og andre deprimerede/ og dem der ikke har nogen bliver også deprimerede/ fordi de ikke har nogen at søge
sammen med/ og smile til/ og dele glæden med.
Juleaften- endelig er bordet dækket/ nogle har været til deres årlige gudstjeneste7 dem der havde tid/
flæskesteg og and med brun sovs og svedsker gele’ rødkål og ris’alament/ med mandel/ huden bag ørene
bulner og maverne svulmer/ når man danser rundt om det smukt pyntede juletræ/ hånd i hånd/ mens man
synger julesange og salmer/ Ikke for mange/ for om lidt skal gaverne åbnes.
Det flotte papir/ med det kunstfærdigt krøllede gavebånd/ og det kærligt håndskrevne kort/ den smukke
kreation/ ryger ned i en stor sort sæk i løbet af tyve minutter eller fyrre/ Gaverne beholder man eller bytter.
Julefrokost med øl og dram/ og dram/ løsner op og man sympatiserer med de fattige/ som man i højtidens
anledning har støttet med julegeder/ mens silden og sylten og flæsket og mørbraden skylles ned med øllet./
Sympatiserer med de fattige fra den tredje verden/ ikke dem i Danmark/ for de er sgu selv skyld i det/ skål/
hva’ med at lette røven/ og gøre noget ved situationen/ vi har jo arbejde til alle/ og de der’ narkomaner/ kan
vel bare sørge for at komme i behandling/ de ser sgu’ ikke godt ud i gadebilledet.
Men der må jo være plads til os alle/ også de afviste asylansøgere/ Man hører jo så meget om/ at mange
års indespærring har gjort dem syge/ de skal da ha’ en bolig udenfor/ så de kan hygge sig lidt i det danske
samfund/ med deres børn og dem der har været børn i centrene./ Det fortjener de./ En bolig mens de
venter/ på hjemsendelse/ Ikke asyl/ der må være grænser/ vi har jo/ alt for mange af af dem i forvejen .
Ja det var så den jul/ børnene er glade for alle deres gaver/ og leger helt afslappet med dem/ mens de voksne
går på afflæskningskur/ og igen tilpasses en helt almindelig grå og stresset vinterhverdag/ hvor man tager
stilling til andet end/ næstekærlighed/ budskaber/ julemad og julegaver/ og hvad der ellers fulgte med i en
stor pærevælling
JESUS klør sig undrende i skægget/ og spør’ sig selv om det mon er ham/ der var årsagen til alt det påstyr.
KUKI Lise Møller Christensen
|