Referater
Referat fra Avnstrup d. 5.
september 2010
Der var Åbent Hus i Center
Avnstrup det meste af søndagen, så vores sædvanlige søndagsdemonstration blev
til dels erstattet af deltagelse i centerets arrangement. Men vi viste da
flaget - eller rettere vores banner - og fik uddelt en del brochurer til
besøgende udefra, ligesom vi var til stede, da motionsløberne, som deltog i
Skovløberen, kom forbi.
Hanne
Referat fra Avnstrup d. 29. august 2010
13 stod vi denne kolde og regnfulde søndag og frøs, som vi
er vant til fra vinterhalvåret.
Der er ikke så meget at referere, for det meste at tiden
talte vi om personsager.
Dog kunne Erik
oplyse, at vikingeskibssejladsen var udsat til et foreløbig ukendt tidspunkt, da det oprindeligt
fastsatte faldt sammen med ramadanens afslutning.
Alfred fortalte, at bestræbelserne for at markere
treårsdagen ved Sandholm var faldet til jorden, fordi Røde Kors ikke havde
mulighed for at stille lokaler til rådighed d. 10. oktober og i øvrigt heller
ikke på et andet tidspunkt kunne afse personale til et sådant arrangement.
Det er endnu ikke lykkedes mig at få kontakt til Helle
Jørgensen ang. et kort møde med os bedsteforældre næste søndag, hvor Avnstrup
har åbent hus, og hvor vi har besluttet at stå med vores banner, når
Skovløberen kommer forbi Avnstrup mellem kl. 12 og 14. Uwe og jeg fra kl. 12 -
13, Mette og Ruth fra kl. 13 - 14, vores sædvanlige mødetidspunkt. Alle andre
er selvfølgelig velkomne til også at vise flaget fra. kl. 12.
Det
gode skib Anton,
anløb
i fredags kl. 12 Holbæk Hav. Det var en begivenhed,
mange af os overværede, og der var enighed om, at det var en god oplevelse. Hanne
Referat fra Avnstrup d.
22. august 2010.
Vi var vist en halv snes
stykker i dag.
Første punkt var det gode
skib Anton, som flere af de
tilstedeværende allerede vidste en del om.
Jeg kunne fortælle, at ikke alene Ingeborg Gimbel havde informeret
grundigt om det og om ankomsten til Randers, Stig Elliot havde sendt et billede
af flygtningeskibet med de 70 skulpturer af Jens Galschødt. Det ankommer til
Holbæk fredag d. 27. kl. 12, og de af os, der har mulighed for at deltage, vil
forsøge at være der i god tid. Med banner, badge og iført Eriks T-shirts, for
så vidt man har sådan en endnu.
Jeg fortalte, at Azam
forleden kunne berette om en ny
interessant udvikling i sagen om den afghanske kvinde, der syede læberne
sammen, da hun stod for at blive udsendt til Grækenland. Nazia Rasula, som hun
kaldes i Røde Kors Magasinet juni 2010, er stadig i Grækenland, men hendes
mand, der jo forsvandt, da familien skulle sendes til Grækenland, har nu fået
asyl i Tyskland.
Ruth fortalte om sit
arbejde for Arman og hans søster Lilith. Erik om sit for Hozan. Jeg lidt om et
måske mislykket forsøg på at gøre noget
for den kvinde, der henvendte sig til os sidste søndag og bad om hjælp, fordi
hun og hendes mand skulle sendes til Polen, hvor de har opholdt sig et par
måneder.
Jeg har fået en
forespørgsel ang. et 78 årigt ægtepar, som bor på Avnstrup, og som skal sendes
tilbage til Zimbabwe fra en journalist, som - iflg. Karen Vad - har skrevet om
dem i Metroekspres. Jeg har givet hende navne og telefonnumre på alle dem, der kan tænkes at hjælpe i en sådan sag.
De er begge mulatter, hvilket åbenbart er en grund til forfølgelse i landet.
Kun en af os vidste, hvem de var, nemlig Hannah, som ved et af vores
arrangementer havde snakket med dem på engelsk.
Mette foreslog, at vi - i lighed med sidste år - stiller os op med
banner, når Skovløberen d. 5. september, hvor Røde Kors har åbent hus på
Avnstrup, kommer forbi.
Vi vil desuden bede Helle
Jørgensen give os en kort information om udviklingen omkring Avnstrup og de
nyoprettede centre.
Erik orienterede om
planerne i forbindelse med vikingeskibssejladsen. Planlægningen mht.
bemandingen ligger lige nu stille, fordi Satelitten, som skulle melde tilbage,
ikke har ladet høre fra sig. Måske fordi Satelitten er flyttet fra Avnstrup til
Jægerspris Slot.
Vi er blevet inviteret til
kaffe næste søndag kl. 15 hos en kurdisk-syrisk familie, hvis datter Dilan er
kommet i lektiecafeen.
Hanne
Møde 15.08.10 Bfa
Avnstrup
10 bedsteforældre var mødt op, og der
blev summet lidt over Brosonkirkens 1 års mindehøjtidelighed og mediernes
referater. 1 af deltagerne havde været til begivenheden.
Erik fortalte om indsamling til den
congolesiske flygtning, Daniel, og hans mulige familiesammenføring med 60.011kr
på kontoen inden 19.8.10. Den private indsamling støttedes med 400 kr kontant
og nogle ville sende til konto 9100 4502265542.
Vedr. bødesagen efter skønsang i
folketinget, havde Åse et forslag, som kunne have PR værdi: at alle kunne rykke
i fængsel og sidde bøden af. Det havde hun foreslået Hans at gøre med alle hans
p.bøder, og få den oplevelse med. Alm. monterhed.
Erik har nu fået en aftale i stand med
vikingskibsmuseet:
Onsdag 8.9. kl 15 – 17 sejler 2 både med
plads til 12 unge i hver ud på Roskilde Fjord. De vil gerne have en ung,
anvarlig, der kan fungere som tolk med i hver båd. Der regnes med, at Aunstrups
minibus klarer transporten.
Heiner fortalte begejstret om 1 uges
”ferie” på Baunehøj med ca. 70 flygninge/indvandrere og 17 frivillige ildsjæle.
Han havde været eneste bedsteforælder, med eget kreative værksted i sin
medbragte cempingvogn.
Der havde været mange afrikanere, men
også iranere, irakere, russere m.fl.
Idræt og svømning i fjorden var meget
populært, også hos pigerne, da der blev kønsopdeling.
En kvinde, der havde glemt at få medicin
med, havde klaret situationen ved hjælp af syning af adskillige kjoler på
symaskine. I det hele taget var det vigtigt også at have aktiviteter til
voksne.
M.h,t. At andre efterskoler skulle give
tilsvarende tilbud foreslog Åse Osted Efterskole, der er handicapvenlig, og
Heiner Flakkebjerg, der har internationalt tema.
Vi sluttede med at se Heiners fine fotos
på hans computer.
For flere facts om bødesagen m.m.
henvises til www.bedsteforaeldreforasyl.dk., hvor bl.a.
referater fra andre centre, samt begivenheder kan læses.
Ref: Nanna Brendstrup
Referat fra Avnstrup d. 8.8. 2010
Vi blev 13 på denne
regnfulde søndag, den første efter sommerferien.
Erik, der var den eneste fra Avnstrup, som var med ved
Roskilde Festival, berettede kort om en vellykket aktion.
Hasse fortalte om en også meget vellykket uge på Baunehøj
Efterskole, hvor tre familier, tidligere beboere fra Avnstrup, har deltaget.
Heiner, som ikke kunne være til stede i går, vil næste søndag fortsætte og
sikkert vise billeder. Det er planen, at Baunehøj Efterskole vil forsøge at få
flere efterskoler i gang med lignende sommerlejre for flygtninge, nydanskere og
danskere. Der er allerede taget initiativer i den retning. Samtidig søger man
også at inddrage lokale aktører og
boligforeninger som Lejerbo.
Mette fortalte, at den unge uledsagede afghaner, hun er
kontaktperson for, overraskende havde fået asyl, til trods for at han var
blevet vurderet til at være ældre, end han havde angivet, hvilket han i øvrigt
ville have klaget over.
Erik og jeg
fortalte om en henvendelse, vi har fået fra DR´s magasin Penge. De vil lave en
udsendelse om, hvad det vil sige at leve på starthjælp, og derfor har de bedt
os henvise til en eller flere flygtninge, som har gjort det i længere tid. En
del har af forståelige grunde, fx sproglige, sagt nej, men der er også nogle
stykker, som gerne vil medvirke. Vi drøftede flere muligheder og håber, der
kommer noget ud af det.
Jeg var af
Koordineringsgruppen, som forleden havde drøftet, hvad der skal foregå på
stormødet d. 16. september, blevet bedt om at spørge, om der var nogen forslag
til program fra Avnstrup. Eneste forslag kom fra Erik, som gerne vil have noget
om foredragsvirksomheden. Da de grupper, som fungerer, vil blive bedt om at
aflægge en kort rapport, kommer det nok med så at sige af sig selv, men Erik
kan jo så fortælle om sin egen foredragsvirksomhed.
Jeg fortalte, at
Irak Centeret har modtaget ca. 40 ansøgninger fra hjemsendte irakere. De vil
blive imødekommet, og hver enkelt vil modtage 15.000 kr. som erstatning for de
udeblevne repatrieringspenge. Mange har forladt Irak igen, en har fået asyl i
Italien.
På fredag, d. 13.
august, er det et år siden, Brorsons Kirke blev ryddet af politiet. Det vil
blive mindet ved en stille demonstration med lys og fakler foran kirken kl. 20
- 22. Bagefter er der et arrangement inde i kirken med musik, sang og tekster,
og kirken vil være åben hele natten. Mere om Brorsonnatten på Facebook.
Sluttelig blev
nye flyers uddelt.
Hanne
Referat fra Avnstrup d. 20. juni 2010
Vi var 14 denne sidste dag, før vi holder sommerferie. Det
blev en lidt forvirret dag med megen spredt snak. Der kom mange fra centeret,
som havde forskellige anliggender. Bl.a. en ung familiefar fra Tjetjenien, hvis
kone bor på centeret, mens han selv har opholdstilladelse og bor i Sønderborg.
Vi opfordrede ham til i første omgang at gå ind i Dansk Flygtningehjælps gratis
rådgivning. Han fik adressen og tidspunktet, og vi udvekslede telefonnumre.
Godt, at vi ikke havde så omfattende en dagsorden. Det første punkt var en evaluering af
demonstrationen d. 17. Stor ros til arrangørerne og til de to fra BfA på
podiet, Per Husfeldt og Karen Vad.
Arrangementet var måske lovlig langt, når man skulle stå stille, men
både de meget fine taler og musikken
var værd at lytte til. Med tilfredshed havde nogen observeret, at der
foruden politikerne Johanne Schmidt
Nielsen og Line Barfoed havde været
Marianne Jelved og Anne Grethe Holmsgaard til stede.
Var man skuffet over fremmødet? Det svarede godt til
forventningerne hos et par af os. Vi talte igen om, hvad man kunne gøre for at
få flere på banen. Uden at der kom nye konstruktive forslag. Mange havde jo
gjort en stor indsats både med at uddele og videresende flyers.
Aase, som ofte er i sommerhus i nærheden af et af de
genåbnede centre, mente dog, man burde prøve at mobilisere folk, der bor i
området. Det lå helt i forlængelse af vores drøftelse sidste søndag af
forslaget om en cykelkampagne til august. Vi var bange for, det ville falde på
økonomien. Men her havde Heiner et udmærket forslag. Han er medlem af
foreningen Servas. Ideen er her, at værter tager imod rejsende en dag eller to.
Man kan altså overnatte gratis, men skal være villig til at delagtiggøre
værterne i sine holdninger. Tanken er
at arbejde for forståelse mellem mennesker og nedbryde fordomme. Det kunne jo
ikke passe bedre til BfA. Også at den ene græsrodsbevægelse støtter den anden.
En meget kort beretning fulgte om demonstrationen på
Rådhuspladsen i går, hvor Kvinder i Sort kunne række tværs over pladsen med de
sorte bannere. Vi var to fra gruppen, der deltog med to kvinder fra centeret.
Erik kunne berette, at der var grønt lys for
vikingeskibssejladsen fra museets side, så nu mangler bare at få fundet en
besætning og truffet aftale med Røde Kors.
Vi mødes igen søndag d. 8. august. Nogle dog inden til
Roskilde Festival d. 4. juli.
Hanne
Referat fra Avnstrup d. 6. juni 2010
Vi blev 11 denne søndag, hvor det var så varmt, at vi måtte
stille os ind i skyggen.
Første punkt var et referat fra grundlovsmødet i Jørlunde,
hvor Erik, Bent og Alfred var til stede. De tre var enige om, at forløbet var
meget tilfredsstillende, selv om det ikke lykkedes at komme i medierne. Erik
fortalte, at en fagforeningskvinde resolut havde overtaget uddelingen af
løbesedler, sådan at den kom til at foregå hurtigt og effektivt. Der blev altså
ikke lagt hindringer i vejen. Vi var måske trods alt blandt venner, jf. vores
bekymringer fra sidste møde.
Nogle stykker havde været til Minoriteternes Grundlovsdag og
hørt Sherin Khankans tale, som forekom i hvert fald Knud temmelig ekstrem.
Dernæst brugte vi det meste af resten af tiden på
personsager, som der ikke skal refereres fra. Kun et enkelt spørgsmål havde nok
en lidt mere principiel karakter. Hvordan forholder man sig, når man opdager,
at en af dem, man er i færd med at hjælpe, er tilhænger af et islamistisk og
dermed antagelig udemokratisk parti med et kvindesyn, vi ikke kan acceptere?
Som Erik formulerede det, må vi være med til at sikre en fair behandling, når
bare vedkommende ikke er kriminel ifølge dansk lov. Vi må også erkende, at vi
ved for lidt om den politiske situation i det pågældende land til at kunne tage
stilling.
Til sidst havde vi en kort drøftelse af Valgkampgruppens
referat. I referatet står bl.a.:
"Af hensyn til Besdteforældre for Asyl må vi arbejde såvel på det
principielle overordnede plan som på det praktiske plan." Det er nok
kendetegnende for Avnstrup-gruppen, at vi overvejende gør det sidste, men vi er
enige i, at der skal være mulighed for begge dele.
Til allersidst en kort omtale af en radioudsendelse, der vil
blive sendt tirsdag eftermiddag mellem 14 og 16 af Radio Karen, Lokalradio København Sydhavn på FM 98,8 og
FM hybrid 98,9. Alfred Dam fra Sandholm, Henni Gelfer fra Kongelunden og jeg
fra Avnstrup skal medvirke i en samtale om BfA og asylpolitikken. Dernæst
bliver der åbnet for spørgsmål fra lytterne.
Hanne
Referat fra Avnstrup 30. maj 2010
Vi startede med at mindes Hanne Bregendahl, som døde d. 17.
maj og blev begravet d. 25.
Samme dag demonstrerede omkring 70 bedsteforældre i og
udenfor Folketinget imod vedtagelsen af den ny udlændingepakke. Mette fortalte
om selve demonstrationen, som fire af os deltog i.
Dernæst orienterede jeg om Ingeborg og Jørgen Gimbels
indkaldelse til møde om valgkamp mv. d.1. juni . Flere havde læst det papir,
der var udsendt:" Valgkampen er begyndt - hvad gør Bedsteforældre for Asyl",
som man kunne konstatere havde en påfaldende lighed med det efterhånden meget
omtalte papir fra Fremtidsgruppen, som vil blive behandlet ved stormøde i
september. Vi var enige om, at det næppe skulle bruges til at blive præsenteret
eller udleveret til valgmøderne .
Dertil var det - som det blev påpeget - for utilgængeligt for den almindelige
vælger, der fx ikke ved, hvad begrebet de facto flygtning dækker. Det
måtte snarere opfattes som det grundlag, BfA arbejdede ud fra. Et grundlag, der netop skal diskuteres på
det omtalte stormøde.
Aase ytrede en vis bekymring for, at vi som upolitisk
bevægelse skulle bevæge os ud i den politiske valgkamp. Hun ville foretrække,
at vi nøjedes med at stille spørgsmål til politikerne.
Lisbeth formulerede derpå hele gruppens holdning - vi var 14
fremmødte: Vi mener, det er for tidligt at planlægge en indsats i en valgkamp,
der efter de seneste meningsmålinger synes fjern. Antagelig vil den siddende regering gøre alt for at fortsætte
perioden ud. Man risikerer så at køre
træt, inden valgkampen for alvor er i gang.
I øvrigt synes vi,
det er en god idé, at en gruppe forbereder en struktureret indsats. Hvis
bedsteforældrene skal deltage i vælgermøder i små grupper, vil det være en
fordel, hvis en gruppe har forberedt en række spørgsmål, bedsteforældrene kan
stille til de politikere, der deltager. Vi forestiller os, at det vil være den
form, vi bedst kan fremme vores synspunkter på.
Erik mente dog, man burde overlade til den enkelte at stille
de spørgsmål, han fandt relevante.
Dernæst drøftede vi evt. aktioner på Grundlovsdag lørdag d.
5. juni. Man havde ikke særlig lyst til
at deltage i S/SF´s møde på Metalskolen i Jørlunde pga .de holdninger, de to
partier har lagt for dagen over for tvangsudvisningerne. På den anden side
håber vi jo på et regeringsskifte.
Minoriteternes Grundlovsdag var for enkelte mere tiltrækkende. Man kan se mere om dette arrangement på http://www.arnehansen.net/100530mino2010-plakat.pdf
I mellemtiden har Sandholm-gruppen besluttet sig for at
deltage i Jørlunde. Jeg indsætter derfor her de praktiske anvisninger fra
Jørgen Kirkegaard:
Vi mødes ved Metalskolen i Jørlunde lørdag den 5. juni kl.
10.30.
Adressen er Slagslundevej 13, Slangerup - Man kører evt. ad
Hillerød-motorvejen, drejer fra ved afkørsel 10 (Farum), herefter vej 207 til
Slangerup.
Mødet er et større arrangement med børneaktiviteter mmm..
Fra kl. 10.20 taler med 20 minutters mellemrum: Claus Hjort Frederiksen, Lars
Barfoed, Helle Thorning og Ole Sohn, så vi rammer bredt !
Bannere, løbesedler, megafon (som næppe bliver brugt) vil
blive medbragt. Det græske kor vil blive
spurgt, om de synes, at disse lidt brogede omstændigheder er
velegnede for deres alvorlige indslag.
Metalskolen skriver at "Alle er velkomne", så...
Der er sikkert TV til stede. Vi slutter vel lidt før kl. 12.
Der var mere stemning for at være med på Roskilde Festival
igen i år. Erik kom med det forslag, at bedsteforældrene skulle bede om lov til
at synge Barndommens Land fra en af scenerne.
Aase medbragte et nummer af Røde Kors Magasinet juni 2010 og
viste billeder af Nazia Razula, den afghanske kvinde, der syede munden sammen.
De stammer fra artiklen" Trykket stiger," som handler om Grækenlands
rolle i asylsystemet. Man kan læse mere om Nazias familie på www.drk.dk/nazia
Heiner lovede at
laminere de ny oversættelser af præsentationen af BfA over for
beboerne, sådan at at vi kan have vores
transportable stander med selv i regnvejr.
Hanne
Referat fra Avnstrup d. 16. maj 2010
Det regnede, så vi stod 10 - 11 stykker under halvtaget og frøs. Jeg orienterede på Gerd Gottliebs vegne om Kvinder i Sorts demonstation i anledning af den internationale flygtningedag d. 20. juni. Den vli igen i år finde sted på Kultorvet kl. 13 - 14, dog ikke d. 20. , men lørdag d. 19. Alle kvinder i vores gruppe opfordres til at deltage. Gerne med kvindelige beboere fra Avnstrup. Dernæst drøftede vi - som man gjorde i Sandholm - en evt. demonstration foran Christiansborg tirsdag d. 25. kl. 12. På det tidspunkt foregår 3. behandling af den ny udlændingelov. I Sandholm er man enedes om at møde op. Det er vigtigt at fastholde kritikken af de uacceptable nye stramninger. Vi skal medbringe bannere, synge og dele løbesedler ud. Vi talte også om Jonas Christoffersens klare og berettigede kritik og den hårde medfart hans person har fået i Berlingeren og vist også på TV. Endnu en gang går man efter personen uden at gå ind på sagen. Resterne af de ca. 100 foldere, vi har fået tilsendt fra Jørgen Kirkegaard, blev fordelt til personer fra Lejre, Hvalsø, Køge og Jystrup. Egentlige lokalgrupper blev ikke nedsat. Et andet punkt var Hussam Baiali, som blev hjemsendt d. 28. april. Vi undrede os endnu en gang over, at man vil være bekendt at sende en stærkt invalideret mand tilbage, hvis eneste overlevende familie, nemlig en mor og en søster, bor i Danmark. Han har, som flere af de andre hjemsendte, ikke råd til en bolig, men må leve på gaden. Ruth og Mette påtog sig at undersøge konkret, om vi kan hjælpe den blinde mand fra Algeriet, der sidste søndag bad om hjælp til cykel (tandem) og computer til blinde. Begge dele er Ruth og Mette allerede nået langt med, og der er faste aftaler på plads, som vi kan høre mere om, næste gang vi mødes. Vi fik besøg af flere gamle kendinge. Didi med Maddu og Houssini, som nu bor i Solrød, men som i sin tid var den, der i lektiecaféen hjalp med computerne. Han havde en ung kusine med, som ikke kunne gå selv. Også hun var flygtet fra Iran, hvor hun har været udsat for tortur. BfA har fået en henvendelse fra Sydhavn Lokalradio, som vil lave en udsendelse med BfA. Alfred og jeg har sagt ja til at medvirke. Der kommer også en fra Kongelunden og Karen Vad. Hanne
PS Vi springer som vanligt Pinsedag over. Mødes altså først igen søndag d. 30.
Referat fra d. 9. maj 2010 ved Avnstrup
Vi mødtes 10 bedster ved Avnstrup og blev i løbet af den time opsøgt af
flere asylansøgere, der spurgte, hvad vi lavede, og som derefter bad om hjælp.
Vi må have nogle af de oversatte flyers med om søndagen, selv om det blev
bemærket, at der i den danske, engelske og tyske oversættelse stod
"flygtningelejre" og ikke asylcentre. Kan det nå at rettes?
Der efterlyses derfor både en barnevogn til en 2 årig syg pige (room 102),
en herrecykel og en tandemcykel til en blind asylansøger.
Ligeledes fik vi en snak med repræsentanter fra Dansk Folkehjælp, der bl.a.
arrangerer ferieture for familier på centrene. De var inde på centret for at
tale med flere af familierne om den kommende ferietur.
Vores økonomi er nu 2.522,14 kr. Det bliver ikke nødvendigt at betale
tolkehjælp fra denne kasse.
Der er afleveret 2 flasker vin til Jørgen Olsen, der ville stille en bolig
til rådighed.
Der er endnu ikke kommet svar fra ansøgning om fondsmidler fra Lions.
Der blev delt nogle få foldere ud om demonstrationen den 17.06 foran
Christiansborg. Der kommer flere foldere til videre uddeling på næste
søndag.
Kulturelle aktiviteter i København:
Det Kongelige Teater har lige haft premiere på en Opera om
Flygtningecentert Sandholmlejren "Waiting in Nowhere", bestilt af teatret.
Komponisten er Edina Hadziselimovic, der selv boede I Sandholm 1992.
Ny Avenue spiller "Friends" med 6 nuværende asylansøgere i rollerne fra den
8.- 22.05 kl. 19.30 med forskellige episoder fra TV-serien "Friends". Billetpris
110 kr.
Mette
Referat fra Avnstrup d. 2. maj 2010
Vi var en lille skare, deriblandt Hasse
Larsen og Alfred Dam.
Hasse vil nu sende bekræftelse ud på
tilmeldingen fra de tre familier, som gerne vil tage imod tilbuddet
fra Baunehøj Efterskole om et ophold der fra d. 11. – 17. juli.
Han vil foreløbig ikke nævne noget om betaling. Det haster nemlig
heldigvis ikke med betalingen af de 200 kr. pro persona.
Aase har dags dato på gruppens vegne
søgt om støtte i form af 2.400 kr. hos Lions Club Ringsted.
Får vi ikke beløbet, lægger vi selv
ud og beder så deltagerne betale, når de skal af sted til Baunehøj.
Uwe og jeg fortalte fra 1. maj i
Fælledparken. Bedsteforældrenes bod var velbesøgt, og der var
mange om at dele folderen med de fire cases ud. Vi mødte flere gange
nogen, vi tilbød en folder, men som afslog, fordi de allerede havde
fået en.
Det lykkedes os at bringe os i stilling
med vores banner foran den store scene under såvel Helle
Thorning-Schmidts som Villy Søvndals tale. Desuden fik vi lige
kantet det ind foran Margrethe Auken under hendes tale i SF´s telt.
Jeg sagde til hende, vi glædede os til at høre hende tale ved vores
demonstration, hvortil hun svarede lidt forvirret: ”Jamen skal jeg
det?” Så så hun sit navn på folderen, som jeg havde givet hende,
og sagde: ”Ja, det skal jeg jo så.”
Dernæst tog jeg fat på at gengive
hovedpunkterne fra Alfred Dams referat fra BfA´s foretræde for
Folketingets integrationsudvalg. Under det dukkede Alfred selv op, så
vi fik også en personlig beretning fra ham. Af en eller anden grund
ligger kun referatets første side – der er tre en halv – på
hjemmesiden.
De tre deltagere fra BfA havde fordelt
opgaverne imellem sig på den måde, at Lene Kragh Pedersen fra
Sandholm talte om værdier, Sus Rostrup fra Kongelunden om kvinderne
og Alfred Dam på vores vegne om de sociale konsekvenser, herunder
hensynet til handicapkonventionen.
Vi vil gerne takke Alfred, fordi han
havde indvilget i at repræsentere os på mødet.
Vi glædede os over i tidligere
landsdommer Holger Kallehauge at have fået en værdifuld rådgiver
både mht. handicapkonventionen og betaling af bøder for aktionen i
Folketinget. Vi syntes godt om hans forslag om
at undlade at betale bøderne, men hellere få sagen prøvet ved
en domstol under henvisning til, at vi har aktioneret i protest mod,
at man ikke overholder konventionerne og sidder kritik fra UNHCR
overhørig.
Fra det sidste koordineringsmøde blev
desuden forslaget om dannelse af lokale aktivgrupper taget op. Det
vandt almindelig tilslutning, men selve dannelsen af sådanne grupper
giver sig af sig selv i vores lille forsamling. Der kan blive tale om
en Roskilde- og en Ringsted-gruppe. Måske også om en Køge-gruppe.
På samme møde blev en gammel
beslutning om at overføre 2.000 kr. af fælleskassen til de to
centre Kongelunden og Avnstrup vendt. Knud vil derfor nu kunne
henvende sig til kasserer Lorentz Tom-Petersen og bede ham effektuere
beslutningen. Hans mailadresse er ltp@dadlnet.dk
Hanne
Referat fra Avnstrup d. 25. april
2010-04-27
Vi var en pæn flok, der som første punkt
diskuterede aktionen i Folketinget. Alle var enige om, at det var dejligt med de
mange positive reaktioner. Dejligt også at så mange var blevet opmærksomme på
BfA. Erik kunne berette om flere, han havde mødt, som havde givet udtryk for, at
de aldrig havde vidst, hvad Bedsteforældre for Asyl var. Det ved de nu.
Der var dog lidt delte meninger om, hvorvidt vi havde
fortrudt, at vi havde sagt nej til at deltage.
Jeg oplyste om, at BfA har søgt om og fået foretræde for
Folketingets integrationsudvalg et kvarter tirsdag kl. 15. Vi var blevet
opfordret til at sende en repræsentant fra Avnstrup, men jeg havde vurderet, det
var vigtigt, det var en person, som havde sat sig ind i den ny lovtekst. Så
derfor havde jeg opfordret Alfred Dam, som har været med til at skrive
høringssvaret fra BfA, til at repræsentere os. Hvilket han har lovet et
gøre.
Vi drøftede enkelte af stramningerne i loven og talte om det forkastelige i, at man stiller en
række krav til dem, der skal søge om permanent opholdstilladelse, som det vil være umuligt for de mennesker at
leve op til, som er nedbrudt efter at have siddet i mange år i asylcentrene uden
at måtte arbejde og lære dansk. Krav, som mange danskere heller ikke er i stand
til at honorere.
Dernæst talte vi om udsendelsen af Omaid, som nu var
blevet adskilt fra kone og barn.. Der var ingen, som havde deltaget i den lille
tavse ”demonstration”, Jørgen Kirkegaard havde annonceret. Måske er der nogen,
der vil overveje at melde sig til sms-kæden, som Svend Broberg står
for.
Jeg fortalte, at vi d. 1. maj i Fælledparken har bod nr.
15 fra kl. 12 – 18. Der er sørget for bemanding, men der er brug for folk til at
dele flyers og den planlagte lille folder med fire flygtningeskæbner ud. Den vil
blive trykt en af dagene. Uwe og jeg havde meldt os til at stå med vores banner
foran Villy Søvndals og Helle Thorning Smiths talerstol. Men Uwe er blevet syg,
så hvis der er en, der vil hjælpe mig med at bære banneret, må han/hun gerne
sende mig en mail.
Vi sang afslutningsvis Barndommens land, som Heiner har
sat ind i det fine logo, han har designet, og nu også har lamineret. Det var fornemt.
Hanne
Referat fra Avnstrup d. 18. april 2010
13 var vi denne gang.
Jeg startede med den triste meddelelse
om, at vi alligevel ikke får den donation, vi havde fået stillet i
udsigt. Først blev vi skuffede over meddelelsen om, at den først
ville komme til udbetaling i uge 32, sådan at de aktiviteter, vi
havde planlagt for sommerferien, ikke kunne realiseres. Nu er vi så
dybt skuffede over, at vi ikke kommer i betragtning.
Dernæst drøftede vi, om vi skulle
aktionere mandag d. 19. i Folketinget, hvor den ny udlændingelov er
til første behandling. Jeg læste Gerd Gottliebs brev til
Folketinget op. Vi kunne helt tilslutte os indholdet i dette brev,
men var ikke stemt for en aktion, hvor man bagefter ville kunne
bebrejde os, at vi ikke har respekt for folkestyrets spilleregler.
Lisbeth foreslog derfor, at vi sang og demonstrerede foran
Christiansborg og uddelte brevet som løbeseddel. Vi blev dog, inden
vi skiltes, orienteret om, at man i Sandholm var nået frem til den
modsatte beslutning: Man gik ind for at synge fra tilskuerpladserne.
Og en større gruppe meldte sig til det.
Tilmeldingen til Baunehøj Efterskoles
sommerferie for danskere og nydanskere ser nu ud til at være faldet
på plads, idet der er tilmeldt tre familier – alt i alt 12
personer. I alle tilfælde familier, som har fået opholdstilladelse
inden for det sidste år og derfor skønnes måske at have endnu mere
brug for det end beboerne på Avnstrup, som i sommerferien får
adskillige tilbud. Da Baunehøj Efterskole har nogle fondsmidler, som
de kan bidrage med, kan disse familier nøjes med at betale 200 kr.
pro persona.
På Niels I Meyers initiativ har Gyda
Bøge Seibæk på Kontaktgruppens vegne sendt oplysninger om de 14
irakiske børnefamilier, som gruppen følger, til Politiken. Vi har
fået det svar, at Olav Hergel vil kigge på vores materiale og
skrive nogle artikler til de kommende søndagsaviser.
Nanna og jeg orienterede kort fra
Koordineringsgruppens møde om situationen vedrørende
målsætningsgruppens papir. Man har nu besluttet, at sagen skal
tages op på et stormøde i september. Dog kun til en kort
behandling. Samordningsgruppens papir vil – så vidt vides i
øjeblikket - blive betragtet som en kommentar på linje med andre,
som kan fremsendes indtil d. 23. juni. Koordineringsgruppen vil så
redigere forslagene, som vil blive fremlagt på stormødet.
Knud efterlyste penge til at betale en
tolk, der kan oversætte nogle dokumenter, som fra Bagdad er tilsendt
den familie, han og hans kone er kontaktpersoner for. De drejer sig
om familiens 13-årige datter, der er efterladt i Irak. Oversættelsen
skal udfærdiges af en autoriseret tolk. Desuden havde han et par
andre forslag til nogle mindre udgifter i forbindelse med denne
familie . Jeg lovede at forespørge i Kontaktgruppen, om der kunne
afses midler til det.
Problemet ang. pasning af Elenas børn
har løst sig selv, da de alle tre har forladt landet.
Hanne
Referat fra Avnstrup 11. april 2010
Vi var 15. Ikke så ringe.
Jeg startede med at orientere om situationen omkring Fremtidsgruppens papir og den omarbejdede version og forklarede, hvorfor vi alligevel ikke skulle tage stilling til dem i dag. Desuden læste jeg Karen Vads brev op, hvor hun opfordrer til at begrave stridsøksen. Det kunne vi helt tilslutte os.
Dernæst drøftede vi, om man skulle møde op i Folketinget, når lovforslaget ang. ændringerne i Udlændingeloven skulle til første behandling, hvilket sker mandag d. 19. kl. 10. Man syntes, det var en god idé, men flere kunne ikke komme, bl.a. pga. arbejde.
Hasse Larsen var kommet for at tale med os om Baunehøj Efterskoles sommerferietilbud. Han kan vente endnu et par uger på tilmeldinger fra familier med tilknytning til Avnstrup. Bodil vil foreslå den familie, hun er kontaktperson for, at deltage. Jeg har sendt dem indbydelsen. Desuden overvejer Rashids familie at tage med. Derimod går det skidt med kontakten til Sabahs familie. Måske kunne Elsebeth formidle kontakt til dem?
Jeg gav et kortfattet referat fra Re Asyls konference lørdag d. 10. Især fortalte jeg om sociolog Kathrine Vitus´ meget interessante undersøgelse, hvor behandlingen af danske og norske børnefamilier sammenlignes. Konklusionen var, at Danmark fører en ekskluderende asylpolitik, Norge en inkluderende over for børnefamilierne. Fx tager man i Norge i asylsager hensyn til børns tilknytning til landet - fx via børnehaven. Børn optræder som rettighedshavere, med retskrav på at blive behandlet på lige fod med norske børn. Det samme kan ikke siges at gælde i Danmark, hvor vi nok har ratificeret Børnekonventionen, men ikke skrevet den ind i loven, endsige implementeret den. Det sidste er sørgeligt tydeligt i de verserende sager, hvor en familiefar tvangshjemsendes, mens mor og børn bliver tilbage i Danmark. Jeg opfordrede alle til at skrive under på protesten mod Mirsads hjemsendelse.
Fra Erik, som ikke kunne være til stede, kunne jeg oplyse, at Kattinge Værk er ledigt i uge 28, hvis der skulle blive mulighed for at rejse midler til lejen.
Hanne
Referat fra Avnstrup d. 28.
marts
med en uges forsinkelse. Der skete
noget – for mig ret overraskende - som jeg vil berette om på
søndag.
Vi var en 8 -9 stykker. I starten
kom Janne Bahn ud for at snakke med os. Hun er den Røde Kors medarbejder, vi har
mest at gøre med. Hun ville bl.a. vide, om vi havde planer for nogen af beboerne
for sommeren, for så er det ved at være tid til at drøfte det med Røde Kors. Det
svarede vi lidt svævende på, for det er jo afhængigt af, hvad vi har af midler
at råde over. Vi nævnede dog Baunehøj Efterskole, som vi faktisk har planer for.
Dernæst fik vi besøg af Reza og
Azam. De har stadig ikke kunnet få nogen
kommune til at tage imod dem. Iflg. en flygtningekonsulent i Ringsted Kommune
vil det heller ikke være muligt at få nogen til det. Derfor har Røde Kors været
nødt til at tage et initiativ, og nu venter familien spændt på, om det så fører
til noget. Heldigvis er tidsfristen for udflytningen skudt ud, så de i hvert
fald ikke står på gaden.
Jeg informerede om planerne for en
bod i Fælledparken 1. maj og opfordrede til, at man meldte sig til at
deltage.
Senere har jeg modtaget flg. fra
Erik:
Jeg glemte at efterlyse nogle sko
(ikke støvler) til Dunya.
Hun er 4 år og bruger størrelse 26
eller 27.
Kan du ikke få det med som et PS i
referatet?
Hanne
Referat af Bedsteforældre for asyl på Avnstrup den 21.03.10
En lille flok på 8 mødtes i det råkolde blæsevejr, men heldigvis kunne vi
lune os med varm chokolade med rom i og en lækker kage.
Angående hjælp til den serbiske familie i Hvalsø, som Else Lidegård har
efterlyst.
Ruth, der bor i nærheden, tager kontakt til familien. Samtidig fik hun en
del godt drengetøj med til den 2 årige.
Angående Elenas børnepasningsproblemer. Hverken Elena eller Azam var i dag
hjemme på Avnstrup, så jeg forsøger at træffe dem i morgen. Forhåbentlig kan vi
lave en vagtordning, hvor vi passer de to piger oppe i lektiecafeen. Karen Mikel
meldte sig, men det ville være godt med en mere, så vi er dækket ind.
Angående flyers. Flyerne ligger i vores mailbox. Erik havde
videresendt den til sin vennekreds, og en centralt placeret person i
Socialdemokratietpartiet i Roskilde havde mailet tilbage til ham, at han ville
forsøge at få den sendt ud til medlemmerne. Vi
drøftede, om det var manden sag eller barnets, som vi ville støtte. Med den
smule kendskab vi har til sagen, enedes vi om at fastholde, at man ikke skulle
splitte familier med børn ad.
Angående mødet på lørdag den 27.03 kl. 15 - 17 i Ringsted med de
palæstinensiske kvinder efterlyses nye deltagere, da der var flere, der har
meldt afbud til den dag.Kontakt mig, hvis du har lyst.
Billederne på BfA's hjemmeside fra vores 2 års fest er forsvundet fra
siden. Heiner vil kontakte Mogens for at få dem lagt ind igen under Avnstrup,
billeder.
Vi aftalte at mødes Palmesøndag. Der er IKKE møde Påskesøndag på
Avnstrup.
Vi nåede ikke at tale om mødet på Brandebjerg Højskole. Hanne udsender mail
derom.
Mette
P.s. Indvandreren Heiner, bedsteforældre for asyl gifter sig på lørdag med
sin Dorte. Det må fremhæves, når der er en positiv familiesammenføringshistorie.
BfA, Avnstrup ønsker jer tillykke.
Referat fra Avnstrup d. 14. marts 2010
Vi var 16 -17 stykker i sne og sol.
Første punkt var en kort evaluering af vores 2–års dag. Stor tilfredshed.
Dernæst gav Erik et kort referat fra overrækkelsen af Sabroe-prisen fra Børns Vilkår. Vi kan glæde os til at læse Inges tale og vist nok også bestyrelsesformand Peter Albæks på hjemmesiden. Han havde rost BfA meget og givet udtryk for ønske om samarbejde og gensidig orientering omkring flygtningebørnene.
Situationen for den fængslede familiefar Fawzi fra Århus var næste punkt. Vi var enige om at afvente koordinationsgruppens udspil, en flyer til fordeling fx på stationer og andre befærdede steder.
Alle blev opfordret til at maile deres mobilnummer til Svend Broberg broberg@postkasse.net, så vi hurtigt kan kaldes sammen.
Jeg fortalte, hvad jeg havde tænkt og foretaget mig i forbindelse med tilbuddet fra Baunehøj Efterskole om de 12 pladser på sommerlejren til personer tilknyttet Avnstrup. Som Ditte Bartholdy skriver i en mail til Hasse, og som vi erfarede sidste år, er der rift om beboerne i sommertiden. Derfor vil det nok være rimeligt at inddrage familier, som for nylig har fået ophold. Jeg har spurgt Rezas familie, som er meget interesseret og forsøgt at få kontakt med Sabahs familie. Den har været gennem store problemer i forbindelse med flytningen fra Avnstrup til Ringsted, og familiens kontaktperson har frarådet, at vi henvender os lige i øjeblikket, men har fået invitationen tilsendt, så familien kan kigge på tilbuddet. Også Rezas familie har store problemer omkring udflytningen. De skal nemlig selv finde både bolig og kommune. Medmindre de får lov at blive til en måned til, skal de være ude d. 1. april. Så hvis nogen hører om en lejlighed, som ikke er for dyr, helst uden for København, fx i nærheden af Roskilde, må de gerne henvende sig straks til Reza eller til mig. Jeg foreslog også at spørge Elena. Hvis hun og de to familier vil deltage, er vi oppe på 12.
Elena har fået et praktikjob på et advokatkontor tirsdag og onsdag fra 11 – 15 i København. Hun er nu beskæftiget tre dage om ugen og har brug for hjælp til børnepasning tirsdag eftermiddag. Mette vil forsøge at etablere en deleordning.
Mette gav et kort referat af mødet mellem BfA og den palæstinensiske kvindegruppe i Ringsted. Det havde været et meget konstruktivt møde med nogenlunde lige mange bedsteforældre og palæstinensiske kvinder. Man havde delt sig i mindre grupper, med en mand i hver gruppe, og Hibah fra dansegruppen var meget god til at sætte gang i diskussionen og få alle med.
Vi talte kort om, at Helge Nørrung rejser væk for en lang periode, og nævnte også endnu en gang weekendens møde på Brandbjerg Højskole.
Hanne
Se fotos fra 2-årsdagen Bedsteforældre
for Asyls to-års-dag
I søndags markerede Bedsteforældre for Asyl deres to-års-dag i Avnstrup. Det startede med, at de foldede deres store røde hjerte ud foran indgangen, hvorpå de sammen med beboerne spillede bold med en globus på hjertet og sluttede med at synge Benny Andersens sang ”Barndommens land”. Derefter gik de indenfor i varmen, hvor centrets store sal var helt fuld. Her var der folkemusik med Lirum Larum fra Roskilde, efterfulgt af Cirkus Bella Donna, hvor Karsten Klovn, den uartige hund Vuffi og den søde gris Josephine sammen med børnene lavede cirkus. Siden viste piger fra den tyrkiske forældreforening i Ringsted tyrkiske folkedanse i deres flotte nationaldragter. Det var en meget vellykket dag. I sin tale udtrykte Kirsten Möbius håbet om, at Bedsteforældrenes aktioner snart må blive overflødige, ”Men,” sluttede hun ”vi bliver ved så længe, der er brug for det”. Venlig hilsen
Erik Hansen
Referat fra Avnstrup den 28.02.10
Vi var 14 deltagere i det forholdsvis milde vejr. Azam kom med kage til os.
1. Vores 2 årsfest. Carsten Isaksen eller Helle fortæller kort om den aktuelle situation. Pressemeddelelse udsendt, men endnu ikke kommet i aviserne. Erik sender plakat til Janne, som kopierer i farver og sørger for, at de bliver hængt op. Cirkus og Heiner kommer kl. 12 for at sætte op. Vi andre kommer kl. 13 og laver kaffe og te. Brugsen i Jystrup donerer mandariner. Aase medbringer dem. Der er afbud fra Bent, Tove, Agnete, Knus Ruth og Karen M. Ingen må misforstå invitationen. Vore dygtige kagebagere må gerne medbringe en kage. Knud har giver 8 fl. vin til Hans, som tager dem med på søndag til de optrædende.
2. Arrangementet lørdag den 13.03 kl. 15 – 17 i Ahornhallen ved Sdr. Skolen, Ringsted sammen med de palæstinensiske kvinder og Integrationsnettet, som er en del af Dansk Flygtningehjælp. Se referat fra 14.02. Ruth, Bent, Tove, Aase og Pia overvejer datoen og giver mig besked. Mit nummer er 20488596
28. april?? Et arrangement, som en del af Legedage i Lejre kommune fra kl. 14 – 16. Erik vil orientere mere om dette senere.
Evt. Da vi fortsætter med samme integrationsminister, kan vi ikke håbe på, at hjemsendelserne bliver sat i bero. Der er lige udsendt 2, og det fortsætter tilsyneladende nu drypvis.
Mette
Referat
fra Avnstrup d. 21. februar.
Vi
var mindst 12 – på et tidspunkt 14 – der holdt ud i den iskolde
blæst. De to ”ekstra”, der dukkede op, var Inga Axelsen og
hendes mand. Pudsigt, for det var hendes skyld, vores gruppe blev
startet i sin tid. Men vi havde faktisk ikke mødt hende før.
Vi
var glade for at kunne byde velkommen til en ny deltager, Bent
Hansen, der ligesom Mette har meldt sig som kontaktperson for en
uledsaget flygtning under 18 år.
Mødet
blev indledt af Hasse Larsen, som har været hos os tidligere. Han
ville indbyde BfA Avnstrup til at deltage i eller finde deltagere til
familieferie for danske og nydanske familier på Bavnehøj
Efterskole d. 11. - 17. juli. Hasse talte varmt og inspirerende om
stedet og aktiviteterne, og Heiner meldte sig da også straks som
frivillig og blev opfordret til at deltage i et indledende møde
lørdag d. 13. marts kl. 10 på efterskolen. Det vil blive fulgt op
af et møde senere i Vartov. Der kan godt bruges endnu en frivillig,
og vi aftalte, at der foreløbig blev holdt 12 pladser til familier
fra Avnstrup, enten nogle, der stadig bor der, eller nogle, der har
haft tilknytning til centeret. Vi vil senere drøfte, hvilke familier
der kunne være relevante, og hvordan vi tager hul på
forhandlingerne med Røde Kors om det. Prisen er 900 kr. for børn,
1500 for voksne.
Jeg
læste den indbydelse til vores toårsdag højt, som Erik på eget
initiativ havde sendt til Karen Vad, og som Nina i dag ville
forelægge i Sandholm og vist nok Henni Gelfer i Kongelunden.
Vi
drøftede detaljer i programmet for d. 7. Der var enighed om, at det
var en god idé, hvis Kirsten og de andre musikanter fra Lirum Larum,
Roskilde, ville indlede med at spille musik. Dernæst kommer Cirkus
Bella Donna, og så spiller Kirsten og de andre op til kædedans.
Kirsten vil desuden holde velkomsttalen.
Vi
vil invitere Carsten Isaksen og bede ham sige nogle få ord om, hvad
der lige nu sker på flygtninge-asylområdet.
Afslutningsvis
gav jeg endnu engang en kort fremstilling af, hvad det er blevet til
med fremtidsgruppens papir og med brevet til Røde Kors i anledning
af den psykiatriske undersøgelse af de 21 irakiske børn. Det
første bliver bearbejdet af en tremandsgruppe og fremlagt om kort
tid i sin forhåbentlig endelige form. Det andet er blevet afsendt.
Hanne
Referat fra Avnstrup d. 14. februar 2010
Vi Bedster overværede fastelavnsfesten inde i
salen, og bagefter samledes vi i forhallen.
Mette
orienterede kort om Røde Kors mødet om at blive ”repræsentant” for et af de
uledsagede mindreårige børn og unge og opfordrede til at melde sig til det
næste møde torsdag den 18.02, hvis man har mod på opgaven. Der er pt. 330 børn
fordelt i 5 centre, og 90 % af dem er afghanere. Vi fik ligeledes oplyst, at
pt. får 70 % af de uledsagede børn asyl.
Onsdag
var Uwe og jeg til møde i Ringsted med Integrationsnet, en del af Dansk
Flygtningehjælp. Foreningen af palæstinensiske kvinder og Integrationsnettet
har lavet et projekt, hvor de gerne vil have os Bedster til at deltage i et
møde lørdag den 13.03 kl. 15 – 17 for at tale om holdninger og forventninger
til hinanden, fx om ægteskab, uddannelse, krav til børn og unge, ældreomsorg og
forhold mellem mænd og kvinder. Det vil vi få nærmere besked om senere, men
reserver eftermiddagen.
Heiner orienterede om Cirkus Belladonna, som kommer
den 7.03
Erik
fortalte at vi har et par sejlture på et vikingeskib med nogle børn at se frem
til her i foråret.
Hanne meddelte, at Svend Broberg efterlyser
deltagere i en gruppe, som skal forberede en ny
"anstændighedsdemonstration" i juni måned. På stormødet fik
Bent Ingerslev nemlig tilslutning til, at vi søgte at arrangere en sådan. Der
er foreløbig tre i gruppen. Der meldte
sig ikke nogen umiddelbart fra Avnstrup.
Mette
Referat fra Avnstrup d. 7. februar 2010
Hvor mange var vi? Det fik jeg ikke rigtig overblik over.
Det blev et forvirrende møde, præget af, at mange forskellige fra centeret kom
ud for at tale med os, og dagsordenen derfor gik lidt i skuddermudder.
Først kom Alex fra Hviderusland for at tage en
bevægende afsked. Dem af os, som var
med i Kattinge, var kommet til at holde af ham. Tænk bare på den solskinsdag,
han og Elena tilbragte bag symaskinen for at lave små gaver til hver eneste
bedsteforælder. Han skal sendes tilbage til Minsk i dag, mandag. Vi kunne ikke
gøre andet end at give ham lidt penge med, som måske kan bruges til en
togbillet til Rusland. Han tør nemlig ikke blive i Hviderusland, hvor han har
været fængslet og tortureret.
Der kom også en ung afghaner, der bliver sendt hjem på
tirsdag. Det var en ynk med ham også. Og trist slet ikke at kunne sige eller
gøre noget opmuntrende.
Senere kom bl.a. et par, der gerne ville kirkeligt vies, og
som bad os hjælpe med at finde en præst, der ville vie dem. Problemet er, at
manden er muslim, kvinden katolik. De havde hørt om en, der hed Leif, som
måske…. Jeg har sendt sagen videre til Leif Bork Hansen.
Der kom også nogen, som havde brug for en klapvogn. Måske er
der nogen, der kan skaffe sådan en?
Vi fik kort drøftet Fremtidsgruppens reviderede papir og var
enige om, at hvis tidsfristerne blev fjernet og der blev tilføjet, at vi ikke
går ind for asyl til alle, så var det glimrende.
Mette kunne meddele, at hun havde haft en samtale med
lederen af den palæstinensiske dansegruppe, som ville invitere til at møde
onsdag d. 10. kl. 9.30 Mellem Broerne. Mette og Uwe vil gå til mødet. Mette vil
desuden deltage i det næste af Røde Kors´ orienteringsmøder ang. de uledsagede
børn.
Hun kunne endvidere fortælle, at Janne Bahn havde indbudt hjælperne i lektiecaféen til at
deltage i og hjælpe til ved fastelavnsfesten
på Avnstrup næste søndag, altså d. 14. Da Mette spurgte, om invitationen
gjaldt alle bedsteforældrene, svarede Janne: ”Jeps, tænkte at I kom ind i
varmen og var med i stedet for at fryse.” Vi blev enige om at tage imod
invitationen og mødes altså på næste søndag indenfor. Festen starter kl. 13.
Erik meddelte, at de musikere, han havde truffet aftale med
til d. 7. marts, havde måttet melde afbud. Men Kirsten Möbius fra Lirum Larum bekræfter, at hun kommer og spiller
sammen med 3-4 andre spillemænd og –koner.
Hvad jeg ikke nåede at minde om, sætter jeg ind her:
Koncert d.
9.2. kl. 19 21, Sandholmlejren Sange fra Broen inviterer Bedsteforældre for Asyl og bekendte til
Nytårskoncert i Sandholm, hvor Nenia dirigerer Sandholmkoret og koret fra
Brorson, Aya, Rasmus Lyberth, Mizgin og måske flere er solister.
Hanne
Det fik jeg ikke rigtig overblik over.
Det blev et forvirrende møde, præget af, at mange forskellige fra centeret kom
ud for at tale med os, og dagsordenen derfor gik lidt i skuddermudder.
Først kom Alex fra Hviderusland for at tage en
bevægende afsked. Dem af os, som var
med i Kattinge, var kommet til at holde af ham. Tænk bare på den solskinsdag,
han og Elena tilbragte bag symaskinen for at lave små gaver til hver eneste
bedsteforælder. Han skal sendes tilbage til Minsk i dag, mandag. Vi kunne ikke
gøre andet end at give ham lidt penge med, som måske kan bruges til en
togbillet til Rusland. Han tør nemlig ikke blive i Hviderusland, hvor han har
været fængslet og tortureret.
Der kom også en ung afghaner, der bliver sendt hjem på
tirsdag. Det var en ynk med ham også. Og trist slet ikke at kunne sige eller
gøre noget opmuntrende.
Senere kom bl.a. et par, der gerne ville kirkeligt vies, og
som bad os hjælpe med at finde en præst, der ville vie dem. Problemet er, at
manden er muslim, kvinden katolik. De havde hørt om en, der hed Leif, som
måske…. Jeg har sendt sagen videre til Leif Bork Hansen.
Der kom også nogen, som havde brug for en klapvogn. Måske er
der nogen, der kan skaffe sådan en?
Vi fik kort drøftet Fremtidsgruppens reviderede papir og var
enige om, at hvis tidsfristerne blev fjernet og der blev tilføjet, at vi ikke
går ind for asyl til alle, så var det glimrende.
Mette kunne meddele, at hun havde haft en samtale med
lederen af den palæstinensiske dansegruppe, som ville invitere til at møde
onsdag d. 10. kl. 9.30 Mellem Broerne. Mette og Uwe vil gå til mødet. Mette vil
desuden deltage i det næste af Røde Kors´ orienteringsmøder ang. de uledsagede
børn.
Hun kunne endvidere fortælle, at Janne Bahn havde indbudt hjælperne i lektiecaféen til at
deltage i og hjælpe til ved fastelavnsfesten
på Avnstrup næste søndag, altså d. 14. Da Mette spurgte, om invitationen
gjaldt alle bedsteforældrene, svarede Janne: ”Jeps, tænkte at I kom ind i
varmen og var med i stedet for at fryse.” Vi blev enige om at tage imod
invitationen og mødes altså på næste søndag indenfor. Festen starter kl. 13.
Erik meddelte, at de musikere, han havde truffet aftale med
til d. 7. marts, havde måttet melde afbud. Men Kirsten Möbius fra Lirum Larum bekræfter, at hun kommer og spiller
sammen med 3-4 andre spillemænd og –koner.
Hvad jeg ikke nåede at minde om, sætter jeg ind her:
Koncert d.
9.2. kl. 19 21, Sandholmlejren Sange fra Broen inviterer Bedsteforældre for Asyl og bekendte til
Nytårskoncert i Sandholm, hvor Nenia dirigerer Sandholmkoret og koret fra
Brorson, Aya, Rasmus Lyberth, Mizgin og måske flere er solister.
Hanne
Referat fra Avnstrup d. 24. januar 2010
Dagen stod i dialogmødets tegn. Vi var lidt skuffede over, at kun halvdelen af dem, der havde sagt ja til invitationen, kom. Men nogle af dem havde nu en god grund. Til gengæld forløb selve mødet fint. Der var god kontakt mellem kulturambassadørerne og ”vores” unge. De fik jo også ekstra opmærksomhed, fordi der var så få.
Vi bedsteforældre overværede ikke ret meget af selve seancen. Da vi så, det gik godt, listede vi ud. For så at dukke op senere og servere te og kage.
For ikke at være for langt væk, hvis der var brug for os, blev vi i forhallen til vores eget søndagsmøde. Det var jo rart pga. kulden. Der fik vi en god snak i forlængelse af Eriks referat fra Stormødet. Det viste sig, at der var den samme uenighed i vores gruppe mht. Røde Kors´ rolle i forbindelse med den psykiatriske undersøgelse af de irakiske børn, som der var til Stormødet. Ikke alle syntes, man kunne bebrejde Røde Kors, at børnene ikke er blevet undersøgt og er kommet i behandling.
Knud følte sig forvirret over BfA, der ikke vil være en forening, men opfører sig som en forening, og alligevel ikke vil være det. Lidt som en slange uden hoved.
Vi afventer nu Fremtidsgruppens omarbejdede papir, som vi skal tage stilling til næste søndag. Med speciel opmærksomhed på, om der er noget, som kan ændre på vores hidtidige vilkår.
Vi vil på søndag også tage stilling til Svend Brobergs forslag ang. den interne kommunikation, som vi udskød, dels pga. tidsmangel – vi løb jo lidt til og fra - dels fordi Fremtidsgruppens endelige papir måske vil berøre noget af det, Svend Broberg tager op.
Der var enighed om tilslutning til Knud Vilbys udkast til brev til Statsministeren.
Hanne
Referat fra Avnstrup d. 17. januar
Vi var i søndags så heldige, at vi skulle mødes indenfor. Til dukketeater. Vi var i starten flere bedsteforældre end børn, men efterhånden kom der da en del, og det var en fin og poetisk lille forestilling med dukker, sang og fløjtespil.
Kager havde vi i massevis, og de forsvandt som dug for solen, da de unge mænd opdagede, at der var gode ting at hente i salen.
Næste søndag bliver vi splittet lidt op. Det var noget sludder, jeg skrev, at vi skulle være indenfor der også, for det er jo de unge, der skal være inde, vi skal vel det meste af tiden være ude. Men ved tretiden skal vi servere te og kaffe med kage for deltagerne i Dialogmødet. Drikkevarerne vil Uwe og jeg tilberede, for der er remedier til det i det lokale, vi får stillet til rådighed. Nina og Inge og Peter kommer med et par af deltagerne, så dem kan vi også mødes med, efter Ninas forslag måske til en sludder i hallen. Så hvis nogen af jer føler trang til at komme med lidt kage at servere for dem og andre, så er I velkomne.
Der kommer vist nok kun omkring 10 til Dialogmødet. Der har desværre været et par afbud her på det sidste.
Erik, Knud og Nanna kan referere fra Stormødet.
Hanne
Referat fra Avnstrup d. 10. januar 2010
Vi var igen 13 i det kolde vejr. Heldigvis stod vi i læ.
Vi startede med at tale om Røde Kors´ informationsmøder ang. uledsagede børn. Jeg videresender Anne Sanders invitation. Bente Rich kunne oplyse, at Karin Brostrøm, som har deltaget i et møde, har sagt, det var fortrinligt.
Dernæst rapporterede jeg fra Aktiongsgruppens møde d. 6. Dagsorden for Stormødet d. 20. vil snarest blive udsendt. Jeg opfordrede alle til at komme, især for at høre Bente Richs oplæg om den psykiatriske udredning af de irakiske børn. Artiklen i Ugeskrift for Læger er jo blevet offentliggjort i dag. Nanna, som har banet vejen for det interview med Rashid Gagari, Berlingske Tidende har bragt i dag, fortalte lidt om, hvor skidt familien har det i øjeblikket. Det var derfor ikke let at få Rashid til at medvirke. Godt, at det lykkedes.
Vi blev enige om at udskyde vores toårs dag til d. 7. marts, da alle forsøg på at få udefrakommende til at bidrage, var strandet.. Mette fortalte, at den palæstinensiske dansegruppe fra Ringsted, som havde lovet at komme, havde meldt afbud, fordi man har fået en ny imam, der ikke tillader pigerne at optræde, når der er fremmede mænd til stede. Gruppen vil derimod gerne deltage i et arrangement kun for kvinder.
Hans opfordres hermed til at tage kontakt med Lange Lars fra Køge og spørge, om han er til rådighed d. 7. marts
Næste søndag, d. 17., er der dukketeater. Mette sætter en plakat op med dansk og engelsk tekst. Hun vil bede Asam oversætte den til farsi. Hun vil endvidere spørge Røde Kors om at give sodavand, og der var to, som ville bage kager.
Jeg fortalte, at der bliver inviteret 20 unge til Dialogmødet d. 24. Tilmeldingsfrist er d. 19. januar. Jeg vedhæfter invitation og program.
De to næste søndage mødes vi altså indendørs.
Vi takker Mogens for at have ryddet rubrikken Næste møde under Avnstrup på BFAs hjemmeside.. Eriks præsentation af hans foredrag er sendt til Mogens med opfordring til at sætte den på hjemmesiden sammen med de øvrige foredragsholderes.
Hanne
Referat fra Avnstrup d. 3. januar 2010
Vi var vist 13, der stod sammen i vinterkulden.
Erik fortalte indledningsvis, at Katalyns julearrangement for kvinder i Sandholm havde været en kæmpe succes. Nina havde skaffet midler til det. Bodil havde dog også bidraget.
Den dukketeaterforestilling, Erik har formidlet, blev vi enige om forsøgsvis at henlægge til søndag d. 17. januar. Janne Bahn har siden givet grønt lys.
Vi brugte igen en del tid på at snakke om toårsdagen d. 7. februar. Bortset fra den palæstinensiske dansegruppe har vi ikke fået tilsagn fra nogen af dem, vi har bedt om at deltage, men Kirsten vil spørge sin kvindegruppe, som spiller folkemusik. Erik vil også kontakte nogle musikere, han kender. Jeg foreslog at spørge Sange fra Broen. Det har jeg i mellemtiden gjort. Desværre planlægger de en nytårskoncert i Sandholm d. 9. februar, hvor de forestiller sig, at beboerne fra Avnstrup vil blive inviteret og transporteret i busser, så derfor er vores chancer meget små. De vil dog drøfte vores forespørgsel på et bestyrelsesmøde onsdag d. 6.
Kirsten sagde ja til at holde en lille tale på engelsk. Vi vil – inspireret af, hvad vi oplevede i Kongelunden - prøve at få et par beboere til at oversætte til deres sprog.
Et par stykker af os (Knud, Hans og Hanne) vil undersøge mulighederne for at hyre en tryllekunstner.
Jeg spurgte på Aktionsgruppens vegne, om der var forslag til indholdet af stormødet d. 20. januar. Der kom ingen forslag, men Bente Rich oplyste, at hun havde sagt ja til at holde et oplæg.
Mette gjorde opmærksom på, at det virker uheldigt, at der på BfAs hjemmeside under rubrikken Næste møde for Avnstrups vedkommende ligger en masse gamle oplysninger, men intet, der reelt angår næste møde. Det sidste skyldes jo, at vi efter fælles overenskomst har valgt ikke at udsende dagsorden på forhånd. Jeg vil bede Mogens fjerne det, der står under rubrikken, og i stedet nøjes med at skrive: Vi mødes hver søndag kl. 14 – 15 foran Center Avnstrup, Avnstrupvej 1, 4330 Hvalsø.
Hanne
Referat fra Avnstrup d. 13. december 09
Et ultrakort referat: De 9 fremmødte brugte næsten al tiden på fordelingen af de 3.200 kr., vi har fået doneret af familierne Bak Hansen og Runge til julegaver til børnefamilierne. Vi valgte at give 8 familier 400 kr., nemlig dem, der havde været her længst.
Vi besluttede at ”holde fri” frem til søndag d. 3. januar, hvor vi mødes igen, samme tid, samme sted.
Jeg vil lige gøre opmærksom på det fantastiske arrangement Sange fra Broen - Gadefest i Rantzausgade på Nørrebro d.17. december, 2009. Som det fremgår af det udsendte fra Kontakt, efterlyses der hjælpere.
God jul og godt nytår
Hanne
Referat fra Avnstrup d. 6. december 09
Vi var 12. Jeg orienterede kort om, hvad der foregår omkring Politikens Irak Center.
Mette fortalte, at en Røde Kors medarbejder havde oplyst hende om, at beboere i fase 2 ville blive overflyttet til andre centre. Vi havde i onsdags på vej til lektiecafeen bemærket nogle opslag med overskriften Moving. En pige, som plejer at komme i lektiecafeen, meddelte da også, at hun skulle flytte til Jylland - vi fandt ud af, det drejede sig om Hanstholm – næste morgen. Hun havde altså ikke fået lejlighed til at sige farvel i skolen, for beskeden var kommet om eftermiddagen. Mette, som har været ansat ved Benløse Skole, hvor pigen og hendes bror gik, tilbød at aflevere deres bøger for dem. En barsk behandling.
Vi var bekymrede for Rezas og Sabahs familier, som er i fase 2, fordi deres børn er faldet godt til i deres skole. Heldigvis kom Reza netop forbi og fortalte, at han og Sabah havde fået at vide, de ikke skulle flyttes.
Dernæst diskuterede vi, hvad vi vil bruge de resterende penge fra Kattinge til. Vi vil anvende dem dels til transport og bespisning ved dialogmødet i januar med Kulturambassadørerne fra Grænseforeningen, dels til vores toårs dag d. 7. februar. Mette har fået tilsagn om at komme fra den palæstinensiske dansegruppe fra Ringsted, og jeg fortalte om min kontakt til Mizgin Özdemir, og vi blev enige om at betale, hvad hendes band koster. Hans vil kontakte en tryllekunstner.
Hvad vi i øvrigt havde planer om at drøfte, faldt til jorden, fordi nogle unge afghanske mænd kom og ville tale med os. En af dem talte engelsk. Vi var kede af ikke at kunne hjælpe dem og heller ikke at kunne forklare, hvorfor nogle fik asyl meget hurtigt, mens andre måtte vente meget længe på, at deres sag blev taget op. Et par af dem var blevet afvist.
Hanne
Referat fra Avnstrup d. 22. november 09
Vi var vist 13 i dag og havde den glæde at have Bente Rich iblandt os. Vi nåede ikke at få vendt Al Jazeera udsendelsen, som mange af os sikkert så i mandags. Ellers kunne vi godt have rost Bente for hendes sobre og engagerede optræden i udsendelsen.
Vi drøftede, om vi skulle forsøge med et arrangement på Avnstrup før jul. Mette har endnu ikke fået kontakt med sin tidligere elev, hip hop danseren, og den palæstinensiske dansegruppe er heller ikke klar endnu. Der foregår desuden en del på centeret op til jul, fx besøg i Tivoli. Så vi blev enige om at udsætte det og koncentrere os om planlægningen af vores 2 års dag, som vi nok vil afholde d. 7. februar. Vi er enige om at bede Nina om igen at komme med det røde hjerte.
Apropos røde hjerter så har Heiner lavet et nyt banner – med to røde hjerter. Det vil blive indviet, når vi på søndag tager til Kongelunden. Foreløbig har 10 givet udtryk for, at de vil komme. Deriblandt Heiner, som efterlyser en kørelejlighed. Hvis nogen kan tage Heiner med – muligvis kun på hjemvejen – må de gerne maile det til ham på heiner@valsoelillegaard.dk.
Erik vil lave et julekort med Didis lille datter- Kattinges mest fotograferede barn - og Heiner konvolutter til med Bedsteforældrenes logo. De vil kunne købes til en meget billig pris hos Erik (selve julekortet skal koste 1 krone, hvad konvolutten kommer til at koste, ved jeg ikke). Erik vil gerne have bestillinger senest søndag d. 29.november. Han vil desuden sørge for, at kortet kan sendes som mail.
Erik oplyste desuden, at han ikke længere har brug for en barnevogn.
Vi fik besøg af vores iranske værtinde fra for nylig. Erik vil undersøge muligheden for, at hun kan komme i praktik på Det kongelige Teaters systue, og Mette bedes spørge Janne, om der er chance for, at hun kan få lov til det.
I øvrigt drøftede vi forskelligt ang. irakernes situation lige nu.
Bente anbefalede os at læse Tamas Gellerts bog ”De apatiska. Om makt, myter och manipulation”, der handler om flygtningebørn, som blev sendt ud af Sverige bl.a som et resultat af manipulation fra pressens side. Forfatteren blev interviewet i Politiken d. 18. november.
Hanne
Referat fra Avnstrup den 15.11.09
I det milde novembervejr mødtes 16 Bedster foran centret.
Der er lagt et referat fra Høringen på Christiansborg ud på Bedsteforældre for Asyls hjemmeside. Skrevet af Nina.
Der blev også henvist til Arne Hansens Hjemmeside www.arnehansen.net , hvor der findes mange relevante oplysninger.
Journalisten, der var med i Kattingeværk, får snart sin udsendelse sendt. Nina vil give os besked.
Film på 15 minutter med optagelser fra Brorsons Kirke er lagt på nettet.
Da mange bestemmelser og begreber er en juridisk viden, vi ikke har, kan bogen ”Afvist” anbefales, da den indeholder mange konkrete oplysninger.
Vi forsøgte at udveksle vores ringe viden, da oplysningen om konfiskeringen af Kirkeasyls penge gav anledning til flere spørgsmål.
Kirkeasyls penge var delt i to kasser, og det er kun den ene, som er beslaglagt efter to gange i byretten. Hvad med resten?
Hvad er forskellen på Kirkeasyls indsamling og Politikens?
Rammer det også de penge, der sendes til de afviste, der er udsendt til Irak?
Arrangement før jul. Hverken Nanna eller jeg har fået endeligt svar fra vores kontakter, men vi forsøger stadig.
Vores 2. års fødselsdag vil vi holde som sidste år med musik og dans. Vores første møde var den 20.01.08, så det må være en dato tæt derpå. Der var stor begejstret opbakning til, at vi Bedster legede nogle gamle danske børnelege med børnene.
Elsebeth vil undersøge antallet af børn på Benløse. Mine oplysninger fra den 16.09.09 giver 10 på Benløse, 3 på Allindelille, 4 på Hvalsø og 1 på Tjørnegårsdsskolen. 5 af de udeboende elever går på Hvalsø skole. De tal har nok ikke ændret sig meget.
Børneteaterforestilling i Vigersted Forsamlingshus den 19.11 kl. 19. Vi er velkomne. Jeg køber efter aftale drikkevarer og frugt på regning til Knuds konto.
Søndag den 29.11 er aflyst her, da vi er inviteret til Kongelunden.
Aase citerede Piet Heins ”Sameksistens eller ingen eksistens”, og Erik efterlyste en barnevogn.
Mødet afsluttedes med ”Barndommens land”.
Mette
Referat af mødet 8.11.09 foran Avnstrup
Et meget lille fremmøde denne søndag, kun 6 bedsteforældre. Jeg håber at du/I har tid til at komme næste gang, da flere af den ”faste stab” har meldt afbud.
Vi blev kontakter af en iransk mand, der har været her i 11 år. Uwe undersøger, om han kan hjælpe ham. Ligeledes kontaktede en syrisk kurder os, men han er kun lige kommet og har endnu ikke været til samtale med myndighederne.
Vedr. start af en kvindegruppe. Azam fortalte, at der hver mandag fra kl. 18 – 20 er arrangementer for ca. 25 kvinder. Maya og Stine fra Røde Kors står for det, så det er nok ikke aktuelt for os at gå i gang en sådan gruppe, men vi kan måske selv deltage i mandagsmøderne. Azam ville i hvert fald gerne have hjælp til en strikkeopskrift.
Kort referat fra Høringen på Christiansborg. Vi udtrykker beklagelse over, at den gode høring ikke har været omtalt i pressen. Erik beklagede det udsendte referat, fordi det manglede overskrift og afsender, og at indholdet mere var et partsindlæg end et referat.
Kommende arrangementer:
29.11 er aflyst i Avnstrup, da vi er inviteret til Kongelunden. Foreløbig ved vi, at Hanne, Uwe, Erik, Hans, Aase og Mette tager derind i 2 biler.
De palæstinensiske børn og kvinder kan komme efter jul, fx i forbindelse med vores 2 års arrangement.
Vi har taget kontakt til en tyrkisk folkedansegruppe fra Ringsted og en hip-hop gruppe fra Roskilde, om de vil komme og optræde på Avnstrup. Nærmere besked senere.
Desuden er der i morgen fakkeltog i København fra kl. 17 på Nytorv og kl. 18 på Rådhuspladsen under overskriften ”Aldrig mere en krystalnat” arrangeret af bl.a. Et anstændigt Danmark. Se annonce i Politiken fredag den 6.11
Mette
Referat fra mødet foran Avnstrup 1.11.09
Vi var 11 bedsteforældre, der var kommet gennem den meget smukke efterårsskov til Avnstrup.
Hanne orienterede om sin samtale med Grænseforeningen og deres kulturambassadører. Stiler mod et arrangement sidst i januar.
5.11 kl. 12 tager Hanne, Uwe og MH til høringen på Christiansborg.
19.11.kl. 19. er der børneteater i Vigersted for børn og forældre fra Avnstrup. Vi er også velkomne.
29.11 aflyser vi her i Avnstrup og tager til Kongelunden. Vi vil forsøge at lave fællestransport.
Erik, Hannah, Ruth, Heiner, Krista, MH og I andre må konsultere jeres kalender inden næste gang.
Vi vil forsøge at planlægge et musikarrangement inden jul. Jeg kontakter Hibah fra den palæstinensiske dansetrup, og Nanna, der i anledning af, at hun nu er blevet bedste, havde bagt lækker kage, vil kontakte de to spillemænd, vi før har mødt.
Heiner orienterede om Kirkeasyls beslaglagte penge. Se også referat fra Sandholm, hvor I også kan blive orienteret om Hanne Geists forskellige gøremål.
Erik foreslog at få fremstillet julekort med fotografi af Madu. Vi vil kunne afgive bestilling inden den 1.december. Heiner blev opfordret til at fremstille kuverter med vores logo på.
Mødet endte lidt uofficielt med snak om strikkeopskrifter og tekniske spørgsmål om skype og tv-modtagelse, men vi sluttede af med at synge Barndommens Land.
Mette
P.S. Jeg modtager gerne brugte frimærker.
Referat fra Avnstrup d. 26. oktober 09
Vi var mange – 15 var mødt op i det milde efterårsvejr. Men vi var jo også inviteret indenfor hos den iranske pige Jeirans familie. Derfor blev selve mødet lidt kortere end ellers.
Jeg startede med at referere fra Aktionsgruppens møde i mandags. De økonomiske problemer omkring indtægter fra foredrag vil blive drøftet i foredragsgruppen, som bliver bedt om at komme med et udspil.
Oplysningen om, at vi vil få tildelt en rådighedssum på 2000 kr. fra hovedkassen, blev modtaget med tilfredshed. Knud har til den ende oprettet en slags foreningskonto " BfA Avnstrup" i Nordea Torvet 14, Køge. Reg.: 1436 konto nr. . 6883 743 480.
Jeg havde en ny løbesedel med til alle. Erik har senere fået udleveret en større portion til sine foredrag. Men flere ønskede at få en bunke til uddeling forskellige steder. Det medbringer jeg på søndag. Vi må senere drøfte, om vi skal foretage os noget samlet med det store oplag.
Dernæst orienterede jeg kort om høringen og om Kongelundens 2. årsdag søndag d. 29. november kl. 14. Vi blev enige om at deltage samlet. Der vil så ikke være noget foran Avnstrup den dag.
BfA har modtaget en invitation fra nogle norske stortingsmedlemmer fra de to regeringspartier Senterpartiet og Sosialistisk Venstrparti (SV). Delegationen vil bruge tre dage på at få mere at vide om dansk asyl- og integrationspolitik. Foruden at mødes med en række officielle repræsentanter har de ønsket at møde en NGO, der arbejder med det samme område. Vi er glade for, at de har valgt netop BfA. Mødet vil finde sted tirsdag, og der vil deltage 4 -5 fra BfA, herunder en fra hvert af de tre centre.
Henvendelsen til Gunvor Vestergaard ang. Grænseforeningens kulturambassadørprojekt blev meget positivt modtaget. Hun mener godt, vores idé om at arrangere et dialogmøde med unge fra flygtningefamilier kan realiseres, selv om vi ikke tilhører projektets egentlige målgruppe. Der er dog endnu ikke kommet svar fra projektets leder Nina Hammerich.
Da vi var nået så langt, kom vores værter ud for at hente os. Jeg kunne selv ikke deltage i selskabet, men har fra Mette hørt, at værten især var optaget af, at hans kone bliver dårlig af den påtvungne ledighed. Hun er uddannet syerske eller måske skrædder, har tidligere holdt kurser for andre kvinder, da familien boede i Brovst, men har ikke fået støtte til det samme i Avnstrup. Måske kan vi hjælpe der.
Hendes situation rejser spørgsmålet om, hvorvidt vi burde lave en kvindegruppe, som de har i Sandholm og Kongelunden. Vi har i Avnstrup flere kvinder, der sikkert gerne ville medvirke. Men har vi selv overskud til det? Det må vi tage op næste søndag.
Hanne
Referat fra Avnstrup d. 18. oktober 09
Aase indledte med at fortælle om udviklingen af det kulturmødeprojekt fra Grænseforeningen, som vi tidligere har talt om. Det har nu fået over 1 mio. kr. i støtte og ”Integrationsministeren er begejstret”, som der står i bladet Gænsen nr. 5 oktober 2009.
Vi drøftede, om det var noget, vi burde interessere os for og blev enige om, at jeg skulle tage kontakt med min tidligere kollega Gunvor Vestergaard, som var leder af det første projektet Målgruppen var den gang danske gymnasier, men det det nye kulturmødeambassadørprojekt har fokus på en ældre målgruppe, de 20 – 25-årige, og der er ansat en ny projektleder Nina Hammerich.
Jeg har henvendt mig til dem begge og vil aflægge rapport på søndag.
Erik genoptog diskussionen om det problem, han er løbet ind i, efter at han har besluttet at anmode om at få de 1500 kr. tilbage, som han havde doneret til BfA efter at have holdt foredraget ”På flugt for livet,” fordi han ønsker at bruge beløbet til advokathonorar for en flygtningefamilie. Der blev udvekslet de samme synspunkter som sidst: Flere mente ikke, BfA skulle betale advokathonorarer, og opfordrede derfor til, at Erik selv beholder fremtidige erkendtligheder for foredrag – der er foreløbig bestilt tre - da det jo så er op til ham, hvad han vil bruge pengene til. Selv om han derved evt. må betale skat af midlerne. I øvrigt blev spørgsmålet drøftet på mandagens møde i Aktionsgruppen, der netop havde de to punkter på dagsordenen: Er vores manglende struktur god nok? – noget, Erik ved sidste møde havde rejst tvivl om – og økonomi. Der vil blive udsendt referat herfra.
Vi talte igen også om behovet for at have en mindre rådighedssum, som Avnstrupgruppen kunne disponere over med Knud som kassemester. I Aktionsgruppen besluttede man i går at tildele de tre BfA-grupper 2000 hver af den fælles pulje.
Dernæst drøftede vi høringen d. 5.11. Jeg fortalte, at partiet Venstres repræsentant havde meldt afbud, men. at der var flere forslag på banen til at afbøde konsekvenserne af dette afbud. Spørgsmålet ville blive taget op på søndagens møde ved Sandholm, og udvalget vil snarest træffe beslutning om, hvad der vil blive gjort. Høringen bliver under ingen omstændigheder aflyst. Alle billetter er udsolgt.
Endnu en gang fik vi besøg af den unge iranske pige Jeiran. Denne gang havde hun sin far og to brødre med. De ville invitere os på te og kage næste søndag. Vi var 12 mennesker, der sagde ja tak. Faren sagde med datteren som tolk, at han var stolt, når han om søndagen kiggede ud af vinduet og så os stå der i al slags vejr, selv om vi er gamle. Derfor ville han gerne sige os tak.
Hanne
Referat fra Avnstrup d. 11. oktober 2009
Vi var 14, der for første gang i år frøs bravt i det kolde efterårsvejr.
Først orienterede jeg om høringen d. 5. november. Vi syntes, det var et flot program, men var lidt bekymrede for, om der mon blev plads til alle de bedsteforældre, der måtte ønske at deltage. De 100 billetter, der kan købes, er jo ikke øremærkede til os.
Dernæst snakkede vi om den kvinde, Mirvete Krasniqi, som Anne Marie Helger har stillet garanti for. Efter sigende skulle den indsamling, Leif Bork Hansen havde startet, have indbragt 40.000. Der er vel så tale om, at Anne Marie Helger har lagt det resterende beløb til.
Sagen er også interessant for os, fordi det er det første eksempel, vi kender til, på at et humanitært ophold bliver bragt til ophør. Samtidig er det igen et tilfælde, hvor man har været parat til at skille et ægtepar ad, som har været gift i adskillige år. Antagelig fordi ægteskabet er indgået i Danmark.
Heiner havde medbragt en kuffert med dukketeaterdukker. Hans forslag er, at vi selv laver en forestilling. Dermed var der taget hul på den fortsatte diskussion om, hvad vi skal bruge de ca. 11.000 kr., vi har tilbage af Robinsohnfondens midler til. Vi var enige om ikke at opgive den oprindelige plan om cirkusforestilling med efterfølgende fællesspisning. Mette gjorde rede for, hvordan hun havde fået mere forståelse for, at Røde Kors aflyste den planlagte aftale med de to lærere fra Vigersted. Børnene har faktisk rigtig mange aktiviteter i hvert fald frem til efterårsferien. Vi vil derfor forsøge at få Røde Kors til selv at foreslå et tidspunkt, hvor vi kan bede de to lærere om at komme. Deres betingelse er, at der skal deltage 10 - 20 børn i forberedelsen af en sådan forestilling.
Erik efterlyste klarere retningslinjer for, hvad BfA´s midler kan bruges til. Han har kontaktet Karen Vad for at få oplysning om, hvem man skal henvende sig til, hvis man har et ønske om at få penge til et eller andet. I det aktuelle tilfælde var der tale om hjælp til advokatbistand, noget flere af de tilstedeværende ikke mente BfA kunne give sig af med. Derimod var der enighed om, at man kunne bede Knud administrere evt. midler, som Avnstrupgruppen selv havde til rådighed. I øjeblikket er der dog næppe tale om mere end småpenge.
Hanne
Referat af BfA-mødet ved Avnstrup d. 04.10.09.
6 seje Bedsteforældre for asyl, "5 hysteriske kællinger og en mand" jf. Christopher Arzrouni, var mødt frem og trodsede blæst og regn.
Orientering om at "Foreningen af Udlændingeretsadvoketer (FAU) oplyser familier om, at hvis de har børn over 18 år, som er kommet i klemme i systemet, skal de kontakte deres egen advokat, da der i august 2009 er kommet en ny højesteretsdom.
Orientering i "Folkeskolen" om, at Anders Bondo, formand for Danmarks Lærerforening udtaler: " ...den måde at behandle børn på ikke er i overensstemmelse med de værdier, vi bygger vores samfund og vores skole på." Vi lægger mærke til enhver opbakning.
Beklagelse over, at cirkusforestillingen er blevet aflyst/udsat, og jeg blev bedt om at spørge Janne, om Røde Kors overhovedet er interesseret i sådanne arrangementermen. Hvis de er, foreslår vi, at der i november bliver et eller flere arrangementer for børn og unge. En dukketeaterforestilling for de små. Hvem har kontakt til den dame, vi havde sidste år? Og en musik- og danseeftermiddag for de unge med arabiske/iranske/afghanske spillemænd og Lirum Larum sammen med et kaffe,te og kagebord.
Agnete havde bagt en lækker kage med fyld af æbler fra Hans og Aase. Vi sluttede lidt tidligt pga. blæsten og regnen, der styrtede ned
Mette
Referat af BfA-mødet ved Avnstrup d. 27.9.09
Det blev meddelt at Baha og datteren Tava (de var med i Kattinge Værk) har fået ophold og flytter til Rønde.
Knud kunne fremvise en artikel fra RoskildeRoeren om en samtale mellem ham selv og besætningen på en fireåres inrigger ved Kattinge Værks bådebro om vores sommerlejr og Bedsteforældre for Asyl i almindelighed.
Vi snakkede lidt om slagord, uden rigtigt at kunne begejstre os for dem der var blevet foreslået i Sandholm eller slagord i det hele taget.
Vi snakkede desuden om Kirkeasyls initiativ til at danne en afdeling i Roskilde. Men ingen havde deltaget eller hørt eller læst noget og kunne bidrage med noget væsentligt nyt.
Det vægtigste punkt var nok vores snak om et festligt arrangement i forbindelse med en cirkusforestilling som Avnstrup-børnene skulle give efter at have øvet sig som cirkusartister m.m. i ugerne 43 og 44. Vi har tidligere snakket om det. Det er Mette, der har aftalt cirkusforløbet med to lærere fra Vigersted skole.
Vi snakkede os frem til ret konkrete ideer om tidspunkt, kageborde, drikkevarer etc. De skal dog ikke refereres her, for cirkus, kaffebord og festligt lag er udskudt på ubestemt tid. En pædagog fra Avnstrup børneklub har ringet til de to lærere og udskudt cirkusarrangementet i uge 43 og 44, som Avnstrup og lærerne var blevet enige om i juni, på ubestemt tid. Det kunne ikke længere passes ind i alle de andre aktiviteter for Avnstrup-børnene.
Ærgerligt.
Afslutningsvis snakkede vi kort om vinterens komme, de kolde vinde på pladsen og om vi måske skulle trappe lidt ned og fx kun mødes hver anden uge. Det blev dog bredt afvist med at styrken netop var at vi stod der hver søndag. Folk på Avnstrup havde vænnet sig til det og vænnet sig til at komme ned og hilse. Vi skulle hellere mere organiseret komme på skift eller finde andre lignende løsninger. Det vi hellere skulle tage stilling til (blev der også sagt) var, hvornår vi skulle slutte. Når alle irakere enten var blevet sendt hjem eller havde fået ophold? Eller hvornår?
Uwe
Referat af mødet d. 20.09.09
9 bedsteforældre var mødt frem i det dejlige solskinsvejr.
Vi startede med at udveksle nogle succeshistorier for at muntre hinanden op.
Erik fortalte om S, der har født en lille søn på 2,6 kg. Den første, der så det nye barn var S’s mor, der var kommet på turistbesøg fra en tyskisk flygtningelejr, og som S ikke havde set i 10 år.
Erik fortalte ligeledes om sit foredrag i Odd Fellow logen i Roskilde. Der havde været stor lydhørhed, og Erik modtog 1500 kr. i donation til BfA. Checken vil blive videresendt til BfA’s konto. Hanne Geist har også en kasse med Avnstrupgruppens midler.
Agnete efterlyste en lejebolig i Køge/Herfølge-området til den udeboende asylfamilie, som hun og Knud har kontakt til. Den familie, som har været min dårlige samvittighed. Hvor er jeg glad for at vide, at de har fået en god kontaktfamilie.
Aase læste op af Margrethe Aukens erindringsbog ”På cykel gennem 6 årtier” side 163, hvor hun i USA mødte udtrykket: ”IKKE ULYDIGHED -VI ADLYDER BARE BEDRE LOVE”.
Erik fortalte, at han havde været med til første møde i Kirkeasyl’s nye Roskildeafdeling. Der havde været ca. 30 deltagere, både unge og ældre, og de havde lydt meget entusiastiske. Hvis andre fra vores gruppe har deltaget, må de næste gang fortælle mere om dette initiativ.
Pia havde været med til Kvinder i Sort på Kultorvet i fredags og havde mødt megen positiv opmærksomhed.
Derefter løs snak om avisskriverierne om den irakiske minister afvisning af at modtage tvangsudsendte asylansøgere og om det manglende papir til aftalen mellem Irak og Danmark.
Næste gang er det måske, at vi skal til kaffe/te hos den iranske kvinde
Mette
Åbent hus på Avnstrup sept.2009.
Der er fyldt op for øjeblikket. Ca.400 deraf 30 familier og ca.135 børn.
Rundvisning til alle bygninger. Der skal indrettes værelser til uledsagede børn ca.18 ?
Børnehave og fritidsklub med PCer og TV. I øvrigt udstyret som enhver anden dansk institution.
Der tales dansk i børnehaven. De daglige rutiner gør det let for børnene at forstå. 123 så spiser vi, 1-10, så siger vi tak for mad etc. Der var også åbent for skolebørnene om søndagen, men der var ingen den dag?
Første bygning havde de fælles toilet og bad, men i den store bygning mangler de nu kun een etage før der er toilet til alle værelser. Familier har to værelser, enlige må dele og er 4 på et værelse.
I køkkenerne har alle eget køleskab og desuden lille skab. Alle får udleveret egne gryder og tallerkner ved ankomsten og de får tilbudt tøj.
Vi så ikke hvordan værelserne var indrettet, men så fællesrummene. Systue, værksted, klubrum for voksne med billard . Vi så ikke biblioteket og rummet hvor der er lektiecafe, men vi så rummet med det brugte tøj.
Alle må selv gøre rent også de fælles områder.
De kommer i jobcentret ved ankomsten og bliver spurgt, hvilke kompetencer de har og så får de 10 timers ”praktik” om ugen.
Der er lejligheder til familier, der har særlig brug for det i de mindre bygninger, men også almindelige lejemål til nogle som ikke har noget med Avnstrup at gøre.
Der er læge og 5 sygeplejersker og mulighed for tandlæge efter behov, men asylansøgerne skal have hjælp til at udfylde de papirer, der er nødvendige.
Der er gymnastik for kvinder en gang om ugen i ”lægehuset”.
Vi så kun få beboere, enkelte lavede mad i de store køkkener. Det er Ramadan nu, så nok derfor der ikke var flere. De var gået væk fra en kantine, hvor der blev udleveret mad.
Jeg var positiv overrasket over de gode muligheder for beskæftigelse og de nyindrettede fællesrum og store køkkener, men hvor mange er i stand til at bruge dem? Hvordan opleves det af de, der bor der i lang tid?
Jeg blev interviewet til det interne Røde Kors blad bagefter om mit indtryk af centret og rundvisningen etc., men også hvorfor jeg var med i Bedsteforældre for asyl. Jeg svarede, at det bl.a.var fordi jeg havde hørt en psykiater fortælle om børn, der var ligeså skadede som rumænske børnehjemsbørn efter at være flyttet fra det ene center til det andet gennem mange år og fordi der ikke blev giver humanitært ophold til de irakerne, der havde været her i mange år. Så slap jeg for flere spørgsmål.
Jeg spurgte om Røde kors medarbejdernes baggrund. Den ene der viste os rundt var lærer, den anden pædagog plus de havde fået en del kurser.
Åse lod sig ikke sådan imponere – hun spurgte om der tit blev hentet flygtninge om natten – tidligt om morgenen. Det fik hun som forventet ikke noget direkte svar på, andet end at de jo fik det at vide på forhånd. Rundvisningen varede en time og vi kunne stille spørgsmål til lederen bagefter, Han var der også ved kaffen, men jeg blev lidt overrumplet af intervieweren, så jeg nåede ikke så vidt.
Karen Mikél
Referat Aunstrup d. 13.09.09.
11 bedster, deraf et nyt par fra Store Heddinge, som fik en kort præsentation af hidtidige aktiviteter og vores uformelle mødeform, som kan lade sig gøre pgr. af vores overskuelige antal.
Hanne Geist kunne fortælle den gode nyhed, at irakerfamilien i anneks i Svogerslev har fået deres sag genoptaget, og far er løsladt fra Ellebæk fængslet.
Erik har haft kontakt med en journalist, som tidligere har skrevet om en sag fra Aunstrup, og som han nu vil følge op på i Roskilde Dagblad.
Nanna ref. fra Fredsfestival på Karensminde, hvor bl. a. Knud Vilby deltog i panel. Han beskrev udvikl. af bistandshjælp i de sidste 12 år, set i forhold til militærudgifter, hvor bistandshjælpen stadig er på 15 miliarder, mens militærudg. er steget med 50%
Til godt 22 milliarder. Klimaet ganske forsømt. Det kan kun bidrage til en forværring af vilkår globalt og give øgede flygtningestrømme.
Mødet var præget af, at vi fik besøg af både børn og voksne, der gerne ville i kontakt, for at snakke, for at få hjælp, eller for at invitere på the en anden søndag ( en iransk kristen mor med 2 børn, den ældste tolkede for hende og os)
Og de bedster, der er i lektiekafeen tirsdag eftermiddage, fik forklaringen på en del frafald, idet nogle af drengene nu går til sport på det tidspunkt.
Referenten var ikke fuldt til stede hele tiden, så hvis I savner, noget må I selv tilføje det.
.
Venlig hilsen Nanna Brendstrup.
NB Vi fik ikke talt om, at der nu er en lokalafd. af Kirkeasyl i Roskilde. Der har været afholdt 2 møder på Gimle.
Høring om for og imod asyl d 23.09.09. Med implicerede parter. Nærmere inf senere.
Plan: støttekoncert.
I mandags tidligt var der uddeling af flyers på Roskilde st.
Bedsteforældre for Asyl er nævnt som samarbejdspartner bl. Andre.
Mette efterlyser flere badges, Heiner, også til træet. Og banner, så vi bliver mere synlige.
Afbud næste søndag: Ruth, Stig Elliot, Nanna
Referat fra Avnstrup d. 6. september 2009
Vi var mange, sikkert fordi der var Åbent hus på Avnstrup. Der var en kommen og en gåen, fordi der jo foregik en hel del på én gang, og ikke alle ville eller kunne være der helt fra kl. 12 – 15.
En del af os mødtes kl. 12, fordi der skulle passere 800 maratonløbere. Vi stod foran Avnstrup med Aases fine, lille skilt med påskriften Bedsteforældre for Asyl. Til vores forbløffelse var der en fin respons fra mange af løberne. Vi fik muntre tilråb såsom ”godt gået, piger”, ”god sag, bedsteforældre”, ”tak til bedsteforældrene”. Mange klappede eller vinkede eller vendte tommelfingrene opad. Alt sammen ret imponerende i betragtning af, at de på det tidspunkt havde løbet 20 km.
Til vores sædvanlige tid mødtes en del af os og drøftede problemerne omkring det at huse en afvist asylansøger, der er gået under jorden. Både i al almindelighed og ud fra Charlotte Strandgaards og Kirkeasyls skrivelser. Vores holdning er, at det må overlades til den enkelte, og at det afgørende er at holde det hemmeligt, hvis man begiver sig ud i det. Mere af hensyn til flygtningens sikkerhed end til vores egen, for der var nogle, der mente, at det nok ville have en vis effekt, hvis en af bedsteforældrene blev fængslet. Det var der nu langt fra enighed om. I hvert fald er det ikke en aktionsform, vi ønsker at afprøve.
Men vi var enige om at være glade for Orla Havs udmelding og håber, der kommer flere af den slags. Vi drøftede også Per Ramsdals situation og beklagede, at han havde valgt at føre sag mod BT i stedet for mod Integrations- og Justitsministeren.
Erik har skrevet et læserbrev om Erik Eriksen, der under besættelsen valgte at skjule en flygtet tysker. Det læste han højt.
Hilsen Hanne
Referat fra Avnstrup d. 30. august 2009
I dag var vi 9, ikke så mange til at tage stilling til spørgsmålet om månedens ”Æresbedsteforældre”. Jeg gjorde rede for, hvad jeg har kunnet læse mig til i Referat fra Sandholmlejren – d. 23.08.09. og i Ingeborg Gimbels skriftlige forslag og for hendes telefonbesked. Desværre var jeg ikke til stede under den sidste del af stormødet d. 27., hvor forslaget - så vidt jeg har forstået - blev drøftet.
Vi må jo opfatte det sådan, at det er en beslutning truffet af et stort flertal af bedsteforældre ved Sandholm, og det, vi skulle tage stilling til, var udelukkende, om vi var indforstået med det af Ingeborg Gimbel skitserede forslag om procedure.
Alligevel startede vi med at drøfte, om det overhovedet var en idé, vi syntes om. Det var vi nogle stykker, der ikke gjorde, men flere syntes godt om det. Mette kom med det udmærkede argument, at det kunne være med til at ændre billedet af bedsteforældrene som repræsentanter for en yderliggående gruppe, Enhedslistens stormtropper, autonome el.l.
Vi var enige om, at vi mente, udvælgelsen hver måned ville tage uforholdsmæssig lang tid. Der blev nemlig rejst tvivl om effekten af en pressemeddelelse i forbindelse med den månedlige udnævnelse.
Vores forslag blev derfor et kompromis: Da alle var enige om, at nn i høj grad havde fortjent en udmærkelse, foreslår vi, at vi – i hvert fald vores gruppe – nøjes med at stille forslag om kandidater, når der er tale om noget helt exceptionelt, altså ikke så ofte som hver måned. Lige for tiden dukker mange mulige kandidater op i ens hoved, men debatten vil næppe fortsætte i det omfang, som vi oplever nu.
Dernæst drøftede vi irakernes situation lige nu: Først nye oplysninger om Asylbureaus fortsatte arbejde med beløbsordningen. Der er i øjeblikket planer for at få ”frikøbt” 6 – 7 af de indsatte i Ellebækfængslet. Vi talte om, hvor mange der i øjeblikket er blevet løsladt og om, hvor mange irakere der stadig befandt sig uden for fængslet i centrene eller i anneks.
Erik foreslog, at vi snart igen lavede et arrangement for børnene i Avnstrup. Der er i øjeblikket ca. 80 børn. Drageflyvning kom igen på tale, evt. i umiddelbar nærhed af centeret. Det førte til en kort drøftelse af, hvem BfA´s egentlige målgruppe er; et spørgsmål, vi uden tvivl vil vende tilbage til.
Uwe gav et kort resumé af de vigtigste resultater fra stormødets målgruppedebat. Referat herfra er på vej.
Hilsen Hanne
PS Husk Åbent hus i Avnstrup næste søndag kl. 11 - 16.
Referat fra Avnstrup d. 23. august 2009
12 var vi, deriblandt en ny deltager, som vi bød velkommen.
Vi drøftede først Kirkeasyls forskellige tiltag, både planerne om aktioner ved lufthavnen og Asylbureau, som man håber kan skaffe arbejde til en løn af 31.250 månedligt til visse af de afviste asylansøgere. Også hensigten med fortsat at holde kvinder og børn fra Brorsons Kirke samlet på et ukendt sted blev diskuteret. Jeg gjorde opmærksom på mødet mandag d. 24. kl. 19 i Støberiet, Blågårds Plads 3.
Dernæst talte vi om de to underskriftindsamlinger, Kirkeasyls og Amnesty´s. Især den sidste går strygende. Flere havde skrevet under ved den store koncert. Men ikke alle var opmærksomme på, at der var tale om to.
Endvidere talte vi om Ceveas meningsmåling, og den sædvanlige drøftelse af artikler m.m. i pressen tog lang tid, fordi der har været så mange fremragende indlæg af forskellig art.
Jeg orienterede om det sidste møde i Aktionsgruppen og om stormødet d. 27. Tid, sted og dagsorden er nu udsendt via Kontakt. Vi fortsatte en diskussion, som blev startet på det sidste møde i Aktionsgruppen, hvor en havde fremsat ønsket om, at BfA bliver mere aktivistisk og mere aggressiv.
Mette, Uwe og jeg har siden modtaget nedenstående invitation, og Mette har foreslået, vi deltager, men samtidig mødes som sædvanlig kl. 14.
Hilsen Hanne
Dansk Røde Kors, center Avnstrup inviterer herved til åbent hus søndag, den 6. september 2009, kl. 11:00-16:00
Kom og vær med til hyggeligt samvær med centrets beboere og medarbejdere!
Der vil være mulighed for at:
- få en guidet tur gennem centret
- få informationer om centret og hverdagen hos os
- få information omkring frivillig arbejdet
- deltage i aktiviteter med børnene
- opleve levende musik
Referat fra Avnstrup d. 16.august 09
Vi blev– da den stedfortrædende ordstyrer (undertegnede) omsider og med mange undskyldninger kom med godt 20 minutters forsinkelse - 16. Vejret var ellers fint.
Vi diskuterede et forslag fra Sandholm om at husstandsomdele en pjece og de finansielle problemer der er forbundet med det.
Vi vil foreslå, at indholdet i en sådan pjece er Carsten Jensens tale fra demonstrationen d. 13. og (dele af ?) Svend Aukens tale fra demonstrationen d. 18.6., med en kort indledning om situationen og talernes placering før og efter rydningen af kirken.
Vi diskuterede også, om en husstandsomdeling var det optimale. Eller om det var mere hensigtsmæssigt med en sådan pjece at henvende sig til alle Lions Club, Rotary, menighedsråd, højskoler etc., som så for egne penge kunne formidle budskabet videre.
Dette kunne måske også mindske de finansielle problemer, en sådan pjece ville give. Under alle omstændigheder fandt man, at BfA-grupperne ikke af egen kraft finansielt kan løfte en sådan opgave. Vi talte om at søge fonde og evt. at lave indsamlinger. Her ville flere af os så kunne fungere som indsamlere.
Erik foreslog en Don Camillo-pris til Brorsonskirkens præst, som havde været så udmærket, både under irakernes ophold i kirken og under og efter rydningen af kirken.
I denne forbindelse blev det foreslået at bede fx Roald Als illustrere indkaldelsen til prisuddelingen og at invitere kendte folk og politikere til uddelingen.
Der blev desuden informeret om
- et stormøde for BfA d. 27. august kl. 10 – 13 (Hvad nu? Hvad vil vi? Hvad gør vi?),
- demonstration på Kultorvet tirsdag d. 18., kl. 16 – 17, hvor man vil tage nye midler i brug (fx tilkendegivelse af mening gennem megafon – taletid 1 minut),
- at ordstyreren på næste Avnstrup-samling (23.8.) igen bliver Hanne, og at mødet således vil blive afviklet normalt igen.
- Vær også opmærksom på støttekoncerten på Rådhuspladsen tirsdag d. 18. fra kl. 17 – 22.
Med de bedste hilsner
Uwe
Referat fra Avnstrup d. 9. august 09
Vi var 18 – en god start efter ferien - og vejret var sådan, at vi måtte forlade vores sædvanlige plads for at stille os i skyggen.
Evaluering af Kattinge stod på dagsordenen. Men den blev kortfattet, for alle var enige om, at det gik over al forventning. Vi kunne lade tre af Anne-Marie Golls flotte billedhæfter gå rundt. De skulle afleveres til tre familier. Det ene blev det under selve mødet, for Elena kom med sine to døtre og Alex og en meget fin kage til os som tak. De var helt begejstrede for hæftet.
Et forslag om at bruge de resterende ca. 10.000 kr. til en fest i forbindelse med efterårets cirkusarrangement vandt tilslutning. Deltagerne fra Sandholm kunne så blive inviteret ned til Avnstrup for at overvære forestillingen, og vi kunne tilberede og spise et festmåltid sammen. Det var jo nogle af dem fra Sandholm suveræne til.
I øvrigt drøftede vi sommerens udvikling og avisskriverierne i den forbindelse. To fra vores gruppe har fået optaget læserbreve, nemlig Lisbeth og Stig, flere er afsendt, men det vides endnu ikke, om de bliver bragt i de pågældende aviser. Eriks fine artikel om Kattinge fra Dagbladet er blevet rundsendt. Også den fortsatte skriveaktivitet blev drøftet.
Jeg havde en pose med T-shirts med fra Kirkeasyl, som har bedt os forsøge at afsætte dem til 120 kr. stykket. Det må betragtes som en støtte til Kirkeasyl. Hvis nogen ønsker at købe en næste søndag, vil Uwe tage lageret med igen.
Hilsen Hanne
Referat fra Aunstrup. Søndag d. 28.06.09. Bedsteforældre for asyl.
Vi var en flok på ca.12, som bare måtte udveksle diverse artikler fra de senere dage, og kommentarer til disse, samt alm. udveksling af synspunkter.
Hanne, som sædvanlig en god tovholder, måtte sige, at det var noget af en succes for "Bedsteforældre" at få sådan nogle bandbuller fra Søren Krarup og Claes Kastholm, efterfulgt af god leder i Poliken.
Og hele polemikken om, at det var ulovligt at hjælpe, fik også ord med på vejen, at folk der hjalp de udviste,var kriminelle, har været kommenteret i pressen med protester fra mange sider.
Åse kom med et udklip fra en dimissonstale af en rektor på Greve Gym, som var en god opbakning til asylansøgerne, ligesom det var kendt, at også andre havde i afskedtaler brudt med deres princip om at være apolitiske (forstander for efterskole i Silkeborg, hvor en irakisk pige fra Jelling går)
3 udviste irakere i Sandholm er gået i sultestrejke, Bl. a. torturoffer og diabetiker.
Nina har nedskrevet gode råd og ideer til nye kontaktpersoner, delt ud til et møde for disse 22.06. hvor mange nye var mødt op.
I forbindelse med referatet er også mange konkrete tips nedskrevet.God ide, at sende til alle.
Der er lavet kontaktliste over kontaktpersoner, så nye har mulighed for at kontakte mere erfarne.
På aktionsmøde var der megen diskussion om, hvorvidt vi skulle arbejde generelt, eller mere specifikt pt. Der er ferietid og mandsopdækning af kirken ville nok ikke være realistisk.
Kompromisset blev, at vi , for at være vidner, ville tilbyde demonstration foran Brorsonskirken tirsdage 15-16, og kontakte kirkeasyl om dette. De har koordinerende møde først i næste uge.
Robinsonfondens penge til sommerture klippekort og lommepenge, til de afviste, der har været i Dk længst, blev overrakt til kontaktpersoner til familierne.
Det har været et stor regnestykke for Nina og Hanne.
Også planlægningen og samarbejdet med RødeKors omkring deltagelse i de forsk. tilbud, har været noget af en udfordring, som Hanne og Nina har taget op, og tak for det!!
Avnstrup bedsterne holder ferie til 9 august.
Men der foregår meget i Kbh. Hold jer evt. orienteret på www.kirkeasyl.dk.
Og www.Modkraft.dk har et specifikt link med en stor samling af artikler og dokumenter: Ja til asyl-Nej til udvisning af irakerne
God ferie Nanna Brendstrup
Referat fra Avnstrup d. 21. juli 2009
Vi var hele 19 mennesker. Det var dejligt. Vi kunne byde velkommen til flere nye deltagere. Det gjorde vi ved i en runde at præsentere os selv.
Demonstrationen d. 18. blev diskuteret. Der var stor tilfredshed med de forskellige talere, hvoraf flere er blevet trykt i forskellige aviser. Men der blev givet udtryk for tilsvarende stor skuffelse over den ringe dækning i TV. Hannah har dog siden sendt et link til indslaget fra TV Lorry, som vist var det eneste, der kom. http://www.tv2regionerne.dk/?id=489459&r=5.
Så vidt jeg kan se, er det ikke blevet sendt ud via Kontakt og kan heller ikke ses på BfA´s hjemmeside.
Stig - en af de nye- gjorde opmærksom på, at bogen Afvist nu er blevet anmeldt i Information. I øvrigt meget positivt, i modsætning til i Weekendavisen, hvor omtalen var mere kritisk.
Vi var fire kvinder fra Avnstrup, der deltog i Kvinder i Sort´s demonstration på FN´s internationale flygtningedag d. 20. juni. Det blev der berettet om.
Jeg forespurgte på Bent Ingerslevs vegne, om der var nogen, der ønskede at deltage i en bod på Roskilde Festival søndag d. 5. juli, hvor der er gratis adgang. Parkering i Darup er mulig på en gård ejet af en bedsteforælder. Nærmere om det senere fra Bent Ingerslev.
Der meldte sig følgende: Lisbeth Bech, Nanna, Ruth, Heiner og Knud. Flere interesserede kan melde sig på søndag eller pr. mail.
Erik fortalte om den lykkelige afslutning på Jan og Solmaz´ historie. Dagbladet og Midtsjællands Folketidende har bragt artikler om sagen undervejs og nu igen i anledning af, at Jan har fået asyl.
Næste gang, d. 28. juni, er sidste gang, før vi som sidste år holder sommerferie.
Hilsen Hanne
Referat fra Avnstrup d. 14. juni 2009
Vi var 12 personer, som fik samlet 750 kr. ind til lydmand ved demonstrationen d. 18. Hvis nogle af de ikke tilstedeværende ønsker at bidrage med en sum, kan de sende mig en mail.
Jeg gjorde rede for en meget uheldig situation, Uwe og jeg ved et rent tilfælde er kommet under vejr med. Det viser sig, at der er truffet aftale med Skolerne i Boserup om et ophold for børnene fra de tre asylcentre fra d. 8. – d. 15. juli, altså inden for den samme periode, hvor vi har booket Kattinge Værk. Det fortalte en pædagog, som så vores invitation til Kattinge, mens vi snakkede med en af dem, vi har indbudt. Jeg henvendte mig derfor til den lokale afdelingsleder for området børn og unge, Anne-Mette Bjerregaard Pedersen, som til min forbløffelse ikke kendte noget til Kattinge-projektet.
Over for Ditte Bartholdy – som er leder for børne- og ungeområdet på alle tre centre – har jeg nu udtrykt min store forundring, over at det har kunnet ske. For vi - en gruppe fra BfA - har jo netop kort efter påske holdt et møde med souschefen for centrene, Karen Inger Thorsen, med henblik på at koordinere sommerens aktiviteter. Karen Inger Thorsen ville udarbejde et skema, så man vidste, hvem der deltog i hvad hvornår. Men det er åbenbart ikke blevet til noget.
Vi har desuden haft drøftelser med Ditte Bartholdy, souschef ved Avnstrup Helle Jørgensen og Janne Bahn om rekrutteringen til Kattinge Værk. .Men vi må altså konstatere, at de relevante informationer ikke er blevet givet videre mellem de forskellige afdelinger inden for Røde Kors
Jeg har nu foreslået at forsøge at flytte opholdet i Boserup. Det vil Ditte Bartholdy så bede Anne-Mette Bjerregaard Pedersen undersøge, og jeg skulle få svar i morgen.
Kattinge Værk er dog – på trods af tilbuddet fra Boserup - blevet et tilløbsstykke. Vi har i øjeblikket flere tilmeldinger, end vi har plads til. Får vi ingen afbud, må vi altså prioritere, og vi har valgt at gøre længden af familiens ophold til udvælgelseskriteriet.
Knud har påtaget sig at være kassemester for alt andet end madindkøb, som Nina er ansvarlig for, også mht. økonomi.
Ruth skal være slikmutter, Heiner køber materialer til papmachédyr, Uwe og jeg køber bolde. Kvitteringer gives til Knud eller – hvis der er tale om madvarer – til Nina.
Heiner stiller sig igen til rådighed med en workshop på Valsølillegården næste søndag eftermiddag. Vi vil få lejlighed til at færdiggøre vores kunstneriske produkter (skildpadde, sommerfugl, gris). Nye deltagere er velkomne.
Gerd Gottlieb har indbudt til deltagelse i Kvinder i Sorts demonstration på den internationale Flygtningedag d. 20. juni. Jeg vedhæfter hendes invitation, som Salim gerne vil oversætte til arabisk.
Referat v. Hanne Geist
Referat fra Avnstrup d. 7. juni 2009
Vi var 13 – 14 stykker og kunne byde en ny deltager velkommen, som selv tidligere har boet på Avnstrup, men siden har fået dansk statsborgerskab, nemlig Salim Ghadban. Han bor nu i Hvalsø og vil gerne hjælpe, hvis vi har brug for en til at oversætte til og fra arabisk.
Invitationen til demonstrationen d. 18. blev drøftet. Vi var enige om at lade være med at samle penge ind til annonce, da vi var overbevist om, at Politiken måtte være indforstået med teksten og dermed ville dække udgifterne. Nanna gjorde opmærksom på, at irakerne i Brorsons Kirke har brug for penge igen, og opfordrede til at bidrage der.
I øvrigt drejede snakken sig mest om Kattinge.
Erik fortalte om de aftaler, han har indgået med Trine Lindhardt og Lirum Larum.
Jeg meddelte, at jeg havde kontaktet Cirkus Aroma og fået den aftale, at Astrid derfra ville komme til Kattinge søndag eftermiddag, hvis gruppen var indforstået med det. Forslaget blev accepteret, og aftalen er nu indgået. Prisen bliver 5000 kr. for tre timer.
Det blev aftalt, at Mette skulle kontakte Janne Bahn ang. transport fra Avnstrup til Kattinge. Da Mette er rejst til Afrika, har jeg overtaget forhandlingerne. Janne lejer minibusser, der også kan rumme sengetøj m.m.
Der var flere, som ikke havde reageret på opfordringen til at komme på den telefonliste, som skal bruges til hasteindkaldelser. Men det kan nås endnu. Jeg sender ind for Agnethe og Knud, Heiner, Krista, Lisbeth, Jens, Karen, Hans og Aase. Andre kan jo gøre det selv, hvis de ønsker at komme på. telefonliste@bedsteforaeldreforasyl.dk.
Hilsen Hanne
PS Da ikke alle er på ” kontakt”, vedhæfter jeg invitationen til demonstrationen d. 18. og minder deltagere, der tidligere har været med om, at de bedes bruge Obama-metoden og sende videre til så mange som muligt.
PSPS Fra ”kontakt” er lige indløbet flyers, som alle kan printe ud og distribuere.
Referat fra Avnstrup d. 24. maj 2009
Vi var en meget lille skare. Der var Himmelfartsferie, men vi havde valgt ikke at aflyse pga. den alvorlige situation omkring hjemsendelsesaftalen for irakerne. Kattinge Værk-dagene er i høj grad påvirket af irakernes situation, da vi jo nok må se bort fra deltagelse fra deres side. Vi har dog foreløbig – efter Ninas råd – valgt at udskyde afgørelsen af, om vi vil forsøge at gennemføre med andre deltagere, selv om vi så må fravige princippet om, at der skal være tale om børnefamilier, der har opholdt sig i landet i mindst to år.
Derfor holder vi fast i mødet ved Kattinge Værk og hos Erik Hansen fredag d. 29. Foruden kredsen fra Avnstrup kommer også Inge og Peder Mortensen fra Sandholm.
Desværre må cirkusforestillingen d. 7. juni udsættes. Da de to cirkusinstruktører efter aftale mødte op på centeret i Avnstrup, var der kun et par børn til stede. Dermed faldt planen om forberedelserne til jorden, og man er nu blevet enige om at udsætte arrangementet til efteråret, nærmere betegnet uge 43 og 44.
Vi siger tak til dem, der havde meldt sig til at bage kager.
Da næste søndag er pinsesøndag, aflyser vi den ugentlige demonstration og mødes igen på vanlig vis søndag d. 7. juni.
Der vil komme referat fra Stormødet i mandags. Vi var tre deltagere fra Avnstrup.
Hilsen Hanne
Referat fra Avnstrup d. 17. maj 2009
Vi var lidt flere end sædvanligt, sikkert grundet de nedslående nyheder om hjemsendelsesaftalen for de afviste irakere.
Planlægningen omkring, hvem vi ville indbyde til Kattinge Værk, lod vi ligge. Det ville forekomme malplaceret at henvende sig i hvert fald til irakerne lige nu. Vi har ellers nu en liste for Avnstrups vedkommende.
Efter lange overvejelser kom vi frem til, at vores forslag til, hvad BfA kan gøre i denne situation, er: enkeltpersoner eller smågrupper ”adopterer” irakiske enkeltpersoner eller familier, der enten befinder sig i kirken eller udenfor. En opfordring, der også skulle gælde andre end BfA. Uden for kirken opstiller BfA en bod med informationsmateriale; boden bemandes efter en vagtplan.
Nu er der jo allerede sket det, at irakerne er flyttet fra Vor Frue Kirke til Brorsons Kirke på Nørrebro. Den ligger lidt afsides, for enden af Rantzausgade, som er spærret af i sit videre forløb ud mod Jagtvej. Det er derfor ikke længere så oplagt en idé, som det ville have været ved Domkirken.
Et andet forslag var: At møde fuldtalligt op til gudstjeneste om søndagen. Sådan at kirken ikke kan rumme os alle. Vi kunne evt. henlægge vores søndagsdemonstrationer til området foran Brorsons Kirke.
Hilsen Hanne
PS Jeg regner med, I hører mere fra mig inden næste søndag. Men meld gerne tilbage, om I synes, vi skal henlægge næste møde til kirken – indenfor og udenfor.
Her følger lidt pluk fra budskaber, måske ikke alle har set.
Der inviteres (fra KirkeAsyl, kirkeasylpresse@gmail.com,
www.kirkeasyl.dk) til Introduktionsmøde for interesserede
mandag kl. 19. Alle er velkomne. Men ring til 61 85 35 11
for stedet er endnu ikke fastlagt. (Jeg (Hanne) har ringet og fået oplyst, at mødet finder sted i Støberiet, Blågårds Plads, lige ved Biblioteket, på 2. sal).
Demonstrationen på onsdag er kl. 14 foran Integrationsministeriet.
Den er målrettet omkring hjemsendelsesaftale. (se nedenfor).
BfA har givet tilsagn til, at de må sige offentligt, at vi støtter dem.
Til almindelig oplysning kan nævnes at,
Læger for Sameksistens efterlyser hos kolleger blodtryks - og
blodsukkerapparater og meget andet.
Venlig hilsen Karen Vad
Tid: onsdag d. 20.maj kl. 14:00 Sted: Holbergsgade 6, 1057 København K
Medbring larmende fløjter grydelåg og skeer, støj i alle farver og former
Under demonstrationen vil der være tale af:
Rikke Nielsen; Kone til en af de tvangsudviste irakere.
Flemming Christian Nielsen; Forfatter og journalist
Amer; Iraker på tålt ophold
Arrangør: Asylret
Referat fra Avnstrup d. 3. maj 2009
Mette fremviste Ninas indbydelse til ”Sommerferie for familier – den 12. – 16 juli. For beboere fra Avnstrup og Sandholm sammen med Bedsteforældre For Asyl på Kattinge Værk – ved Roskilde fjord”. Den vil vi dele ud, når vi taler med dem, vi vil indbyde. Helle Jørgensen har været på ferie i denne uge, men har i går lovet at komme med forslag onsdag morgen, sådan at vi kan begynde at snakke med en større kreds. Vi har dog allerede 16 tilmeldinger.
Desuden har Ditte Bartholdy, som er leder for børn og børnefamilier i de tre centre, lovet at komme med forslag fra Sandholm midt i måneden.
Heiner indbød som lovet til workshop på Valsølillegården søndag d. 7. juni efter den sædvanlige demonstration ved Avnstrup. Vi kan lære at fremstille papmachéfigurer – en god beskæftigelse på Kattinge Værk, især i regnvejr.
Man bedes medbringe skævbider og tang. Vil man spørge om noget, er Heiners tlf.nr. 61711164.
Aase havde medbragt Gerd Gottliebs skarpe indlæg i Dagbladet om den familie, der for nylig blev udvist til Italien. Hun skildrer her den uhørte brutalitet, det foregik med. ”Så skete det igen. Endnu en tvangsudsendelse af en asylfamilie på den mest uhyrlige måde.”
Desuden læste Aase en artikel fra Kristeligt Dagblad op, hvor skribenten ironiserer over forskelle og især ligheder mellem forsøget på at hindre mennesker med fremmede religioner i at få indfødsret i 1500-tallet og nu.
Jeg kunne fortælle, at præsentationen af Bedsteforældre for Asyl nu er oversat til kurdisk, arabisk, farsi og russisk. En oversættelse til dari er på vej.
Mette har oplyst om en flersproget portal om det danske samfund: www.finfo.dk Her gives information til etniske minoriteter om rettigheder, pligter og muligheder.
Næste søndag aflyser vi pga. bedeferie.
Hilsen Hanne
Referat fra Avnstrup d. 26. april 2009
13 var vi i det dejlige, varme vejr.
Vi startede med at drøfte, om vi syntes, Bedsteforældre for Asyl skulle deltage i den demonstration, Said Parvin fra Asylret vil arrangere d. 20. maj, årsdagen for tvangsudvisningerne. Det gik vi ind for.
Der var ingen, der så sig i stand til at påtage sig en sen ”vagt” i Fælledparken d. 1. maj.
Dernæst refererede Uwe fra forskningsseminaret: Asylbørn i Danmark.
Mette fremviste og fortalte om interviewet med Eva Smith i Politiken Søndag. I lyset af de omtalte forskningsresultater kunne vi hurtigt blive enige om, at det ikke er nok at få børnene ud fra asylcentrene. Forældrenes tilværelse må også normaliseres på anden vis, især mht. muligheden for at få arbejde, hvis det for alvor skal gavne børnene.
Fredagens arrangement Naboskab på biblioteket i Hvalsø blev omtalt kort og integrationsministerens tale kommenteret. Selv Dagbladet har tilsyneladende fundet den aldeles intetsigende. I øvrigt syntes de tilstedeværende deltagere, at det havde været en vellykket dag.
Heiner kan desværre ikke deltage i Kattingeværk, da han er på ferie i den uge. Men han tilbød at invitere interesserede til en lille workshop, hvor han vil lære os at fremstille figurer af papmaché. Der var i øvrigt flere gode forslag til, hvad man kunne lave med børnene af den art i Kattinge.
Aase fortalte om de sommerkurser, der bliver lavet for teenagere på en række efterskoler i sommer. Uwe er ved at undersøge mulighederne for at få fripladser til et par deltagere.
Hilsen Hanne
Referat fra Avnstrup d. 19. april 09
Vi var 11, der stod og glædede os over det gode vejr.
Erik berettede fra mødet den 5. april ved Sandholm. Han havde fået tilsagn om medvirken ved Kattingeværk fra en kvinde, der var erfaren mht. lejrskoler. Desværre var det ikke lykkedes at få hans mailadresse med på det flg. møde, og referatet fra søndagens møde – altså i går – tyder på, det stadig er blevet glemt. Så vi må væbne os med tålmod. Mest påtrængende problem er jo at finde frem til deltagerne fra de tre centre.
Til gengæld vil de, der har givet tilsagn om at medvirke, mødes hos Mette Holst mandag d. 27. kl. 10 for at tage hul på planlægningen. Forudsat naturligvis, at de kan. Der er stadig i blandt dem enkelte arbejdsramte.
Mettes adresse er: Hellehuse 23, 4174 Jystrup. Tlf. 57528596 eller 20488596.
Ring lige og giv besked, hvis I kommer.
Foreløbig har flg. sagt, de vil deltage i et eller andet omfang i ugen ved Kattingværk: Erik, Ruth, Mette, Nanna, Karen, Jens, Agnete og Knud, Uwe og Hanne (de to sidste dog kun om dagen).
Desuden vil vi minde om kulturdagen i Hvalsø på fredag d. 24. fra kl. 15 – 20. Omtalt i referatet fra d. 29. marts. Integrationsministeren indleder kl. 15.
Hilsen Hanne
Referat af søndag den 5.04.09
Efter en uge hvor sagen med den afghanske kvinde og Bedsteforældre for Asyls reaktioner på den journalist Morten Jeppesens besynderlige artikel og leder i Dagbladet Roskilde havde fyldt godt i medierne mødtes 12 Bedsteforældre foran Avnstrup.
Aase havde udklip med fra aviserne og delte ud. Ruth havde mailet direkte til Morten Jeppesen, men havde ikke fået svar fra ham. De tilstedeværende udtrykte stor ros for de fine læserbreve fra Hanne og Hans og Aase, som Dagbladet Ringsted havde trykt fradag den 3.04.
Tit tænker man ”Hvad kan det nytte”, når man står og fryser om tæerne, men den opmærksomhed sagen har fået, giver fornyede kræfter.
Advokathjælp til asylansøgere, der har været registreret i et andet land, eller som har fået afslag og ønsker sagen genoptaget, mangler mulighed for at få en beskikket advokat, skriver Politiken 4.04.09.
”Ingeniøren” kontaktede os under mødet og bad om hjælp til en irakisk mand. Jens gik med ham.
Ny medlemmer på mail-listen får referater fra både Sandholm og Kongelunden, men hvis du kun ønsker som os ”gamle” at få fra Avnstrup, send en mail til Mogens Busse, mbusse@osterstrand.dk
Tilslutning til at vi fra Avnstrup står for planlægningen af indholdet i uge 29 på Kattingeværk. Vi mødes hos mig mandag den 27.04. kl. 10 på Hellehuse 23, 4174 Jystrup. Alle der har mulighed for at være med en eller flere dage i uge 29 bedes give besked, så vi kan planlægge ud fra, hvor mange vi er.
Jeg har kontaktet formanden for den nye Irakisk Kulturforening i Ringsted for at høre, om de ville komme en søndag med et underholdende indslag. De giver besked efter senere.
God påske til alle. Påskesøndag er der ikke møde, men vi mødes igen den 19.04.
Mette Holst
Referat fra Avnstrup, onsdag d. 1. april
Det her er et lille ekstra referat fra en begivenhed, som 10 bedsteforældre tog del i. Vi undlod at ringe til dem, der stadig har arbejde, og dem, som bor langt væk. Alligevel kom fx Nanna og Heine med banner.
Årsagen var, at Uwe og jeg sent på eftermiddagen, kl. 17.30 ca., fik vished for, hvad mine ”elever” på mit lille danskhold havde sagt: At den afghanske kvinde, der havde syet læberne sammen, skulle udvises onsdag morgen kl. 6, med mindre der kom kontraordre. Det nægtede jeg først at tro, for børnene var jo blevet fjernet, og hun selv var ganske vist blevet tvunget til at drikke, men hun spiste stadig ikke.. Jo, hun havde fået lidt yoghurt, fordi hun fik penicillin. Hun har fået brystbetændelse, fordi barnet, hun ammer, er blevet taget fra hende. I forgårs kunne hun ikke selv tage vare på sit barn, i dag er hun blevet sendt til Grækenland til en uvis skæbne. Manden er stadig forsvundet.
Der var adskillige forsøg på at få udvisningen stoppet, men politiet havde sagt, at skete det ikke inden kl. 20, ville udvisningen blive effektueret. Sent i går aftes blev Hans og jeg så enige om, at vi i hvert fald kunne møde op. Jeg havde fået at vide af de afghanske kvinder på danskholdet, at hun egentlig ville være kommet ud til os forrige søndag for at bede om hjælp, men hun var faldet i søvn. Sammenhold lige det med Dagbladets modbydelige artikler. Det glædede mig derfor midt i det hele, at hun vinkede til os, da hun fik øje på os.
Måske har I set Erik i TV2. Med en kort og præcis udtalelse fra vores side.
Noget helt andet: Jeg har opdaget, at Mogens Busse, som jeg sendte en redegørelse for forløbet i den kedelige sag med Dagbladet, kun havde sendt til maillisten for de andre centre. Han har selvfølgelig regnet med, jeg selv sørgede for jer. Det gør jeg så nu.
Hilsen Hanne
Referat fra Avnstrup d. 29. marts
14 mennesker.
Nanna orienterede fra Aktionsgruppens møde i tirsdags, hvor meddelelsen kom om de 200.000, BfA har modtaget fra Robinsohnfonden. Der var stor glæde over det. Der vil blive udnævnt en regnskabschef.
Det var endvidere blevet drøftet, hvordan man kunne fastholde et politisk pres. Forskellige forslag blev vendt, fx om aktioner landet rundt i anledning af kommunalvalget, i Karlebo på grundlovsdag og dialogmøde mellem politikere og bedsteforældre. Thøger Seidenfaden vil blive kontaktet med henblik på at låne Politikens Hus.
Der efterlystes også folk til at stå i bod i Fælledparken 1. maj.
Mette fortalte om Hvalsø Lokalarkivs projekt: Naboskab. En kulturdag fredag d. 24. april fra kl. 15 – 20. Integrationsministeren vil deltage i en del af arrangementet. Der vil være oplæsning af afrikanske fortællinger og digte på arabisk og dansk, udstilling, optræden af ”vores” palæstinensiske folkedansergruppe, Rachid vil spille, og der vil være smagsprøver fra forskellig landes køkken.
Måske kunne vi afprøve klippekortideen og invitere nogle beboere med og følges med dem derhen.
Vi talte igen kort om Kattinge og blev enige om, at ideer til program skal være på dagsordenen næste gang. Foreløbige forslag er foruden klatrevæg og kanosejlads: skattejagt, rundbold, sanglege (måske med musikere udefra).
Hilsen Hanne
Referat fra Avnstrup d. 22 marts 2009
Vi var 10, der fortsatte, hvor vi slap sidst: Nemlig med forslag til, hvilke udflugtsmål vi kunne tænke os at indbyde beboere på centret til at deltage i.
Aase, som ikke var til stede, havde foreslået Kongskilde Friluftgård, Faxe Kalkbrud med fossiljagt og Geomuseum Faxe, Junglestien ved Ledreborg (hvortil Erik jo har gode forbindelser, så man måske kunne spare entreen).
Aase og Hans kontakter endvidere Produktionsskolen i Allindelille og Naturplejecenteret i Vrangeskov.
Andre forslag var Forsøgscenteret i Lejre, Tadre Mølle og Orangeriet på Gisselfeld.
Erik havde nye, lavere priser for vikingeskibssejladsen.
Hilsen Hanne
Referat fra Avnstrup d. 15. marts 2009
Vi var vist 13 personer, hvoraf flere sprudlede med ideer til, hvad vi kunne gøre for de midler, vi muligvis får fra Robinsohnfonden.
Kirsten foreslog en arbejdslejr fra Mellemfolkeligt Samvirke. Jeg lovede at spørge Helle Jørgensen, om asylansøgerne kunne være væk fra centeret i tre uger. Hendes svar var, at det er sådan, at beboerne jo har meldepligt, nogle en gang om ugen, andre flere eller færre gange, foruden at de jo skal hente lommepenge. Men hvis det kunne foregå i nærheden, så det var muligt at melde sig og også få udbetalt lommepengene, skulle der ikke være noget i vejen for at være væk i tre uger.
Aase foreslog at henvende sig til Produktionsskolen i Allindelille og til Gerlev Legepark, som har opbygget en ”historisk” legeplads for børn og voksne, og som også tilbyder ud af huset-arrangementer.
Erik fortalte om sine undersøgelser af mulighederne for at arrangere en fire timers tur med vikingeskibe. Han foreslog endvidere, at vi henvender os til sejlklubber i området for at spørge, om der er nogen, der ville tage en eller flere fra centeret med ud at sejle.
Planlægningen af opholdet på Kattinge Værk udskød vi til efter d. 24., hvor vi formodes at få besked om, hvorvidt der er midler til det. Men vi var glade for, at Nina har meldt sig som deltager endda med stor ekspertise på området indkøb og planlægning af madlavning til store grupper.
Desuden berettede jeg om et møde, Mette, Uwe og jeg havde med fire af de seks familier, der har boet på Avnstrup mere end to år. To af familierne ville meget gerne på et familiekursus på en højskole, en af dem var meget interesseret i Kattinge Værk og ville gerne være med til at finde frem til andre deltagere.
Hanne Geist
Referat m.m. fra Avnstrup d. 8. marts 2009
Aase foreslog, vi gentog succesen med et dansearrangement – det var jo det, de kurdiske unge mænd bad om. Gerne med levende musik. Vi vil undersøge muligheden for at engagere den afghanske musiker fra Roskilde, vi tidligere har talt om. Men Aase mente også, vi skulle undersøge, om der var nogen på centeret, der kendte til sanglege for børn. Vi kunne i så fald lære børnene vores.
Kattinge Værk er nu ved at være en realitet for os. Erik har bestilt stedet i uge 29. Af bedsteforældre meldte der sig foreløbig Erik, Ruth, Mette, Nanna, Uwe og Hanne (de to sidste dog kun om dagen). Senere har Karen meldt sig til onsdag, torsdag og fredag. Der er altså stadig brug for flere. Gerne til at være der en mindre del af tiden.
Helle Jørgensen har hjulpet os (Mette, Uwe og Hanne) med at arrangere et møde i aften med de 6 familier, som har været mere end to år i Avnstrup eller andre centre. Dem vil vi tilbyde at deltage eller komme på højskole en uge. Næste uge holder vi (Nanna, Mette, Uwe og Hanne) møde med de mange enlige eller par uden børn, som også kan komme på tale.
Erik har undersøgt muligheden for at komme ud at sejle med vikingeskibe. Det kunne være en idé til de aktiviteter, der er søgt om midler til, hvor enkelte bedsteforældre foretager sig noget i sommerferien med beboere fra centrene. Det kan Erik berette om på søndag.
Hilsen Hanne
Referat fra Avnstrup d. 1. marts 2009
Var det ikke bare en fantastisk dag? Masser af mennesker, både bedsteforældre og beboere. Flere end vi havde turdet håbe. Der måtte hentes stole fra hallen, der var ikke nok i salen. Det havde Carsten Isaksen aldrig været ude for.
Alle programpunkter blev gennemført om end i en lidt anden rækkefølge. Men der kom også et par ekstra til: Tahas tale, hvor han takkede bedsteforældrene og de kurdiske unge mænd, der dansede for og – måske til deres overraskelse – med os.
Det eneste mindre vellykkede var vores uprofessionelle omgang med råberen. Det må vi se at få lært. Det gik lidt ud over Gerd Gottliebs tale. Det gjorde jo også den grimme krokodille, der pludselig møvede sig frem. Gerd Gottlieb tog det i stiv arm, men det betød, at vi ikke fik slutningen med af talen, og det var ærgerligt nok det, der drejede sig om fremtiden. Jeg har bedt Gerd sende os det afsnit – derfor kommer referatet først nu. Hun var ikke meget for det , men lovede at tænke over det. Åbenbart har hun hidtil ikke syntes, det var klar til offentliggørelse. Der er jo også forskel på, hvad man skriver i et talepapir, og hvad man har lyst at se på tryk andre steder. Hvis Gerd beslutter sig om, sender jeg dog straks hendes ideer.
Med til referatet hører også at nævne, at oprydningen gik som en leg. Det samme gjorde opstilling af borde m.m. før kl. 14. Det er dejligt at se, hvor nemt alt kan lade sig gøre, når man er mange om det.
Alle kager blev spist og al te og kaffe drukket.
Det røde hjerte tog sig flot ud på forsiden af Dagbladet. Det gør det også på BfA´s hjemmeside. Derfor en særlig tak til Nina for hjertet, til Erik for pressemeddelelse og til Heiner for de herlige dyr.
Hilsen Hanne
PS På søndag er det igen Robinsohnfonden, der står på dagsordenen.
Referat, Søndag, d. 22.2.09
Vi var ca. 10, der stod denne søndag.
Hovedpunktet var opgavefordeling mhp. vores jubilæumsarrangement d. 1.3.:
- Kagebagning: Nanna, Tove, Bodil, Lisbeth, Kirsten, Krista Nina og Hanne. (Nina har i mellemtiden oplyst, at der kan komme op til 20-30 fra Sandholm. Så det ville ikke være af vejen hvis der var nogle flere der kunne producere noget kage.)
- Drikkelse: Mette tager vand med til børnene (- hvad med slik?), og så mange af os andre som muligt bedes tage kaffe eller te med i mærkede termokander.
- Opstilling af udstillingen kl. 13: Aase, Hans, Hanne, Uwe, Heiner
- Kørsel af dansere: De kører selv.
- Musikanlæg: Mette taler med Janne. Ellers medbringer Uwe en ghettoblaster.
- Samling af materiale til udstillingen: Aase, Hans, Hanne og Uwe. Erik og Heiner kigger deres billedproduktion igennem for gode billeder, fx fra arrangementerne i Ringsted og Roskilde, og sender dem til Christian, som så vil printe dem ud og tage dem med på søndag.
Ellers meldte Nanna sig til at deltage Aktionsgruppemødet i København d. 3.3.
Og endeligt drøftede vi igen forslag til anvendelse af de 200.000 kr. som ”Bedsteforældre for Asyl” sandsynligvis får af Robinsson-fonden.
Erik havde ikke fået nogen tilbagemelding fra Kattingeværket. Ideen er dog stadig interessant at gå videre med.
Der blev ellers bl.a. foreslået deltagelse i sommerlejre som Mellemfolkelig Samvirke arrangerer, højskoleophold (gerne musik eller idræt) og betaling af kontingenter i sportsklubber.
En væsentlig del af diskussionerne gik dog på at tilgodese de ”unge mænd” (18-25), som er noget af en overset gruppe. Det store spørgsmål – som er ved at blive undersøgt – er dog om pengene må bruges til at arrangere noget for dem. For Robinsson-fonden har efter sigende øremærket pengene til børn og børnefamilier.
Med venlig hilsen
Uwe
Referat fra Avnstrup d. 8. februar 09.
Nanna Brendstrup og Karen Mikél meldte sig til at deltage i aktionsmødet tirsdag d. 10., hvor man skal drøfte anvendelsen af de fondsmidler, BfA vil få tilbudt. Forslaget om en uge i sommerperioden for børn og voksne fra centrene faldt godt i tråd med de planer, Erik har luftet, om et sommerferieophold ved Kattinge Værk, hvor der er gode overnatnings- og køkkenfaciliteter.
Mette Holst har haft kontakt med Bente Holm, lederen af børneteateret i Vigersted; de har drøftet muligheden for, at Bente Holm over nogle uger med børnene fra Avnstrup forbereder en cirkusforestilling, som kan opføres for beboerne. Hertil kunne man muligvis få brug for nogle tolke. Noget, der jo koster en del penge. Bente Holm har desuden inviteret børnene fra Avnstrup og os til forpremiere d. 19/11. Det takker vi for, selv om det ikke just er aktuelt nu.
Vi drøftedeAsylrets initiativ Folkelig bevægelse mod tvangsudvisninger af irakiske asylansøgere og blev enige om, at forholde os til det på samme måde som med Sandholm-gruppens kompromis ang. al Jazeera-diskussionen: Man må tage stilling individuelt.
Programmet for d. 1. marts ser nu sådan ud:
- Vi byder velkommen udendørs
- Gerd Gottlieb holder oplæg om kontaktpersonernes arbejde
- Vi går ind med det røde hjerte
- Hører musik og danser danske og palæstinensiske folkedanse
- Serverer te og kaffe med kage
- Der introduceres kort til vores udstilling
- Carsten Isaksen giver en rundvisning på centeret
- Vi slutter af med fællessang udendørs
Teksten, der skal oversættes til forskellige sprog og fungere som invitation til beboerne, kan lyde:
Bedsteforældre for Asyl inviterer til musik, dans og te/kaffe med kage søndag d. 1. marts kl. 14.
Man kan evt. supplere med: 1 år ved Avnstrup.
Hilsen Hanne
Referat fra Avnstrup d. 1. februar 2009
En stille dag med 10 fremmødte.
Vi drøftede mest vores arrangement d. 1. marts, hvor vi vil markere, at vi har stået ved Avnstrup (over) et år. Programmet er stadig i støbeskeen, og vi har tænkt at bede Heiner sørge for den endelige – mere kreative - udformning, både i form af plakater, vi kan hænge op i god tid, og små indbydelser, som vi efter Kristas råd vil uddele til beboerne så sent som muligt, antagelig dagen før.
Vi vil forsøge at få indbydelsen oversat til de forskellige sprog, der er repræsenteret på Avnstrup.
En musiker fra Lirum Larum har sagt ja til at medvirke.
Mette vil tage kontakt til Hibah ang. dans for beboerne og os.
Jeg lovede at henvende mig til Gerd Gottlieb for at bede hende fortælle lidt mere om kontaktpersoners betydning for asylsagerne. Vi er i forhandlinger om spørgsmålet.
Jeg skulle også spørge afdelingsleder Helle Jørgensen, om hun kunne foreslå en beboer, som kunne spille noget musik på dagen. Det kunne hun ikke umiddelbart, men hun vil tænke over sagen.
Desuden orienterede Krista om et kulturarrangement i Hvalsø d. 24. april, hvor man vil forsøge at inddrage beboere fra Avnstrup, og jeg orienterede om projektet Trampolinhuset, ”et midlertidigt aktivitetscenter og mødested for asylansøgere og danskere, som oprettes i Kunstakademiets udstillingssted, Q-Space, i perioden 5. – 15. marts 2009”. Begge dele vil vi vende tilbage til.
Aase har samlet materiale til udstillingen d. 1. I andre bedes tænke over, hvad I synes, vi skal have med og evt. medbringe det næste søndag.
Hilsen Hanne
Referat fra Avnstrup , søndag 25 januar 2009-01
Heiner havde lavet badges, som de fremmødte 16 bedsteforældre kunne skrive deres navn på. Og Krista havde fået lavet store Bedsteforældre for asyl-badges på arabisk til ophængning sammen med dem vi plejer at hænge op i træerne på pladsen hvor vi mødes.
Sådan udrustet gik vi i gang med mødet :
- Planlægning af 1.årsdagen for vores demonstrationer.
Vi har aftalt datoen søndag den 1.marts ( kl 14-16 ) som en markering ( det er senere end vores 1.årsdag – men datoen er valgt så den er fri af vinterferier ). Hanne har haft kontakt med centerleder Carsten Isaksen, som gerne vil deltage. Vi kan være i salen og han vil gerne lave en rundvisning på centret.
Nina indbyder næste søndag Sandholm Bedsterne, Ida sørger for at indbyde Kongelundsfolket. Erik og Hanne sender pressemeddelelse ugen inden til lokalpressen.
Aktiviteter til overvejelser .
Foreløbigt program :
Vi undersøger muligheden for at låne Amnesti-Nu´s store røde hjerte og vil starte på pladsen med at folde det ud – og prøver at få en taler til at indlede.
Derefter ind i salen :
Plancheudstilling med de aktiviteter gruppen af Avnstrupbedster har lavet igennem det sidste år
Musik, dans : vi arbejder på at få organiseret en dansk og en arabisk kædedans med musik.
Kontakter den palæstinænsiske kvinde fra Ringsteddansegruppen, der besøgte os tidligere på året. ( Hun har lige modtaget Ringsteds integrationspris ! ) . Hanne, Åse, Nanna kontakter dansk spille/dansk folk de kender.
Traktement ved bordene ( salen indrettes fra kl 13 )
Herefter vil der kunne være rundvisning på centret. Vi skal meddele Carsten Isaksen tidspunkt og ca. antal.
- Gennemgang af arrangementer i denne uge:
a. Invitationen til besøg på Røde Kors Skolen i Lynge. Der deltager muligvis et par
personer herfra.
I den sammenhæng blev vi klar over at Ruth, der har fungeret som støttelærer på Hvalsø
skole for en irakisk pige er opsagt fra sin stilling og at pigen fremover skal have
støttetimer i sprogcentret. Omstændighederne og prioriteringerne undrede os, og vi aftalt
at skrive til centerlederen for at høre nærmere om vilkårene for støttelærere ansat af
Røde Kors. Nina går videre med det.
b. På onsdagd. 28.januar er der et relevant seminar på Rehabiliterings- og
Forskningscentret for Torturofre med titlen : ” Invisible Victims? The case of women
and children in traumatised families ” .
Det er i RTC´s kantine, Borgergade 13 kl. 14.30 – 16.00. Foredraget er gratis og
tilmelding er ikke nødvendig.
Ida Harsløf vil tage derind, og giver os et referat ved lejlighed.
c. På fredag d. 30 januar kl 19 vises en spændende iransk dokumentarfilm ” Og i kærlighed
jeg lever” – om 13 kvindelige politiske fanger der fortæller deres historie.
Den vises i Verdenskulturcentret, Nørre Alle 7, Kbh.N
- Evt. Erik gjorde opmærksom på den nye skolesangbog der er udgivet i anledning af ”Sangens år” .
Den er udsendt til samtlige skoler. Det nye er at den afspejler de nye
danskeres kultur og indeholder 10% af sange fra andre kulturer. Erik foreslog at vi forsøgte
at få fat i et klassesæt, som vi kunne forære til Avnstrup.
Vi sluttede med at synge vores sang – og blev derefter kontaktet af en ung iransk kvinde
der fortalte sin historie. Vi aftalte at mødes med hende igen og se om vi kunne hjælpe hende
med hendes sag. Nina og Erik går videre med det.
Referent Nina Lørring
Referat fra Avnstrup d. 18. januar 09
Vi startede med at takke Erik for teaterarrangementet sidste søndag og for, at han havde sørget for så meget medieomtale med fine fotos i lokalpressen.
Sidste søndag var der mødt 21 bedsteforældre op, i dag 11. Vi blev derfor enige om at følge op på succesen ved at bede Heiner gå videre med sine forhandlinger med en bekendt om at donere en cirkusforestilling til Avnstrup. Vi synes også, det giver en god kontakt til beboerne, når vi arrangerer noget for deres børn.
Heiners banner med påskriften ”Stop frivillig tvangshjemsendelse” bliver ikke skrottet endnu. Der er jo i øjeblikket to sager med anholdte kurdiske irakere, som skal hjemsendes, ”frivilligt” eller med tvang. På trods af de dårlige – eller skal vi sige gode? - erfaringer fra England, hvor et fly med afviste irakiske asylansøgere iflg. Asylret måtte vende om.
Vi drøftede, hvordan vi skulle markere etårsdagen for vores søndagsdemonstrationer foran Avnstrup. Vi blev enige om at invitere bedsteforældrene fra Sandholm og Kongelunden ned til os og at spørge Carsten Isaksen, om han ville stå for en rundvisning med lejlighed til at stille spørgsmål, specielt om hjemsendelsessituationen og om nye beboere. Desuden vil vi kontakte Ida Harsløf med henblik på at låne det store, røde hjerte. Vi overvejer også at skaffe levende musik. Det optimale tidspunkt er nok søndag d. 1. marts, altså en måneds tid efter det egentlige jubilæum, som falder på et tidspunkt, hvor der var for mange andre arrangementer at forholde sig til og derfor ikke mulighed for planlægning.. Men til marts er vinterferieugerne også overstået.
I øvrigt drøftede vi en del punkter fra referatet fra stormødet.
Næste søndag er planlægningen af jubilæet på dagsordenen.
Hilsen Hanne
Referat fra søndag d.11.januar
Denne søndag fik vi bedsteforældre og børnene på Avnstrup besøg af Jytte Abildstrøms dukketeater. ” Bytte bytte købmand ” hed forestillingen, som er bygget over H. C. Andersens eventyr Hvad Fatter gør er altid det rigtige. Forestillingen blev spillet af skuespilleren Erik Olsen, som havde børnene i sin hule hånd, på trods af, at de ikke alle var lige gode til dansk.
Der mødte rigtig mange børn op, og også en hel del af de voksne beboere fandt vej til salen for at hygge en times tid med de fremmødte Bedsteforældre. Der var kage, saft,kaffe og snak efter forestillingen. Tak Jytte Abildstrøm for at donere forestillingen.
Et egentligt søndagsmøde blev det ikke til, men vi fortsætter næste søndag.
Referent: Nina Lørring
Se billeder her
Referat fra Avnstrup d. 4.1. 09
Vi var 15, der for første gang i det nye år trodsede kulden.
Nina, der har bedt mig skrive referat, berettede om nogle familier, som det var lykkedes at skaffe humanitært ophold. Det vil hun fortælle mere om senere.
På dagsordenen var tre ting:
§ Stormødet i Lyngby på onsdag. Jeg vedhæfter dagsordenen og opfordrer alle, der kan, til at komme. Flere er i forvejen involveret i forskelligt, man måske kunne have glæde af at drøfte med andre, der er engageret i noget tilsvarende. Der vil i hvert fald blive lejlighed til at høre fra og deltage i eksisterende grupper og at foreslå og/eller tilslutte sig nye grupper.
§ Den teaterforestilling, ”Bytte, bytte købmand”, som Jytte Abildstrøm via Erik har doneret, og som skal løbe af stablen på søndag d. 11. i bedsteforældrenes sædvanlige mødetid. Det er tilladt at medbringe egne børnebørn. Vi kan altså glæde os af flere grunde. Det foregår nemlig indendørs.
§ Demonstrationen for et anstændigt Danmark på lørdag d. 10. Jeg har udsendt sidste nyt derfra. Vi aftalte at mødes ved Slotskirken ca. 15.55. Men jeg ser nu, at Karen Vad vil meddele et mødested for alle bedsteforældrene senere.
Hilsen Hanne
Referat fra Avnstrup d. 7. december 08
Vi var 14 – det går stadig lidt fremad.
Der var mange meddelelser, lige fra Kravlenisser for Asyl til demonstrationen Danskere for et anstændigt Danmark d. 10. januar. I Astrid Krags indlæg i Frederiksborg Amtsavis, som først blev bragt i avisen i går, d. 9., roser hun BfA og nævner ”den integrationsreform, SF og Socialdemokraterne for et par måneder siden lancerede.” Den havde vi kun en vag forestilling om, så vi blev enige om at sætte os ind i, hvad den i detaljer går ud på, inden vi mødes næste gang.
Vi formulerede en række spørgsmål til mødet med Røde Kors d. 14. Dem har jeg sendt til Inez Meyer, men tilbagekaldt efter at have læst referatet fra Sandholm fra d. 7. og i Aktionsgruppen deltaget i en drøftelse af vores forhold til Røde Kors. Spørgsmålene er nemlig ikke bare praktiske og konkrete, men snarere principielle og af mere moralsk karakter, så de bør nok gemmes til et evt. møde med Bodil Nyboe Andersen. Hun er inviteret til stormødet i Lyngby d. 7. januar, men har ikke svaret endnu.
Vores spørgsmål følger efter referatet.
Der meldte sig nogle stykker, som vil tage til Sandholm for at deltage i mødet med Chemnitz m.f.l. på søndag. Hvis man ønsker kørelejlighed, kan man henvende sig til Mette Holst på tlf. 57528596.
Erik meddelte, at Jytte Abildstrøms teaterforestilling kommer til at finde sted søndag d. 11. januar. Den hedder Bytte, bytte købmand og er bygget over H:C. Andersens eventyr Hvad fatter gør, det er altid det rigtige.
Lisbeth foreslog, vi oversatte vores banner m.m. til engelsk, evt. også til arabisk, kurdisk og farsi.
I Kongelunden har de oversat en lille ”brochure” om BfA til engelsk.. Den har Henni, som var Kongelundens repræsentant til Aktionsgruppens møde i går, været så venlig at sende til os. Den hæfter jeg ved.
I øvrigt besluttede vi at holde juleferie frem til søndag d. 4. januar, hvor vi mødes igen samme tid, samme sted. Det bliver altså en hidsig uge: stormøde d. 7., demonstration d. 10. , teater d. 11. Det ser ud til, vi kommer godt i gang i det nye år.
Hilsen Hanne
Sådan kom vores spørgsmål til at se ud:
Jeres principper om medmenneskelighed, upartiskhed, neutralitet og uafhængighed - hvordan er de forenelige med
motivationsfremmende foranstaltninger som madpakkeordningen,
hyppige flytninger frem og tilbage mellem centrene,
manglende modersmålsundervisning for børnene,
at skille familier ad, når et familiemedlem sendes hjem, mens resten bliver i Danmark,
at der ikke sørges for kontaktpersoner til familier, som er flyttet i egen bolig?
Er principperne forenelige med administrationen af det brev, der blev sendt til de 47 kurdiske irakere, som inden d. 28. november skulle tage stilling til, om de ville rejse frivilligt tilbage med penge og mulighed for opkvalificering, eller om de ville lade sig tvangshjemsende uden penge og opkvalificering? Uden at det dog bliver oplyst, hvornår og hvordan en sådan hjemsendelse tænkes iværksat. Der er helt uklare signaler mht. denne hjemsendelsesordning.
Man vidste jo, hvad der også står på Rigspolitiets hjemmeside under Irak, at den slags motivationsfremmende foranstaltninger ikke nytter noget over for irakerne, fordi penge for dem er underordnet i forhold til sikkerhed. Generalsekretær Ann Schmidt for jeres samarbejdspartner Care4You har d. 3. december i radioavisen udtalt, ”at de (de kurdiske irakere) ikke tager det alvorligt. De tror ikke, det bliver til noget”. Vi kender en familie, hvor moren og børnene over hals og hoved er gået under jorden i en fjern egn af landet, mens faren er blevet tilbage i den bolig, de har fået stillet til rådighed. Her har han siden d. 28.11. siddet og ventet på, at politiet dukker op for at hente ham.
9. december 2008
Hospitalsklovnen Soffi og Bedsteforældre for Asyl gav igår børnene i børnehaven på Røde Kors’s flygtningecenter i Avnstrup en helt usædvanlig oplevelse, da Soffi i et par timer legede, tryllede og sang med dem. En af sangene var endda på arabisk. Der var jubel når børnene fik lov at låne tryllestaven og sige en trylleformular, som tryllede indholdet af Soffi’s hemmelighedsfulde æske væk og senere tilbage igen. Soffi havde også godteposer og hjerteformede røde balloner - sponseret af Odd Fellows - med. Desværre fik vi ikke lov at fotografere de henrivende unger, idet Røde Kors meget konsekvent håndhæver flygtningense privatliv. Men Soffi ville gerne fotograferes

Venlig hilsen
Erik Hansen
Referat fra Avnstrup d. 30. november
Vi var denne gang 13, der frøs moderat. Nina var iblandt os og fortalte om den plan for anvendelsen af prisen fra Red Barnet, som hun har sendt ud separat via kontakt@bedsteforaeldreforasyl.dk Husk at melde jer der, hvis I stadig ikke får tilsendt materialet herfra.. Desuden orienterede hun og Mogens kort om den rapport fra UNHCR udarbejdet af to danskere ang. repatriering af indtil da ”herboende” kurdiske irakere, som Gerd Gottlieb refererede ved Sandholm, og som er vedhæftet referatet herfra fra d. 30. Den er på engelsk og på ca. 20 sider, men Heiner lovede at læse den og give et resumé på dansk. I den forbindelse skal også nævnes en glimrende artikel af Lars Henriksen: ”Den lange vej” fra Kristeligt Dagblad d. 18. november. Den omhandler de samme problemer, hvor svært det er at vende hjem.
I øvrigt glædede vi os over de mange indlæg, bedsteforældrene har haft i pressen den forløbne uge. Foruden dem, der er omtalt på bedsteforældrenes hjemmeside, er der Hans´og Aases i Dagbladet med efterfølgende debat + et fint indlæg fra Ole Helmersen i Dagbladet d. 29. ”Jeg skammer mig”, hedder det og drejer sig om brevet til de kurdiske irakere og fristen d. 28.
Det blev foreslået, at vi aflyser søndagens demonstration ved Avnstrup d. 14. og i stedet deltager i mødet med Jørgen Chemnitz m.fl. i Sandholm kl. 14.30 – 17.30.
Næste gang samler vi spørgsmål til dette møde.
Erik meddelte, at "hans" ungarske kvinde nu er indstillet på at tage tilbage til Ungarn, til trods for at hendes mand må blive i Sandholm. Det med at skille familier ad var måske noget, vi kunne stille spørgsmål om.
Hilsen Hanne
Referat fra Avnstrup 23.11.
Vi var igen 11, og det var igen koldt. Men børnene byggede snemand, og vi blev fotograferet under Heiners flotte banner til demonstrationen på onsdag d. 26. kl. 15.30 foran Integrationsministeriet, Holbergsgade 6. Erik og Mette berettede fra prisoverrækkelsen hos Red Barnet, et par af os andre fra fakkeltoget om aftenen på Rådhuspladsen.
Det er lykkedes Hans at få et indlæg på debatsiden i Dagbladet i fredags. Det handler om det brev fra de irakiske børn og unge, som Mona sender rundt via Støttekredsen for flygtninge i Fare, baggrunden for det og Bedsteforældre for Asyl.
Uwe fortalte på vegne af Aase om hospitalsklovnen Anni Brems, som vil bruge nogle penge, hun har tjent på et foredrag, på børnene i Avnstrup. Hun har planer om at komme og bl.a. uddele godteposer el.l. i børnehaven. Tidspunkt skal aftales med de ansatte der.
Erik forhandler stadig med Jytte Abildstrøm. Det bliver sandsynligvis d. 11. 1., hun kommer til Avnstrup.
Hilsen Hanne
Referat fra Avnstrup 16. november
Vi stod 11 mennesker og hundefrøs på vores sædvanlige sted. Desværre blev der ikke noget af at blive inviteret indenfor, som vi havde håbet. Vores kontaktperson dukkede ikke op. Dagens emne var den forestående tvansghjemsendelse af de kurdiske irakere til Nordirak. Jeg orienterede om, hvad der var blevet drøftet på aktionsgruppens møde d. 11. Bl.a. om demonstrationerne. Birger Christensen meddelte i går efter søndagens demonstration ved Sandholm, at man havde besluttet kun at afholde én demonstration foran Integrationsministeriet, nemlig onsdag d. 26. kl. 15.30 – 16. Heiner har lovet at lave et banner med ordene Stop ”frivillig tvangshjemsendelse”. Til Red Barnets overrækkelse af prisen til Bedsteforældre for Asyl har vi fået mulighed for at sende to fra Avnstrup. Det bliver Erik og Mette. De to, der har været mest aktive, især for børnene. Nina er blevet udpeget til at modtage prisen, hvad vi jo kun kan være stolte af. Vi opfordrede til, at så mange som muligt møder op på Rådhuspladsen ved Aftenshowet kl. 18, hvor Red Barnet vil arrangere et fakkeltog. Her håber vi få lidt opmærksomhed. Husk badges. Hilsen Hanne
Referat fra Avnstrup 9. november 08
Vi mødtes ti bedsteforældre i regn og kulde.
Først drøftede vi vores holdning i den debat, som finder sted blandt Sandholm-bedsteforældrene. Vi er enige om ikke at gå ind for at rette skytset mod Røde Kors, til trods for at vi også mener, organisationen med dens erklærede principper om medmenneskelighed, upartiskhed og neutralitet ikke burde have medvirket til den behandling af asylansøgerne, som kræves af regeringen. Alligevel mener vi, det er vigtigt at fastholde, at det er regering og folketing, som er de egentlig ansvarlige og dem, vi må rette vores appel til. Det er altså det budskab, jeg vil viderebringe til mødet på tirsdag hos Karen Vad.
Erik gav udtryk for, at han synes, vi er for lidt synlige. Han går med nogle tanker om, at nogle af os måske kunne tilbyde at holde foredrag forskellige steder om asylpolitikken i Danmark, forholdene på asylcentrene og vores aktion.
Hans beklagede, at vi har så lidt kontakt med beboerne. Netop da kom et par unge mænd hen og spurgte, hvad det egentlig er, vi laver. Det blev til en aftale om, at de skulle forsøge at samle en lille gruppe, som kunne invitere os ind på centeret til en fælles drøftelse. Vi regner derfor med, at næste møde foregår indenfor.
Hilsen Hanne
Fra søndag d. 2 november 2008, besøg af en palæstinensisk dansetrup.
Kære Alle Vi havde en fin søndag på Avnstrup. Vi var vel en ca. 50 mennesker i salen til de palæstinensiske kvinders danseoptræden. De fik også nogle af os andre med ud på dansegulvet, sikkert til stor more for de, der blev siddende ned. Bedsteforældre for asyl var mødt pænt frem, endda med flere nye ansigter. Desværre kom der ikke så mange af centret beboere. Stor tak til alle kagebagere og kaffe/tebryggere. Det var der god afsætning i. Der var ikke en krumme tilbage, da vi ryddede op. Mette P.S. Erik fortalte den gode nyhed, at Jytte Abildstrøm vil donere en forestilling til Avnstrup. Det forhandler han videre med dem.
Se under "Avnstrup, billeder"
Referat fra Bedsteforældre for asyl søndag den 26.10.08
8 bedsteforældre for asyl var mødt frem trods regn- og blæsevejr - og misforståelsen om aflysning i Dagbladet.
Heiner delte vandtætte skilte ud til de fremmødte. Han fortalte levende om demonstrationen dagen før foran Sandholmlejren og viste os billeder derfra på en medbragt computerskærm under bagklappen på hans bil.
Erik orienterede om en kommende udvisningssag. Han vil undersøge den nærmere i morgen og give os besked, hvis han mener, at Bedsteforældre for asyl skal reagere på en eller anden måde
Kirsten fortalte om demonstrationen i torsdags foran Christiansborg, hvor Amnesti-Nu fejrede 1 års dagen for afleveringen af ca. 90.000 underskrifter. Ninas store røde hjerte blev rullet ud og det græske kor deltog ligeledes.
Erik har kontakt med Jytte Abildgaard med hendes dukketeater. Han forsøger at få dukkefører Erik Olsen til at komme til centret. Vi hører nærmere om tidspunkt og økonomi.
Næste søndag kl. 14 kommer gruppen "Aktive mødre og børn" fra Ringsted og danser palæstinensiske folkedanse for os og med os. Jeg opfordrer til at så mange som muligt kommer og er med til at fylde salen. Tag kaffe, te og kager med. Nanna og Kirsten fra Roskilde tager et par kasser sodavand med til børnene. Vi kan forhåbentlig få krus og servietter hos Janne på centret. Heiner laver opslag, som sættes op på tirsdag. Erik laver en pressemeddelelse. 4 biler skal hente kvinderne ved Ahornhallen kl. 13. Heiner og jeg kan hente, men andre fra Jystrup eller Ringsted må gerne kontakte mig snarest, så vi kan få det organiseret.
Mette Holst 57528596
Referat fra Avnstrup 19. oktober
Dejligt at se, der kommer nye til.
Ida, som ikke selv kunne være til stede i går, opfordrede til at deltage i Amnesti Nus demonstration på Christiansborg Slotsplads torsdag d. 23. oktober kl. 15 – 16. Her skal de 90469 underskrifter til fordel for amnesti for de afviste asylansøgere (gen)afleveres. Som en af deltagerne ganske rigtigt sagde, opfordres der til at møde op i sort. Se mere om demonstrationen på www.amnesti-nu.dk
Vi drøftede igen holdningen til de unges Initiativ Luk Lejren d. 25. oktober. Erik har sendt et brev til Else Lidegaard og et til gruppen af unge, som man kan orientere sig om på www.luklejren.dk , fordi han er imod aktionsformen. Der var dog ikke fuld enighed blandt de fremmødte. Heiner har i sinde at støtte aktionen ved selv at møde op, men han vil – i lighed med de 200 bag Præsteinitiativet, som også agter at deltage - hvis der bliver optræk til uroligheder, forsøge at modvirke voldsanvendelse.
En lignende diskussion har fundet sted ved Sandholm d. 12. oktober. Gruppen bag initiativet har nemlig henvendt sig til BfA og anmodet om moralsk støtte, men på mødet blev man enig om at afsende et kort brev, hvor man afviser anmodningen med den begrundelse, at man ikke tror på aktionsformen.
Aase og Hans berettede om en aktion, de to har foretaget på en torvedag i Ringsted forrige lørdag, hvor de politiske partier havde stillet boder op for at komme i snak med borgerne. Til stede var også enkelte folketingspolitikere. Aase og Hans benyttede lejligheden til at drøfte asylpolitik og til at aflevere en konvolut med udskriften Kan vi som danskerne være det bekendt? Kuverten indeholdt artikler om sagen ang. tvangshjemsendelsen af Mirsa Zairi.
Godt, at det lykkedes i sidste øjeblik at standse tvangshjemsendelsen.
Heiner, der har meldt sig som frivillig hos Røde Kors, forklarede om sine planer om at aktivere beboere omkring udsmykning af de triste gange på centeret. Han vil gerne have hjælpere fra gruppen, og to meldte sig.
Desuden foreslog han, at vi inviterede en gøgler, han kender, til at komme og optræde for børnene en søndag. Det vil vi vende tilbage til.
Erik vil kontakte Jytte Abildstrøm og bede hende komme og optræde, måske en gang op til jul. Han efterlyste sponsorer hertil, men vil selv henvende sig til Lejre Kommune for at høre, om der kan søges midler der.
Hilsen Hanne
Referat fra Avnstrup – søndag d.28.september
- Der er kommet en hel del tilbagemeldinger på spørgsmålet om at fortsætte foran Avnstrup hver søndag. Der var en del tilsagn om at komme – enkelte der har meldt fra p.gr.af helbredet – men kun ganske få der siger helt fra. Så selvom vi er en lille flok faste deltagere besluttede vi at fortsætte.
- Vi evaluerede torvedagen i Ringsted og udstillingen på biblioteket. Uwe har skrevet til Mona Lungbjerg fra ”Støttekredsen for flygtninge i fare” ( ophavsmand til fotoudstillingen ) , da hun mente at bedsteforældrenes fremlagte materiale havde for stor plads på udstillingen.
Torvedagen medførte en kontakt til en dansegruppe, der vil gæste Avnstrup ved en senere søndag ( 2.november ) .Det bliver 8 ” arabiske ” kvinder, der kommer og viser og lærer os og beboerne danse. Mette laver aftale med Røde Kors om salen, Heiner sørger for opslag.
Vi andre for kaffe/te og kage.
- Mette og Hanne har haft møde med Bugislav, den RK medarbejder der har med de udflyttede familier at gøre. Vi vil få besked hvis han skønner nogle familier ønsker en støtte/ besøgsven. En familie er flyttet til Køgeområdet – er der en BFAér der vil kunne være besøgsven for dem, så meld tilbage til referenten.
En familie er flyttet til Svogerslev ( der er etableret kontakt – Nina ), og to familier skal flytte dertil snart. Besøgsvenner søges.
- Næste søndag er det 1. år siden BFA initiativet startede foran Sandholmlejren.
I den anledning besluttede vi at flytte vores møde til Sandholm for at deltage i mødet:
Mærkedag 1 år har vi nu stået hver søndag foran Sandholmlejren.
Det vil vi markere
søndag den 5. oktober kl. 14.00
debatoplæg:
Er der håb?
Advokat Helge Nørrung:
Asylpraksis og politikerne
Det nytter noget!
Leif Bork Hansen
Kom og vær med, lyt til god musik med Kurtes Rici og drik en kop kaffe sammen med os.
Mange hilsener og på gensyn www.bedsteforaeldreforasyl.dk
Vi kan arrangere fælles kørsel for de Avnstrupbedster der vil til Sandholm :
Fra Hvalsø : kontakt Ruth 46461225. Fra Jystrup : kontakt Mette : 57528596/20488596
Fra Allerød Station : kontakt Nina 39636855/ 20952168
- Søndagene rundt om efterårsferien er der afbud fra en del af den faste flok, men vi
aflyser ikke. Der kommer for tiden en del af de nytilflyttede beboere ud, så der er god
mulighed for at få talt med beboere.
Vi har lavet en telefonliste over , så vi kan komme hurtigere i kontakt med hinanden.
Hvis nogle vil med på listen, så send tlf. til til Nina
Referent Nina Lørring
Referat fra Avnstrup 21. september
Vi kunne i går glæde os over en lille stigning i fremmødet: Vi var nemlig 12, deraf en nytilkommet.
Der er 13, der foreløbig har svaret på vores lille undersøgelse. Kun tre meddeler, de ikke kan komme mere, enten af helbredsmæssige grunde eller pga. travlhed.
Det er blevet foreslået , at man evt. nøjedes med at mødes hver anden søndag. Det – eller evt. kun den første søndag om måneden – er noget, vi kan overveje, hvis tilslutningen igen går tilbage.
Stemningen blandt de fremmødte var ikke for at stoppe. Aase gjorde gældende, at tidspunktet ikke ville være velvalgt, fordi beboerne netop nu er opskræmte pga. de politiske signaler ang. hjemsendelse.
Gruppen, der havde været på Torvet i Ringsted dagen forinden, fortalte lidt om forløbet. Det havde stort set været tilfredsstillende. Enkelte bedstemødre havde vist interesse, men kunne dårligt komme til Avnstrup, fordi de ikke havde bil. Vi drøftede, om man kunne tilbyde kørelejlighed, evt. gennem en annonce i lokalpressen eller måske i forbindelse med en pressemeddelelse om det næste arrangement, vi har planlagt. Mette Holst har truffet aftale med Hibah, en tosproget kvinde, der har dansearrangementer med andre kvinder i Ahornhallen. Mette og hun har aftalt, at de kan komme den 2.11. Det er efter ramadanen, og Mette har lovet, at vi sørger for transport af kvinderne fra Ringsted til Avnstrup.
Mette og jeg har aftalt et møde på Avnstrup med Budislav, som skulle være den relevante person at tale med om behovet for støtteperson/ besøgsven for de familier, der er flyttet eller skal flytte ud fra centeret.
Hilsen Hanne
PS Foruden vores gamle, let medtagne banner kunne vi i går hænge Heiners smukke, runde skilte med bedsteforældre og børn op i træerne bag vores faste ståplads. Hans ytrede dog ønske om, at vi, når vinteren nærmer sig og det bliver koldt, måske skulle spørge om lov til at komme indenfor.
Referat fra Avnstrup 14. september
Nina har ikke nået at skrive referat fra d. 14. Så nu får I lige et par ord fra mig. I har heller ikke hørt noget fra d. 7., hvor der var Åbent Hus i Avnstrup, et arrangement, der var meget flot og vellykket fra centerets side. Der var dog ikke så mange bedsteforældre; så vi var nogle stykker, der blev enige om at spørge jer på maillisten, om I vil komme en gang imellem, for ellers må vi overveje at stoppe.
Sidste søndag var vi dog 11, det var en fremgang. Det blev en god dag, også fordi en del mænd fra centeret kom ud for at snakke med os. De er nervøse ved meldingerne om, at en aftale med Irak om hjemsendelse er ved at være på plads.
Nina refererede fra stormødet d. 3.9. i Lyngby. Referatet har I enten fået tilsendt eller kan finde på hjemmesiden.
Der har været omtale i flere af lokalbladene, både et interview med en af beboerne og en lille reportage af Dragedagen i Lejre.
Der blev også talt kort om aktionen på Torvet i Ringsted på lørdag d. 20. kl. 10 – 12. Den gruppe, bestående af Aase, Hans, Mette, Heiner og Uwe, som vil være til stede og i øvrigt mødes en time før for at rigge til, ser meget gerne, at der kommer andre Bedsteforældre.
Vi aflyser ikke mødet på søndag. For vi har jo i øjeblikket en del opfordringer ude (Højdepunktet, Dagbladet m.m.) om at møde om søndagen.
Vi blev enige om, at sende en forespørgsel ud til de ca. 60 personer, vi har på Avnstruplisten for at få en tilkendegivelse om deres mulighed for deltagelse i søndagsmøderne fremover.
Se billeder fra dragefestivallen d. 6 september 2008 på Ledreborg HER
Referat fra søndag den 31.08.08 på Avnstrup
Vi var 8, der mødtes i det fine sensommervejr. Vi gennemgik vores arrangementer i den kommende måned.
1.09 kl. 14 på Ringsted Bibliotek. Der kommer 9 skolebørn med fra Avnstrup. Det er asylbørnene, der går på Allindelille og Benløse skole. En taxi kører dem dertil, og Bigger og jeg kører dem hjem i Røde Kors biler.
Desværre har Dagbladet Ringsted ikke omtalt arrangementet.
2.09 kl. 17 – 19. Musikfestival på Avnstrup. Primært for asylbørnene, men de tre unge piger sagde, at Bedsteforældre for asyl er velkomne.
6.09 kl. 13 Dragedag på Ledreborg. Mødested ved p-pladsen ved Forsøgscentret. Drago, kontaktperson, er blevet bedt om at lave drager med børnene og arrangere buskørsel fra Avnstrup dertil. Hvis der er problemer med transporten, efterlyser Erik en chauffør, som kan træde til. Bedsteforældre med børnebørn er meget velkomne. Ruth og Nina bager pandekager.
Dagbladet i Roskilde har skrevet en flot omtale af dette arrangement
7.09 Åbent Hus på Avnstrup. Bedsteforældre for Asyl møder forhåbentlig talstærkt frem mellem kl. 14 – 15.
20.09 kl. 10 – 12 på torvet i Ringsted. Ase og Hans har truffet alle de nødvendige aftaler. Der må vi også møde massivt frem.
Ang. møbler. Janne, kontaktperson fra centret fortæller, at de familier, der flytter ud, får penge til gardiner og tæpper og et standardmøblement fra stedet. Røde Kors betaler for husleje og varme, dog max ca. 8000 kr.
Der blev stillet forslag om, at alle familier, der flytter ud, får en kontaktfamilie blandt bedsteforældrene. Det må vi få Hanne eller Nina til at gå videre med.
Mette
Avnstrup den 24.08.
Vi var 6 fremmødte, få men effektive.
Åse: Udstillingen på ringsted bibliotek mandag d. 1.9.
Vi så det nye logo som Heiner har lavet i stor lamineret form. Det og verset fra ”Barndommens Land” som
begynder med, Verden er stor--- laves i A3, og lamineres, hænges op ved udstillingen. Det nye logo kan også laves som både badge og i mindre størrelse som klistermærke til breve.
Tirsdag får Mette at vide hvor mange børn som skal køres fra Erlinde Lilleskole og Benløse d. 1.9..
Hannes artikel er kommet i Lystrup – Hvalsølille sogneblad, hvor udstillingen også nævnes.
Uve: Vi har fået nogle af løbesedlerne fra grundlovsdagen som lægges frem.
Musikfestival . 2.9.
Vi fik besøg af Marie en frivillig ung, som sammen med hendes veninder Stine og Line fra ”Alle Børns Rettigheder” vil lave en musikfestival for de unge i Avnstrup d. 2.9. fra kl. 17 – 19. Alle er velkommen..
Erik: Dragedag lørdag d. 6.9. kl. 13.00
Ehsan Nawroz udlover en ægte Afghansk Drage i præmie til den flotteste drage. I skrivende stund er jeg ikke helt klar over nøjagtig hvor drageflyvningen finder sted, måske en vil oplyse det her på nettet. Der kommer sandsynligvis en bus med børn fra Avnstrup.
Nina kan tilføje :
Jeg vedhæfter Eriks pressemeddelelse, så I kan se nærmere. Det er Naturfredningsforeningen og venner over grænser der står for arrangementet, men Bedsteforældre for Asyl ( Ruth og Nina ) sørger for pandekagebagning og materiale Bedsteforældre for Asyl. Vi håber at se rigtig mange bedsteforældre og børnebørn. Husk at tage jeres badges på. Jeg vil også informere Sandholmbedsterne om arrangementet.
Søndag d. 7.9 er der Åbent hus på Centret. Det er fra klokken 11-16 .
Så dem der ikke var inde sidst for at se forholdene har mulighed der. Vi har aftalt at mødes som vanligt kl 14 og evt. gå ind samlet.
Hans: Torvedagen i Ringsted 20.9.
Vi har fået en fin stadeplads på 5x5 m. Heiner kommer med verdens mindste Campingvogn, og Hans undersøger om den må stå der.
OBS. Vi efterlyser en stor parasol til at have foran vognen.
Hans efterlyser opslag og lignende til at hænge op. Hanne og Uve har det fra R oskilde. Vi talte om vi evt. kunne låne de store billeder af børnene fra Kongelunden.
Elsebet skal flytte fra stort til mindre, og har en del møbler etc. til overs. Hun vil gerne i forbindelse med familien som mangler møbler. Hun har 46 40 85 39. Det var vist det hele. Jeg kan desværre ikke komme på søndag. Hilsen Ida
Referat af mødet på Avnstrup den 17.08.08
En lille flok Bedsteforælder for Asyl mødtes i dejligt solskinsvejr. Vi talte om den kommende tids arrangementer:
1.09. Fotoudstilling på Ringsted Bibliotek kl. 14. Aase, Hans og Mette deltager, men alle er velkomne. Vi forsøger at få de børn, der går på Allindelille og Benløse til at deltage. Der medbringes badges og postkort. Aase laver plakater af verset fra Benny Andersens ”Barndommens land” som blikfang.
6.09 kl. 13. Dragedag på Ledreborg. Erik har kontakt til pressen og til personalet på Avnstrup, så børnene kan deltage med drager.
Pandekagebagere efterlyses. Nina og Ruth meldte sig. Kontakt Erik, hvis du har lyst til at være med. Selv om det ikke er Bedsteforældre for asyls arrangement, er vi meget velkomne med vores egne børnebørn.
7.09. Åbent hus på Avnstrup med boder og børneaktiviteter kl. 11 – 16. Vi aftalte at være der 14 – 15 som sædvanligt. Denne dag er der også det store maratonløb ”Skovløberen”, der passerer forbi Avnstrup.
20.09. Stadeplads på Ringsted Torv. Aase har bestilt pladsen hos kommunen. Heiner medbringer sin lille campingvogn med fortelt. En gruppe bestående af Aase, Hans, Uwe, Heiner og Mette laver en folder ud fra Hannes indlæg til Højdepunktet. Vi aftalte at bruge penge på at få et ordentligt tryk på folderen.
Hans Due har fået et nedslående svar fra 21-søndag. De er ikke interesseret i at tage spørgsmålet op lige nu.
Ruth efterlyste møbler og gardiner til en asylfamilie, der er flyttet i egen lejlighed. Nina undersøger hos en veninde, ellers kontakter Hans Due Aasbjerggaard Genbrug, der ligger i Jystrup.
Da flere af den ”faste” stab af bedsteforældre meldte afbud til næste søndag, mød talstærkt frem!
Mette
Referat Avnstrup, søndag d.10 august
Første møde efter sommerpausen. En lille gruppe mødtes i regnvejr for at genoptage søndagsdemonstrationerne. På mødet blev der talt om flg.
1. Tvangsudvisningerne. Alle var orienterede gennem pressen om sommerens udvisninger, som nu også har ramt enlige ikke-kriminelle , og vi mindede hinanden om muligheden for at støtte Kongelundens initiativ til tirsdags demonstrationer foran integrationsministeriet.
Hold øje med dem på www.bedsteforaeldreforasyl.dk.
2. Åse fortalte om udstillingen på Ringsted bibliotek med asylbørnenes fotos. Udstillingen åbner den 1.september af Tulle Olsen . Tidspunktet følger. Vi regner med at nogle af Avnstrupbedsterne vil være tilstede og uddele vores postkort ( dem med sangen ) . Åse taler med Mette om nogle af børnene vil med til åbningen.
3. I tilknytning til udstillingen vil vi lave en informationsbod ( som i Roskilde ) på Torvet i Ringsted .
Datoen foreløbig fastsat til lørdag den 20 september. Vi vil høre Kongelundsfolkene om mulighed for at låne de store ” sandwich-plancher ”. Nærmere planlægning senere.
4. Erik orienterede om at han og Esan har planlagt en ” Dragedag ” lørdag den 6. september. Det er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredning og Venner over grænser. Der vil komme en invitation til Bedsteforældrene.
5. I løbet af sommeren er en del familier flyttet ud fra centeret. Hanne har bedst centerleder Carsten Isaksen om information om hvilke vilkår der gælder for familiernes etablering og forhørt om nogle af familierne har behov for støtte i forbindelse med udflytningen. Kirsten har været i kontakt med en af familierne og det tyder på at der gives meget lidt til indretning. Også transport/ skolevej ser ud til at kunne blive lidt problematisk. Men ellers er der ingen tvivl om at de familier der har taget imod tilbuddet om udflytning er meget glade for de nye rammer.
6. Hans læste et brev til ” 21søndag ” hvor han gentog sin opfordring fra april og maj om at programmet sætter fokus på de afviste asylansøgere. De deltagende bedster skrev under på opfordringen.
7. Som kassemester modtog Nina 300 kr som var givet i gave til Bedsteforældreinitiativet. Sammen med overskud fra badge- og postkortsalg har vi nu en beholdning på 985 kr.
Nina vil sørge for at få lavet en ny portion badges, så vi har nogle til arrangementerne i Ringsted.
8. Hanne har skrevet en glimrende artikel i Jystrup sogneblad Højdepunktet om Center Avnstrup og Bedsteforældre for Asyl . Artiklen var medsendt i indkaldelsen til mødet.
9. Vi har tidligere talt om mulighed for at deltage i Hvalsøs kulturnat d 22.august. Da der ikke var nogle af os der havde mulighed den dato, er initiativet opgivet.
Referent Nina Lørring
Referat fra Avnstrup, søndag den 22.juni
Vi samledes i regnvejr, en lille gruppe på 15 bedsteforældre samt en journalist og en fotograf.
Den iranske kvinde Nidal syntes det var synd vi skulle stå ude i regnen , og fik vagtens tilladelse til at invitere os ind i forhallen, dejligt. Her serverede en anden beboer hjemmebag for os, og så gik vi i gang med mødet.
Den sidste tids initiativer blev refereret og evalueret:
Vores aktion i Roskilde : vellykket, god dialog med strøgkunderne; telt og plancher kan bruges igen, næste gang dig mindre tekst og mere blikfang ( billeder, slogans ). Vi arbejder også videre med en løbeseddel med faktuelle oplysninger.
Arrangementet i Domkirken og Konventhuset : godt besøgt, informativt og stemningsfuldt.
Fredsdagsdemonstrationen på Kultorvet: Det blev en stærk og god oplevelse for de Avnstrupbeboere der var med i den tavse demonstation Kvinder i Sort. Kvinderne fortalte bagefter at de følte at de ikke var glemt , og at det gav dem styrke til at klare livet i lejren. Også Det græske kor fik megen opmærksomhed, da de gik ned af Købmagergade. Kongelundsbedsterne havde lavet store informerende plancher, som de gik rundt med på bryst og ryg. Det er materiale vi evt. kan låne til senere aktioner.
Nye initiativer : Åse arbejder stadig med at få Asylbørnenes fotoudstilling på Ringsted bibliotek, og vi vil så lave en stand/ aktion i den forbindelse. Desuden blev vi opmærksom på Kulturnatarrangementer. Her har Hasse efterfølgende undersøgt ,at Hvalsø har kulturnat den 22 august. Det vil være oplagt ,at vi er til stede med vores informerende telt.
Postkort og badges : Vi har næsten udsolgt i badges, Solvejs postkort med Benny Andersens digt blev fordelt, så vi kunne udbrede kendskabet til Bedsteforældre for Asyl. Sandholmbedsterne har fået lavet to flotte postkort, med foto + tegning af Ib Spang Olsen. Det kan købes for 1 kr. Nina opbevarer vores overskud fra diverse salg, vi har en lille startkapital til eftersommerens aktioner, eller til nye initiativer med beboerne.
Afslutningsvis besluttede de fremmødte at lukke møderne ned i skoleferiens søndage. Vi er stadig en ret lille gruppe og flertallet mente at der ville være for mange væk i sommer perioden .
Sandholm fortsætter sommeren over, og vi kan holde os orienterede på hjemmesiden. Her kan I også se billeder fra de forskellige arrangementer.
Også hjemmesidens KONTAKT kan bruges sommeren igennem, hvis der er oplysninger I gerne vil have kommunikeret ud til de andre Bedsteforældre. Så følg med her.
NÆSTE MØDE : SØNDAG DEN 10. AUGUST KL. 14.
Vi håber at se rigtig mange af jer når vi starter igen. På det første møde skal vi bla. planlægge sensommerens aktioner i Ringsted og på kulturnatten i Hvalsø.
God sommer
Referent Nina
Referat fra Avnstrup, søndag d. 8.juni
Vi havde besøg af 6 personer fra ” Netværk på kryds og tværs ” fra Viby – en frivillig netværksgruppe under Dansk Flygtningehjælp. De fortalte om de initiativer de havde startede med for ca ti år siden, da de opdagede at der flyttede et større antal udenlandske familier til kommunen.
En engageret gruppe af lokale fik skabt kontakt til de nye familier og lavede en række af arrangementer for at støtte familierne og få dem til at føle sig velkommen i lokalsamfundet.
Gruppen havde selvfølgelig mærket stramningerne i udlændingepolitikken, der var i flere år ikke kommet nye familier til, så behovet for det frivillige arbejde havde selvsagt ændret sig i takt med at de oprindelige familier var faldet til. For tiden havde de en lektiecafe på biblioteket, og rådgav familierne efter behov. De havde før kommunalreformen haft et fint samarbejde med kommunens integrationskonsulent og blev derigennem orienteret om nye tilflyttere, et samarbejde der var vanskeligere at have i den nye storkommune.
Vi diskuterede hvordan vi Bedsteforældre for Asyl ville kunne støtte de familier der har fået tilbud om udflytning fra Avnstrup – og om vi kunne bruge nogle af Netværksgruppens erfaringer.
Uwe orienterede om vores eget informationsinitiativ Roskilde Markedet lørdag d.14 juni på Algade. Vi står der fra 10.30 – 14 med forskelligt oplysningsmateriale. Omkring 10 Bedster er direkte involveret, men de øvrige er velkommen til at kikke forbi og hjælpe med at udbrede sagen.
FN´s internationale flygtningedag fredag d. 20 juni blev diskuteret, vi besluttede at bakke op om det initiativ der er planlagt i Kongelunden og Sandholm. Det har været meldt ud at det skulle foregå på Rådhuspladsen, men bliver flyttet til Kultorvet. Her bliver opstillet en indhegning med fotostater af de asylbørn, Politiken har bragt billeder af. Et 4 meter højt termometer, der med 43 grader viser den angst, en asylansøger bærer rundt på, og i indhegningen krigslegetøj. Det græske Kor vil bevæge sig ad gågaden.
Desuden deltager Mette, Bigger og Nina sammen med 15 af kvinderne fra centret i ” Kvinder i Sort”´s tavse demonstration på Kultorvet kl 15-16.
Referent Nina Lørring
Referat fra Avnstrup – søndag den 1.juni
Vi samledes i bagende sol, 16 varme bedster.
De to søstre Marlin og Marina kom ud og hilste på, sammen med nogle af småbørnene.
Det var meningen, at der skulle komme en lille gruppe fra Viby-flygtningenetværk til dagens møde.
Men de var blevet forhindret, så Hanne har aftalt at de kommer i stedet næste søndag.
Vi talte først om morgenens meddelelse fra Jyllandsposten, hvor den irakiske chargé d´affaire citeres for, at en udsendelsesaftale mellem Danmark og Irak om hjemsendelse af de 357 afviste irakere snart kan være på plads.
En skræmmende oplysning, som ikke er til at bære og som giver fornyet angst og fortvivlelse på centrene og hos de familier der i de seneste uger er flyttet ud i forventning om ro for en stund.
Det gør det ekstra nødvendigt at vi markerer os over for ministeren på Grundlovsdagen.

Grundlovsdag - på torsdag :
Siden sidst har vi fået at vide at Integrationsministeren taler to steder på Grundlovsdagen
Vi besluttede at møde op til arrangementet i Hertadalen ved Lejre kl 14. 20. Det er ½ time før Birte Rønn Hornbeck holder sin Grundlovstale.
Jeg har efterfølgende fået at vide fra Sandholms møde i dag, at de regner med at der både vil være nogle ved Gammelkøgegård ( BRH taler der kl 13 ) – og i Hertadalen . Aktivitetsudvalget holder møde i morgen, så får vi nærmere besked. Det er tanken at Det græske Kor skal komme begge steder. Vi håber at rigtig mange Bedsteforældre vil deltage . Husk badges.
Roskilde Markedsdagen – lørdag d 14.juni :
Uwe har kontakten til markedspladsen. 9-10 bedster har givet tilsagn om at bemande vores stand.
Uwe mailer videre til de involverede om det praktiske. Vi regner med at opstille informerende plancher og forskelligt materiale der kan give mulighed for dialog med markedsgæsterne. Hvis nogle af jer har udklip osv I synes skal med, så medbring det næste søndag.
FN´s flygtningedag den 20. juni
Kvinder i Sort har planlagt demonstration om eftermiddagen, hvor kvinder fra de tre centre forhåbentlig også deltager . Gerd tager igen til Avnstrup for at lave aftaler. Mette og Bigger er klar til ledsage med transporten til byen. Vi afventer besked om den generelle demonstration( andre initiativer ) i forhold til tid og sted .
Flygtningebørnenes fotoudstilling
Åse har aftalt med Ringsted Bibliotek at de gerne vil vise den udstilling som lige har været vist på Hillerød Rådhus. Der er grønt lys fra ”Støtteforeningen for flygtninge i fare”, som har lavet udstillingen. Tanken er også at få vist Maria Mac Dallands dokumentarfilm. Åse og Uwe går videre med initiativet, og melder tilbage når en dato er fastsat.
Vi kan så måske gentage Markeds-standen på Ringsteds torvedag
Referent Nina Lørring
Referat fra Avnstrup 25.5.08
Vi var ca. 14 mødt op i det strålende solskin.
De tvangshjemsendte irakere:
En af de to hjemsendte irakere er blevet fængslet pga. manglende identitetspapirer.
Her vil jeg gerne indskyde at jeg har tilladt mig på Avnstrupgruppens vegne at sige ja til at være med på en protestskrivelse til regeringen i denne anledning.
Jeg fik opfordingen ret sent søndag fra inga Axelsen Kongelunden, og skrev straks ud til alle med forespørgsel. Desværre kan min pc. ikke tage hele mailbunken, og heller ikke en del af den, så beskeden gik kun til Hanne Geist, til videresendelse. Da brevet skulle ud her til morgen var der jo ikke megen tid, og ingen havde da heller reageret da Inga A. fra kongelunden ringede.
Begge de andre centre var med, med begrundelsen at de hjemsendte også var ”vore” folk, og vi burde have reageret allerede da de fik deres dom, så jeg gav tilsagn på vores vegne.
De tvangshjemsendte er dømt, har udstået deres straf, og er altså i realiteten at ligestille med andre asylansøgere. Jeg håber I er enige, Det må vi snakke om på søndag. Jeg synes i øvrigt vi må have en forretningsgang til sådanne tilfælde, evt en telefonliste. Jeg havde faktisk ingen numre at ringe til.
Den udsendte tekst.
Spørgsmål, kommentarer og opfordringer vedrørende tvangsudsendelse af 11 irakere
Tvangsudsendelsen af 11 irakere til Irak er udtryk for en ubegrundet skærpelse af dansk retspraksis overfor udlændinge. Denne skærpelse er hverken vedtaget af domstolene eller folketinget. Udsendelsen vedrører irakere, der er dømt og for længst har udstået deres straf for forbrydelser begået i Danmark. Selv om de har været dømt til udsendelse, er udsendelsen ikke blevet gennemført, fordi dansk retspraksis hidtil har været, at udsendelse kun kan ske til ”sikre lande”.
Irak er langt fra et sikkert land. Derfor har udsendelserne været stillet i bero. Nu gennemføres de, selv om situationen i Irak stadig er farlig og selv om de udsendte risikerer overgreb. De første af de udsendte er allerede blevet anholdt i Bagdad.
Findes der er en aftale med de irakiske myndigheder om disse mennesker? Vi ønsker den offentliggjort!
”Bedsteforældre for asyl” protesterer mod disse tvangsudsendelser, der har skabt endnu større angst og utryghed i asylcentrene, hvor man frygter, at dette er begyndelsen på en ny bølge af tvangsudsendelser, som vil splitte familier og ramme børn, der i en række tilfælde er født og opvokset i Danmark.
Der er ingen ny situation i det centrale Irak, som kan begrunde eller retfærdiggøre udsendelserne. Der er tale om en ensidig og ubegrundet ændring af retspraksis, hvorefter man i strid med menneskerettigheder og de internationale konventioner tvangsudsender mennesker til usikkerhed med risiko for overgreb.
”Bedsteforældre for asyl” opfordrer både folketingets integrationsudvalg og folketingets retsudvalg til at tage tvangsudsendelserne op med de ansvarlige ministre og kræve dem omstødt.
Bedsteforældre for asyl, Kongelunden, (og her nu også Sanholm og Avnstrup)
25. maj 2008
Annonce
Flere forskellige grupper er i de næste uger i gang med at samle underskrifter til nye fremsendelser af Det drejer sig om læger: www.laegerforasyl.underskrifter.dk lærere: www.laerereforasyl.underskrifter.dk sygeplejersker: www.sygeplejerskerforasyl.underskrifter.dk psykologer: www.psykologerforasyl-underskrifter.skrivunder.dk biologer: http://www.biologerforasyl.underskrifter.dk/
Disse grupper har besluttet sig for at sætte det åbne brev til Folketinge i et af dagbladene som annonce.
"ÅBENT BREV TIL FOLKETINGETS MEDLEMMER....".
I danske asyllejre opholder sig stadig afviste aylsansøgere, som ikke kan hjemsendes til deres oprindelsesland. Mange har levet i lejrene i mange år. Det er veldokumenteret, at disse mennesker har det meget dårligt i en tilværelse præget af angst, usikkerhed og frygt for en fremtid uden håb. Asylansøgere på midlertidigt "humanitært ophold" lever også et liv i angst, usikkerhed og frygt. Dette fører til nedbrydning af sociale kompetencer, psykisk og somatisk sygdom.
I har gjort en løsning på de afviste asylansøgeres situation til et partipolitisk spil. Dette er uværdigt og kynisk. Asylansøgernes fortvivlede situation bør ikke være et partipolitisk problem. Det er for alle danskere et alvorligt og påtrængende etisk problem, som kræver personlig stillingtagen. Men som medlemmer af Folketinget har I - hver enkelt af jer - et særligt ansvar.
Derfor anklager vi jer for - at skjule jer bag partipolitik i stedet for at tage personlig stilling og handle derefter, - at lade hånt om dokumentation for og advarsler om, hvor ødelæggende det er for familier og enkeltpersoner at opholde sig i lejrene i årevis, - at I stiltiende finder jer i, at dansk asylpolitik er i strid med internationale konventioner, - at acceptere, at afgørelser om asylansøgeres skæbne i Danmark er markant anderledes end i lande, vi normalt sammenligner os med, - at have bragt Danmarks gode navn og rygte i international miskredit, - at være ude af trit med et flertal af befolkningens syn på behandlingen af de afviste asylansøgere.
Derfor opfordrer vi til - at der gives asyl til alle afviste asylansøgere, der har siddet længe i lejrene og ikke kan vende hjem, - at de enkeltpersoner og familier, som får asyl, får mulighed for og støtte til at kunne leve en normal tilværelse med arbejde, uddannelse og skolegang, - at disse mennesker ikke sluses ud til en tilværelse under fattigdomsgrænsen, men bliver givet en fair mulighed for en ny start, - at der etableres et tværfagligt udvalg med henblik på at klarlægge behov for fysisk, psykisk og social rehabilitering af disse nye danskere.
Denn 1/4sides annonce koster 23.000. Der er søgt forskellige fonde, Amnesti Nu, og !.maj fonden har støttet, og ISS er søgt. Forslag til fonde bedes givet til Læger for asyl, så ikke de samme fonde søges af flere.
Man kan henvende sig til Gerd Gottlieb gerdg@mail.dk for nærmere information.
Kvinder i Sort demonstration
Demonstrationen den 20.6. på FN’s flygtningedag, hvor vi skulle have kvinder fra de 3 asylcentre med, er nu blevet udvidet til en generel stor demonstration for flygtninge.
Vi holder dog stadig fast ved, at vi gerne vil have kvinderne fra Centrene med, og måske bliver der en Kvinder i Sort demo. i demonstrationen.
Gerd Gottlieb var ude på Avn.centret i sidste uge i denne anledning, men fik ikke nogen konkrete aftaler. Hun vil komme igen ca 14 dage før demonstrationen og tale/aftale med kvinderne, og i den anledning foreslog jeg at lektiehjælperne og andre, som har kontakt med beboerne, kunne snakke lidt med dem, og forbere dem på at Gerd kommer. Bob Salter og Inge Toft meldte sig, og andre kan kontakte Gerd på gerdg@mail, vi tager det op næste søndag.
30.5. Forespørgselsdebat i folketinget om asylspørgsmål.
Læserbrev
Åse og Hans har skrevet en offentlig tak til Allindelille Skole for den dejlige aften. (Jeg håber dette er rigtigt refereret Åse)
14.6. i Roskilde
Som sagerne står nu, er der ikke plads på Stændertorvet, så vi har fået plads i Algade. Det var der udbredt utilfredshed med, og så vidt jeg forstod, ville man gå vedere med sagen.
Ruth har talt med Katalin om jobmulighed, de arbejder videre.
Åse har kontaktet sporvejsmuseet om udflugtsmulighed for børnene/familierne.
Filmen om Avnstrup
Bob Salter har opsporet dokumentarfilmen ”Og hjertet er sort” af Maria Mac. Dalland. Den varer 29 min. Den skulle kunne downloades fra Skolekom, men det er endnu ikke lykkedes for Bob.
Det var vist alt, hilsen Ida
Referat fra teaterforestillingen d. 15. maj på Avnstrup, fra mødet samme dag med centerlederen og fra søndag d. 18.
Om teaterforestillingen er kun at sige, at det blev en fuld succes. Centerlederen Carsten Iversen sagde bagefter, at det vist var det mest vellykkede arrangement, de havde haft. Børnene spillede veloplagt, publikum var godt underholdt. Det bestod tilsyneladende af nogenlunde lige dele forældre og pårørende til skuespillerne og beboere fra centeret, plus selvfølgelig en lille klat ”bedster.”
Inden forestillingen havde de samme bedsteforældre en god samtale med Carsten Iversen. Han oplyste bl.a., at der i øjeblikket er 425 beboere. Blandt dem var der 17 familier, der fik tilbud om at flytte ud. Det har 10 sagt ja til. To er allerede flyttet, en tredje familie flytter på torsdag til Jelling. Tre lejemål falder formodentlig på plads i løbet af kort tid.
Til spørgsmålet om disse familier vil få brug for frivillige støttepersoner, svarede Carsten Iversen, at man, når alle er flyttet ud, vil invitere til at infoarrangement for at få klarlagt deres behov.
Men der er generelt brug for frivillige. Avnstrup har kun 8 – 12. Kongelunden har 100.
Der planlægges et åbent hus arrangement d. 7. september. Her bør Bedsteforældre for asyl nok være på mærkerne.
Til søndagsdemonstrationen drøftede vi bl.a .fortsat kampagnedagen i Roskilde d. 14. juni. Som deltagere har der meldt sig: Kirsten, Solvej Dupont, Uwe Geist, Mette Holst, Leif Geckler og Hans Due Andersen. Foruden et par stykker, der muligvis vil komme. Solvej er med tilladelse fra Benny Andersen i gang fra at få trykt et postkort med vores sang.
Der blev taget kontakt til den ungarske kvinde, som beder om hjælp til jobansøgning.
Hasse Larsens opfordring til at finde et par familier fra Avnstrup, som kunne tænkes at ville deltage i den sommerkoloni, han er medarrangør af, er givet videre til afdelingsleder Helle Jørgensen.
Erik Hansen viderebragte et tilbud fra Cirkus Baldoni om en cirkusforestilling i Roskilde d. 18. juni om formiddagen for institutioner .
Tovholder for mødet d. 25. maj er Ida Harsløf.
Hilsen Hanne
Referat fra Avnstrup, søndag d.27.april
Vi var en lille flok samlet i forårssolen denne søndag.
Nina fortalte fra Sandholm Bedsteforældregruppen, at man fortsat mødes hver søndag, men at den første søndag i måneden er et stormøde / beslutningsmøde af to timers varighed. De vil stile efter at Bedsteforældre FOR Asyl én gang om måneden at viser sig i ” det offentlige rum ”, og har forskellige planer som vi vil høre mere om:
- 1.maj i Fælledparken ( Jette Globs initiativ )
- senere i maj en demonstration på Kultorvet med det græske kor
- 5.juni et Grundlovsarrangement
Og her kan vi så føje til : 14.juni en informationsstand på Torvet i Roskilde som Avnstrupbedsterne planlægger.
Sandholm vil meget gerne have en repræsentant fra både Avnstrup og Kongelunden med i den Aktionsgruppe de har dannet, gruppen koordinerer de initiativer der er med udadvendt virksomhed.
Gruppen holder møde en gang om måneden i Verdenskulturhuset på Nørrealle i Kbh. Interesserede kan kontakte Karen Vad på 38854860.
Der blev desuden informeret om Debatmøde i Politikens hus med emnet ” Hvorfor må asylansøgere ikke arbejde ”. Det er i morgen, mandag d.28.april kl 17-18.30. Det ser ud til at der stadig er pladser, så mød op hvis I kan og er interesserede.
Vi vil forsøge at skrive et lille referat fra mødet, Mogens har billet og tager derind.
Vær opmærksom på at asylbørnenes fotoudstilling ” Må jeg være her ” kommer til Hillerød Rådhus fra 6. til 30 maj. Det er meget stærke billeder taget af 100 børn fra Avnstrup, Kongelunden og Sandholm der hver fik et engangskamera og opgaven at fotografere deres hverdag.
Udstillingen har gennem det sidste 1½ år været vist rundt i landet.
Hold øje med Politiken i denne uge. Der er et Ninka-interview med overlæge Poul Neerup, som tog initiativ til henvendelsen til Folketingets medlemmer og asylspørgsmålet, samt underskriftindsamlingen blandt danske læger.
Landsforeningen af Danske Flygtningevenner afholder på opfordring et lille kursus i udlændingeret.
Det bliver søndag 15/6 kl 9.30-12.30 i Fredsfondens hus, Dronningensgade 14, Kbh. K
Vi er 7 fra Bedsteforældre for Asyl og fra Amnesti-nu der har meldt os – men der er plads til flere interesserede. Ring eller mail til Nina hvis du ønsker at deltage ( 39636855, ninaloering@mail.dk )
Vi har fået lavet 100 nye badges, som kan købes hos Nina for 10 kr for bedsteforældrene, og for
20 kr for støttepersoner. Overskuddet ved salget går til de arrangementer vi laver sammen med centrets børn og voksne.
Muligheden for et samarbejde mellem de mange forskellige græsrodsbevægelser der arbejder for bedre vilkår for flygtninge og asylansøgere blev drøftet. Der er mange kræfter i gang. Hvordan råber vi magthaverne op ? En fælles annonce , en fælles aktionsdag ….? Vi aftalte at aflyse de næste to søndage, da de ligge i forbindelse med småferier. Så håber vi til gengæld at blive mange til majmøderne, hvor også vores Roskilde-aktion skal planlægges nærmere
Referat 13.april
Kære Bedsteforældre
Igen forårsagtigt solskin foran Avnstrup.
Tulle Olsen, mangeårigt byrådsmedlem af Ringsted byråd, nu repræsenterende Ny Alliance, fortalte om sin baggrund for at møde op her, og hvilke erfaringer hun kunne give videre til os:
Skrive til statsministeren og til integrationsministeren
Invitere andre politikere til at møde op
Sende pressemeddelelser til aviser og lokalblade i Roskilde, Køge og Ringsted
Søge foretræde for integrations- og velfærdsministeren og /eller disses udvalg
Enkeltpersoner der skriver til bladene
Stille bod op ved kulturarrangementer og markeder
Men frem for alt fastholde de stille, vedvarende demonstrationer.
Aase Due Andersen fortalte om tidligere forsøg på kontakt til integrationsministeren
Kirsten fortalte om baggrunden for Det græske Kor, som havde optrådt foran Sandholmlejren i forbindelse med EU-komiteens besøg. Koret var i det gamle græske drama Folkets anonyme røst. Verset, der blev reciteret, var skrevet af Elisabeth Rygaard frit efter Medea. Kirsten læste det op for os og sendte billeder rundt. Der blev stillet forslag om, at vi fra Avnstrup tilslutter os koret.
Nina Lørring bakkede op om ideen med foretræde for ministeren. Man måtte kunne få det vinklet, så det både kunne rejses til integrations- og kirkeministeren.
Nina refererede til et møde med LIBE, ( EU-komiteen), som flere havde haft kontakt med torsdag i sidste uge.
Nina havde bestilt flere badges af 10 kr. og solgte også streamers til 15 kr.
Opfordrede til at planlægge udadrettede arrangementer.
Det taler vi om næste gang 20.04.
Ehsan foreslår en dragefestival, fx 18.05. Der er allerede færdiglavede drager, og der kunne på stedet være materialer til at lave sin egen drage. Erik Hansen kunne skaffe ildbækkener, så børnene samtidig kunne lave pandekager.
Allindelille skole vil komme og vise deres teaterstykke. Nærmere tidspunkt kommer senere.
Bod på Stændertorvet fx 14.06 kl. 11.30 med salg af badges etc.
Mette
Referat 6. april
Kære bedsteforældre
Vi mødtes for første gang i forårsagtigt solskin foran Avnstrup. Nina Lørring havde bedt mig fortælle om besøget d. 10. og 11. april fra LIBE, dvs. Komiteen for Borgeres Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender fra Europaparlamentet. De skal bl.a. vises rundt i Sandholmlejren af to fra Bedsteforældre for asyl, nemlig Gerd Gottlieb (som to gange har været gæst i radioudsendelsen Vita og fortalt om sit arbejde som psykolog med asylansøgerne og om Bedsteforældre for asyl) og Nanna Carlsen. Man kan kun håbe, besøget får opmærksomhed og politiske konsekvenser.
Erik Hansen fortalte, at han har skrevet et harmfuldt brev til samtlige medlemmer af folketinget, hvor han spørger, om de ikke skammer sig over behandlingen af de afviste asylansøgere. Han har fået svar fra 30 og venter flere svar. Han vil så til sin tid rundsende udtalelserne.
Erik gjorde opmærksom på, hvor vigtigt det er at planlægge i god tid, hvad vi gerne vil have annonceret i lokalpressen. I er hermed opfordret til at komme med ideer til fremtidige aktioner. Fra de tilstedeværende kom der flere forslag: en slags udendørs revy eller lille optræden, indendørs måske palæstinensisk folkedans og rap (der har været et vellykket arrangement af den art i Ringsted), teaterforestilling (Allindelille Skole har haft succes med at få også forældrene til børn fra centeret til at more sig), at vi ind imellem henlægger vores ugentlige demonstration til de omliggende byer Roskilde, Holbæk, Ringsted, Køge for at skabe opmærksomhed omkring vores aktion.
Underskriftindsamlingen Lærere for asyl http://www.laerereforasyl.underskrifter.dk/index.php
er godt i gang. Jeg har i dag i løbet af en times tid sendt en opfordring ud til over 50 lærere, jeg kender. Det kan nogen af jer sikkert også gøre.
Hilsen Hanne
Referat 30. marts
Kære bedsteforældre – nye såvel som gamle.
Det var dejligt, der dukkede så mange bedsteforældre op til den lille koncert i søndags. Men lidt af en skuffelse var det, at der var så få beboere, der kom. Vi havde ellers gjort meget for at sprede budskabet, delt indbydelser ud og lagt mange grønne A 4 ark frem med budskabet. En fejl var det nok, at vi ikke havde oversat nogen af dem til engelsk. Men der er nok helt andre grunde til, at det ikke fik flere til at komme.
Desværre fik vi ikke meget tid til at snakke sammen. Der var flere, der gerne ville have ordet, men det blev nærmest kun Lisbeth, der fik det. Hun læste et ubehageligt anonymt brev op, hun har fået som reaktion på et læserbrev. Jeg vil gerne undskylde, hvis nogen følte sig bidt lidt af. Derfor er det nok godt, vi ikke har noget særligt på programmet næste søndag. Vi trænger vist bare til at tale sammen og drøfte, hvor vi står, nu de politiske forhandlinger er stoppet og ikke har givet noget som helst resultat. Og til at høre nyt fra Sandholmlejren. Og til at tage stilling til, om vi vil gøre noget for at komme med på den underskriftindsamling, en gruppe læger har startet.
Ellers var det den uge med hidtil mest pressedækning. To gode artikler i Midtsjællands Folkeblad, en i Lokalbladet Lejre.
Tulle Olsen, som er viceborgmester i Ringsted, og som deler vores synspunkter på asylsagen vil gerne komme d. 13. og orientere om, hvad Ny alliance, som hun stillede op for til folketingsvalget, har tænkt at gøre nu og give sin vurdering af, hvad græsrodsbevægelser kan betyde for den politiske proces.
Det var vist alt for denne gang.
Vi ses forhåbentlig d. 6.
Hanne
Referat fra søndag d. 16. marts
Kære bedsteforældre
Vi startede med at læse ”Vores naboer” op – et læserbrev fra Lokalbladet d. 5. marts skrevet af Marianne Hesselager. Dernæst aflagde Eva Serup rapport fra stormødet d. 3.3. i Hillerød, hvor primært Sandholmgruppen havde drøftet fremtiden. Hun fortalte især om planerne om en større samlet aktion med masker og et græsk kor som beskrevet i det rundsendte referat fra mødet. Hun nævnte også lægernes underskriftindsamling, som har bredt sig til bl.a.lærerne. Hvordan det går med det, kan man orientere sig om på www.bedsteforaeldreforasyl.dk
Esben Geist, ansat i Dansk Flygtningenævn, fortalte dernæst om Danmarks forhold til FN´s flygtningekonvention. Trods talrige henvendelser fra FN´s flygtningehøjkommissariat UNHCR om at ændre praksis fastholder den danske regering en fortolkning, der siger, det ikke er nok at tilhøre en gruppe, som er forfulgt. Man skal kunne påvise, at man er individuelt forfulgt – altså mere end gruppen som sådan. Fx er det ikke nok som iraker at være kristen, skønt alle kristne i øjeblikket er udsat for stor risiko. Det er iflg. UNHCR klart i strid med flygtningekonventionen.
Til sidst foreslog Hans Due Andersen, at man bad om at få foretræde for integrationsministeren for – med udgangspunkt i Dagbladets interview med Rashid Gagarin – at gøre hende klart, at beslutningen om at give et antal familier tilladelse til at flytte ud af centrene langt fra er nok. Det forslag vil vi bede Nina Lørring om at viderebringe til Else Lidegaard.
Fra gruppen, der skal spille på Avnstrup på søndag d. 30., har vi modtaget flg:
Jazz for asyl
Søndag d. 30. marts kl. 14 spiller den københavnske trio Newport koncert for beboerne på Avnstrup Modtagecenter. Trioen er kendt for knasende sprød melodisk jazz og består af Mikkel Dørig på guitar, Ida Hvid på kontrabas – begge vokset op i Jystrup – samt Frederik Mooth på tenorsaxofon. Koncerten er arrangeret af den behjertede bande bedsteforældre, Bedsteforældre for asyl, der hver søndag kl. 14-15 demonstrerer foran asylcentret, som primært huser afviste asylansøgere. Bedsteforældre og andre i samme aldersgruppe, der ønsker at støtte de afviste asylansøgere, opfordres til at møde op. For information om Bedsteforældre for asyl se www.bedsteforaeldreforasyl.dk.
Referat fra den 2.marts
Avnstrup – Bedsteforældre for Asyl
Vi startede med at læse pressemeddelelsen for denne søndag højt.
Desværre var vi kun en lille flok . der i den bidende blæst samledes i et hjørne for at høre
børne- og unge psykiater Bente Rich fortælle. Bente har de sidste 7-8 år beskæftiget sig med sig med asylansøgere og deres børn. De første år fire år som behandler i samarbejde med Røde Kors Centrenes læger. Hun har arbejdet i Norge med asylansøgere, og har fået et stort kendskab til både danske, norske og svenske forhold. Hun har fulgt både familier der er blevet hjemsendt og familier der har fået ophold.
I både Norge og Sverige er asylansøgere det offentliges ansvar, og ikke privatiseret som i Danmark ( kun Brovstcentret er kommunalt drevet, de øvrige tilbageværende centre er under Røde Kors ). Det giver mulighed for tilsyn af de offentlige instanser, i modsætning til i Danmark hvor de private, isolerede rammer om asyllivet er uden offentlig kontrol. I Sverige har man f.eks samarbejdende netværker, grundige undersøgelser og beskrivelser af de enkelte asylansøgere som danner baggrund for de planer der laves.. I Norge kommer børn f.eks i de offentlige skoler inden for 4 uger efter ankomsten, og de voksne får sprogundervisning og mulighed for selvforsørgelse. Resultaterne der viser at langt flere bevarer helbredet og bliver bedre rustet til at klare sig selv – også hvis , uanset om det bliver i det nye land, eller de bliver hjemsendt til hjemlandet
Bente fortalte om de undersøgelse der de senere år er lavet af børn i de danske asylcentre. Både en undersøgelse/ screening lavet af RK´s lærere og pædagoger, og en grundig undersøgelse af 6 børn lavet af børnepsykologer og børnepsykiatere ( link på Bedsteforældre for Asyls hjemmeside ). Det er rystende resultater. Børn der har levet i asyllejre i årevis, flyttet måske 6 gange mister deres sproglige kompetence, deres evne til at knytte kontakter og lider af ” oplevelsessyndromet ”- mister håb om at have indflydelse på egen livssituation.
Danmark synes at overtræde de fleste af de Konventioner de har ratificeret – men ikke implementeret i den danske lovgivning. Flygtningekonventionen, Menneskerettighedskonventionen, Børnekonventionen, Torturkonventionen.
Bente videregav desuden sine synspunkter på asylansøgeres mangelfulde retssikkerhed i Danmark – tolkefejl, fejltagelser i sagsbehandlingen der fører til afslag på asyl, manglende mulighed for klage/anke til retsinstanser, Flygtningenævnet som et lukket administrativt system – og gav eksempler på urimelige sagsbehandlinger.
Det var rystende oplysninger og der var mange spørgsmål fra de fremmødte ” bedster” til Bente.
Nina orienterede om det stormøde som finder sted i Hillerød mandag d. 3.marts kl 13-16. Det er meningen at vi under varmere forhold kan planlægge Bedsteforældre for Asyl´s fremtidige initiativer og aktiviteter. Forhåbentlig kommer der også et par repræsentanter fra Avnstrup, så vi kan få et mundtligt referat næste søndag.
Hanne er næsten klar med det dukketeaterarrangement, som hun tidligere har nævnt skulle finde sted næste søndag , hvor vi så skulle tage vores børnebørn med. Men det kræver et vist fremmøde af bedster der er villige til at betale. …….
Referat fra søndag d.24 februar
Igen en kold blæsende dag. Vi var vel omkring 30 fremmødte.
Nina kommenterede den sidste uges politiske spilfægterier og begivenheder. De voldsomme udtalelser flere danske politikere er kommet med efter Sverige har fået en aftale med Irak om mulighed for tilbagesendelse af afviste irakere, og Udviklingsministerens trusler om at tilbageholde udviklingshjælp til Irak. Pinagtigt at høre på og angstfremkaldende for vores internerede irakiske familier.
Også de familier fra Kossovo som sidder her og i Sandholm er nervøse efter Kossovos selvstændighed-proklamering. De kommer fra forfulgte etniske mindretal og frygter med rette den nye situation.
Annie ( hospitalsklovn) fortalte om uddeling af en pris til Præsteinitiativet. Jeg fik ikke fat i hvem der uddelte prisen. Men Annie berettede om nogle af Præsteinitiativets initiativer for de afviste irakere. Hun nævnte også at der nu kun er 390 afviste irakere tilbage ( enkelte har fået asyl – andre er forsvundet ).
Hasse Larsen fortalte om et spændende initiativ på Baunehøj Efterskole. Sidste år holdt skole en uges sommerskole/ kulturmøde for danske, nydanske og afviste asylansøgerfamilier. Der deltog 14 børn og voksne fra sandholmlejren. Sommerskolen gentages i år. Hasse sender materiale ud til jer alle, så I kan oplyse andre om muligheden.
Sidsel Jacobsen, som er presseanvarlig for Bedsteforældre for Asyl, var kommet fra Sandholm fordi hun troede vi var inviteret indenfor . Referenten beklager at aftalen med centerlederen var uklar.
Hun nævnte at det næste søndag er ½ år siden at Bedsteforældre for Asyl startede uden for Sandholmlejren ! En gruppe er i gang med at udfærdige en Factsbog, en slags hvidbog hvor asylansøgernes forhold belyses og beskrives. Den vil blive udleveret til politikerne, som næsten alle glimrer ved manglende kendskab til vilkårene ( også de integrationsordførere som vi har haft fortræde for ) – og til os selv.
Sidsel har sammen med Britt, som også var til stede undersøgt skoleforholdene for de skolesøgende børn. De havde bla. besøgt Røde Kors skolen i Lynge og Britte fortalte om den anvendte pædagogik og de resultater- og problermer skolen oplever. Til orientering er der nu 240 børn mellem 6-16 år blandt gruppen af afviste.
Erik Hansen gjorde opmærksom på at han har fotos som kan anvendes hvis nogle af jer skriver til aviserne oa. Han kan kontaktes på birgitte.thye@mail.tele.dk
Og da vi var ved at slutte viste det sig at centerleder Carsten Isaksen var kommet/ eller havde været der hele tiden. Der blev kun tid til at Carsten fortalte kort om centeret og de forandringer til det bedre der havde fundet sted gennem de senere år ( i takt med at antallet af asylansøgere er faldet drastisk – og sagsbehandlingen er blevet hurtigere ) – og gav nogle faktuelle oplysninger om centret.
Hanne Geist arbejder på at søndag d 9.marts kan blive en dag hvor vi kan have vores børnebørn med og sammen med børnene fra centret kan se dukketeater. Hun laver aftale med Carsten Isaksen, så det kan foregå indendørs. Der er også lidt økonomi i projektet, men vi kan måske få lidt støtte fra
Bedsteforældre for Asyl kasserer.
Der var dejlig hjemmebag, te og kaffe.
Tovholder for næste møde Hanne Geist.
Børnepsykiater Bente Rich kommer og beretter om de undersøgelser hun har lavet.
Hilsen Nina
Referent
Referat fra søndag d. 17.2.08 Trods ferie og kold blæst var vi alligevel ca 30 mødt op. Else Lidegård, som er den oprindelige initiativtager i Sandholm, var der, og det var dejligt at høre konkret om hendes tanker fra starten. Else bad om
|